Noget om at gemme

Jeg er kendt for ikke rigtigt at smide noget ud, man ved jo aldrig hvornår man igen får brug for… Jeg har en kravsspecifikation som jeg fandt, genfandt, for noget tid siden, programmering af en dBaseIII+ application. Programmet lavede jeg i 1986-87, men man ved jo aldrig hvornår man lige står og skal bruge en codesnippet til en dBase III+ Application. Nogen år senere konverterede jeg programmet til Nantuckets Clipper compiler, men den kravsspecifikation (som jeg husker det, blot et tillæg til den oprindelige) er bortkommet i en flytning, sikkert fra Danmark til Thailand, hvor en 20 fods container røg på forbrændingen, den var uoverskuelig dyr at få hertil, og ville alligevel være for dyr at opbevare.

Nåmen det var blot indledningen, og har absolut intet som sådan at gøre med historien jeg vil fortælle. Den kommer her.

Jeg har flyttet server, fra een udbyder til en anden, det gik let og smertefrit, alle domæner benytter gratisdns som navneserver, så ikke noget problem der, det hele kunne gøres henover 2 weekender.

Men så fik jeg alligevel en mail fra gratisdns, at det så ud til at eet af mine domæner ikke hørte til på deres navneserver, det undrede mig så jeg måtte slå efter hos dk-hostmaster og ganske rigtigt, det var så gammelt at det var registreret hos en anden udbyder, og bare har stille og roligt befundet sig der i årevis uden at jeg har tænkt over det.

Nu er Danmark jo et digitalt samfund, så det med at skifte navneserver, er jo som en tur i parken en søndag formiddag. Eller?

Jeg kom til dk-hostmasters hjemmeside med tast et domæne og find din handle (dit id hos dk-hostmaster) – det gjorde jeg, tilbage til selvbetjening, taste handle og det jeg mente jeg kunne huske som password – men det var ikke det password – ikke noget problem, tryk: Jeg kan ikke huske mit password.

Så er der 2 muligheder: Enten få en mail – den tilknyttede mail var en mail fra Get2Net et forlængst hedengangent firma, jeg mener de blev opkøbt til sidst af Telia og Telia besluttede nogen år senere at nedlægge Get2Net servicen, der var webhost og email udbyder. Da de gjorde det havde jeg forlængst flyttet hjemmesiden til en anden server hos surftown, så jeg havde ikke noget problem med det, min Get2Net email brugte jeg udelukkende til at registrere mig med på diverse hjemmesider, så den indeholdt kun spam, og så den årlige faktura fra dk-hostmaster.

Så email muligheden var ikke god. Så var der en mulighed: send password med snailmail. Ja… Jo… Ehm… Tjaa… Godt så. Den adresse domænet var registreret på, befandt sig i Valby, og jeg har ikke selv boet der siden Nov. 2007, har haft adressen i de første år jeg boede herude, men solgte endeligt lejligheden i 2008. Så hvem der bor der, og ligefrem satse på at de vil vidresende herud, var… Optimistisk.

I mandags satsede jeg så og skrev til dk-hostmaster, der venligt sendte en automatisk svarmail at de ville svare indenfor 24 timer. Det går nok tænkte jeg, selvom jeg havde aftale med min læge igår tirsdag. Men minsanten 15 minutter senere havde jeg svar fra dk-hostmaster. Svaret var: Du kan bare omregistrere domænet til din nuværende email, og adresse. Her er et link… Og det fulgte jeg så… Linket.

Der var en formular, udfyld denne, skriv den ud, underskriv den, scan den og send den via mail.

Ja… Jooo… Tjaa… Mnjaaaa… Nu er der desværre lige det at min printer døede under transport fra Bangkok til Phuket, og jeg har ikke haft “tid” til at købe en ny endnu. Så det virker jo lidt besværligt. Jeg skrev tilbage med en varm takketale og spurgte om ikke det var muligt at de kunne sende den samme sted hen som min faktura, der, efter nedlæggelsen af Get2Net, altid havner i min statslige e-boks. Men nej DET kunne ikke lade sig gøre, det var helt udelukket.

Jeg forsøgte, lidt vagt måske, at argumentere med at hvis jeg loggede ind på e-boks, med mit nemid kort, så burde der ikke være tvivl om at det rent faktisk ER mig der modtager koden, især da jeg jo plejer at betale min faktura?

Men så moderne og digital er dk-hostmaster trods alt ikke, så der var levnet 2 muligheder, enten finder du en printshop (skal siges at de er spredt ud i landskabet med rund hånd) eller også finder du den gamle harddisk, som sad i den laptop du flyttede til Thailand med, som døede i 2008 og deri finder du dine mails, og blandt dem den mail hvori du har dit password til dk-hostmaster.

Jeg er kendt for ikke rigtigt at smide noget ud, man ved jo aldrig hvornår man igen får brug for en harddisk fra 2003 som sad i en laptop der døede i 2008, jeg fandt harddisken men den ville ikke spinde op, sikkert rustet sammen på de 8 år der er gået siden den sidst var i aktion. Så jeg grublede og tænkte. Hvordan overbeviser man dk-hostmaster om at tage det næste kvantespring ind i den moderne tidsalder og sende også almindelig post via e-boks.

