For knapt 20 år siden, i 2004, pegede astronomerne Hubble rumteleskopet mod en, tilsyneladende, tom plet på himlen. De lod Hubble samle lys ind i 10 dage fra lige præcis den ene lille plet. Det billede der blev resultatet vendte op og ned på astronomien. Og gav en masse ny viden, dels om universets størrelse, men også om hvor mange galaxer der egentlig er. Man gik fra at tælle galaxer i milliarder til at tale om trilliarder. Hver galaxe med flere hundrede millioner stjerner.
En fantastisk bedrift. Nu har man så fået indstillet James Webb Rum Teleskopet peget på en plet taget et “snapshot” og “BOOM!!” alle rekorder er slået. 12.5 time var hvad James Webb teleskopet skulle bruge, inden det kunne sættes til andre opgaver.
James Webb teleskopet tager billeder i det infrarøde spektrum, vi har ultraviolet som er korte bølgelængder og derfor kan gå gennem huden på os og give os solbrændhed. Så er der synligt lys og lys med en lidt længere bølgelængde kan vi, som mennesker, ikke se. Det er de infrarøde. Hubble teleskopet ser, lige som vi gør, synligt lys og en lille bid ind i det infrarøde spektrum. Mens James Webb altså starter lidt før Hubble slipper og fortsætter ud af den tangent til det man kalder mellem langt infrarødt lys. Dette er de bølgelængder der skal til for at se de fjerneste objekter i universet.
Grunden til dette skal findes i det faktum at universet udvidder sig, og med denne udviddelse strækker lysebølgerne sig altså. Så selvom de startede ud som ganske almindeligt synligt lys. Som f.eks. fra vores egen stjerne Solen, så er lyset altså blevet strukket ud i en sådan grad at det nu kun kan ses som infrarødt lys.
Et forløbigt studie af billedet herover viser at 2 af galaxerne på billedet (mindst) er op imod 13.5 milliarder år gamle. Hvis universet blev skabt for 13.8 milliarder år siden så er det altså galaxer skabt umiddelbart efter universet selv blev skabt.
De lysende ottetakkede objekter på billedet er almindelige stjerner i forgrunden, i Mælkevejen, vores egen galaxe. Så er der en del hvide og blå objekter det er galaxer relativt tæt på. I centrum af billedet er der en stor galaxehob, som befinder sig ca. 4 milliarder lysår væk (det har taget lyset fra det cluster 4 milliarder at nå os). Den galaxehob har så stor samlet masse at den bøjer lys fra galaxer der ligger umiddelbart bag ved, og som vi ikke ville kende til uden denne afbøjning. Nu ses de bagved liggende galaxer som orange cirkelstykker rundt om galaxehoben.
Den orange farve fortæller os altså at lyset har været endnu længere undervejs, det er strukket endnu længere ud. Og så er der en masse små bitte røde klatter – det er de fjerneste objekter. To af dem altså, formentlig, de ældste galaxer i universet, som vi kan se. Og, man kan håbe at de kan være med til at fortælle noget om galaxe dannelse, om sorte huller, om stjernedannelse, og i det hele taget om hvad der gik for sig, blot nogen hundrede millioner år efter Big Bang.
Der kommer en anden blog om universets skabelse, for kan man i det hele taget tale om at universet er blevet skabt? Men lige nu er det billede, som faktisk er at betragte som et snapshot eller et test billede, herover, det billede der indeholder oplysninger om de ældste objekter vi har set endnu.
Jeg er ret begejstret, for nu at være ærlig 🙂
Billedet er venligst stillet til rådighed af NASA, ESA, CSA, og STScI