Universets skabelse – 2. afsnit

Når man regner på Einsteins berømte ligninger vedr. den generelle relativitetsteori, så ser man at venstre side beregner en krumning. Det er vektorbaseret men hvis man gør det 2 dimentionelt så får man en linie der krummer. Så… Einstein lærte os at rummet krummer, afhængig af den mængde energi man “tilsætter” i form af massive objekter eller energi udladninger (f.eks. når sorte huller kolliderer).

I skolen lærte vi at se det som et gummilagen som kunne forklare hvorfor planeter er i omløb om solen og ikke bare fortsætter gennem rummet. Vi lærte at planeter i virkeligheden “ønsker” at følge en lige linie, men pga Solens masse, og deraf følgende rummets krumning, så “faldt” de ind i et omløb, fanget i tyngdekraftens “tragt”.

Jeg har siden jeg var ung haft det meget anstrengt med den analogi. For… Hvad sker der i centrum af Solen? Hvor krummer det hen? Hvorfor er det kun på ydersiden af masse at tyngdekraft “hersker”? 

Senere lærte jeg om sorte huller, da jeg gik i skole var det jeg vidste at man skulle bruge en stjerne af en vis størrelse for at kunne skabe et sort hul. Der var nok teorier om super massive sorte huller (de burde eksistere, igen iflg. Einstein) men der var dengang ingen beviser for dem. Nu ved vi at stort set alle galakser har et super massivt sort hul i centrum af galaksen, og millioner spredt ud i stjerne dannende støv,  

Da jeg var ung var hele Big Bang teorien stadig under udarbejdelse. Og det er den jo stadig. For, vi ved ikke hvad der skete da tiden blev skubbet igang. Med den viden i baghovedet går jeg igang med min udgave. Ingen kan med bestemthed sige at jeg ikke har ret, men det kræver naturligvis at matematikken er på plads, og at det vi kan sige noget om (gennem observationer) stemmer i med matematik og teori. Men derudover er der jo rimeligt frit slag 😉

Den nuværende teori går ud fra et univers som fluktuerer – dvs alle punkter i universet (som altså dengang var et punkt, eller en singularitet) har en værdi, positiv eller negativ men en værdi som ikke er lig 0. Allerede her, håber jeg, kan det godt blive lidt tungt at debatere. For, hvis universet er en singularitet, hvad er det så der fluktuerer og hvorfor.

Hvorfor er forholdsvist enkelt at forklare for det er en konsekvens af Werner Heisenbergs usikkerheds princip, men når det kommer til at forklare hvad og hvordan, så har vi ikke nogen egentlig teori der på tilfredsstillende måde forklarer det. Det er en af de ting vi “accepterer”. Det vi “ved” er at det må have været tæt på uendeligt varmt (energisk) for at kunne blive til det vi har idag. Derfor findes der en model for universet fra det er ca. 10^-43 sekunder gammelt og fremefter.

Her kommer mit første “logiske” problem. Hvis universet blot opstår pga lidt ekstra bevægelse i “what-ever-field” så burde det opstå hele tiden, overalt, da der er betydeligt mere entropi nu, end da tiden begyndte. Så istedet vil jeg starte med at stille et andet spørgsmål: Hvad er temperaturen i centrum af et sort hul? Søg på internettet og du vil sikkert få svaret: infinity. Med begrundelsen at centrum af et sort hul er en singularitet.

Jeg påstår at det ikke er tilfældet.

Indtil for et par år siden blot baseret på almindelig logik, hvis man tager en stor masse og komprimerer den, så vil der være et minimum den kan komprimeres til, Den forsvinder ikke bare. Logisk set, hvis man komprimerer masse til ingenting, så ville sorte huller forsvinde stort set lige så hurtigt som de blev skabt.

For et par år siden lykkedes det i CERNs LHC at skabe noget der var teoretisk beregnet at eksistere, kaldet Quark-Gluon Soup. Det fremkom i LHC da man kolliderede protoner (quarks og gluoner) med stor hastighed, over 99% af lysets hastighed, og observerede en sammensmeltning af quarker og gluoner ved temperaturer omkring 4 billioner grader. Dette svarer fint overens med teorien for “univers = 10^-43 sekunder”, men ikke “univers = 0 sekunder”. Så, igen, her er min påstand. Hvis vi kan tilsætte yderligere lidt energi (læs bare meget) så vil vi ende op med en super massiv Bose-Einstein condensat. Dette er et sted hvor almindelige regler for vores fysik giver op, for det vil have en temperatur på lige ved eller (måske) lig 0 grader Kelvin. Så, hvordan startede universet? Jeg påstår at det starter som Bose-Einstein kondensat, 0 grader Kelvin “varmt” T₀ ≈ 0 K.

Bose-Einstein kondensat (BEC) er allerede skabt i laboratorie ved at køle molekyler ned til meget nær 0 K. Dette condensat bliver derved til en slags “super-atom”, det er et 5. stadie stof kan befinde sig i, så der er BEC, solid, flydende, gas og plasma. I laboratoriet er BEC alene nedkøling. Men jeg vil se starten på universet som nedkøling ved kompression.

I næste indlæg vil jeg komme med min fortolkning af det tidlige univers.