Mens jeg sad og tænkte geniale tanker, kom det til mig at jeg jo sikkert på en eller anden server fra den tidsalder havde lavet en backup af mine mails. Så tænke – hvilken server var i brug dengang – det var da vi havde kontoret på Lat Prao så det var egentlig bare en velproportioneret desktop computer med 2 netkort. Den står endnu ude i skuret, der er ikke gang i den, for strømforsyningen døede for nogen år siden og jeg har ikke haft “tid” til at få en ny siden. Men lige puste den fri for støv og så erkende at haddiskene er pillet ud også, så de ligger i plastikboksen mærket netcables, det er mit eget arkivsystem hvis nogen undre sig.

Jeg åbnede boksen og de første 3-4 netkabler forsøgte at flygte, det virkede lynhurtigt som en uoverskuelig opgave at finde netop den disk som jeg har brug for. Så jeg begyndte at tænke i: Finde en USB nøgle som formularen kunne være på, så jeg kunne tage i en printshop og få den skrevet ud, skrevet under og scannet tilbage.

Men inden det kom dertil kiggede jeg på den ene af mine 4 externe storage devices, den er delt op i 2 partitioner af 500 GB, den ene partition er kaldt “Arkiv”, og den er der kun adgang til fra den computer der har den tilsluttet, men den computer har jeg adgang til via teamviewer så det behøvede ikke at betyde jeg skulle flytte mig fra min stol.

Koble på computer, finde drev I som er “arkiv” og så ellers “søg i filer” med notepad++ Find: dk-hostmaster.

Efter en rum tid fandt notepad nogen hundrede filer der indeholder ordet “dk-hostmaster”, og lo and behold den 22 februar 2008 klokken 21:04:34 fik jeg en ny pinkode til min konto på dk-hostmaster – så tilbage til dk-hostmaster og taste ind, og ved samtlige Guders mirakel – den virkede. Så nu kunne jeg uden at skulle løbe byen igennem efter en USB nøgle (sådan en har jeg heller ikke mere, nu om dage virker telefonen jo som USB nøgle) og en printshop, kunne jeg rette oplysningerne. Og sikre mig at domænet ikke forsvandt ud i internettets kulsorte forglemmelse.

Jeg er kendt for ikke rigtigt at smide noget ud, man ved jo aldrig hvornår man igen får brug for… Noget der er gemt i “arkivmappen” 🙂

Nattergale

Hvis du elsker noget så sæt det fri, kommer det tilbage så er det dit, kommer det ikke var det aldrig dit til at begynde med. Det er en talemåde, hvor den stammer fra ved jeg ikke, men den giver mig associationer til H. C. Andersens “Nattergalen”

I Kina som vi ved, er kejseren kineser og alle i hoffet er kinesere, det er nu mange år siden men det kan godt være godt at høre historien igen, inden den bliver glemt.

Det er jo en smuk indledning på et fantastisk eventyr, kejseren er en sur gammel mand dybest set – med et mildt storheds vandvid – han finder en fugl der synger så smukt, han fanger den, lukker den inde i et bur af purt guld, besmykket med ædelstene – silkesnore om foden han beder den om at synge for ham, og den lille fugl synger – men imperfekt, dette råder kejseren af Japan bod på han sender en kunstig men perfekt fugl.

Den lille nattergal sendes på ferie i parken igen, landsforvises vel. Men ak og ve den kunstige fugl af fjedre og tandhjul den går jo i stykker over tid, og ingen kan få den i stand igen så den ender som en død dyr kopi af den virkelige verden. Kejseren bliver ældre og døden sætter sig på hans bryst – han kan næsten ikke trække vejret og tigger og beder den kunstige fulg om at synge, synge bare en enkelt gang så døden og forfædrende skræmmes væk, og døden kan vente… Men den kunstige fugl er en stum støtte uden sang uden humør.

Da lyder der fra det øverste vindue den smukkeste sang, den virkelige nattergal er vendt tilbage og forfædrenes spøgelser, døden selv må vige.

Nu var det næppe det H. C. Andersen tænkte da han skrev eventyret – hans nattergal landsforvises og kommer tilbage, mens citatet der indleder bloggen her – taler om at blot give slip. Men jeg får alligevel associationen.

Og jeg tænker det tit og tænker på H. C. Andersen, når jeg mødes af historier om jealousi – når jeg oplever folk er jealous af den ene eller anden grund, berettiget eller ej. Jeg har haft et forhold for mange mange år siden til en frygtelig jealous kvinde – det var jo umuligt at gå på arbejde, gjorde jeg det var det jo i virkeligheden for at være sammen med et eller andet kvindemenneske… Den type jealousi holder jeg ikke ret længe til.

Jeg giver og forventer fuld frihed, det er ikke ensbetydende med at så ligger man og krøller lagner med alt der har puls og det rette køn, men det betyder at man ikke går og bruger resourcer på at tænke om nu ens partner krøller lagner med Gud og hver mand, alene udfra tanken om at gør han/hun det, så er det OK – hvis bare der er rene linier (altså at man ikke snyder eller lyver).

Så er det fordi du ikke elsker nok, hører jeg allerede de mest højrøstede læsere udbryde, mens kaffen langsomt synker ned gennem spiserøret. Mit svar er : sludder – det er DIG der tror at kontrol og ejerfornemmelse overfor et andet menneske (levende væsen) er kærlighed… Men som i eventyret – selv om buret er skabt af det pureste guld, og det er besat med diamanter og brillianter, om dine ben og dine hænder lænker flettet af den fineste silke, så befinder du dig stadig i et fængsel.

Tremmer og lænker kan være usynlige, men jeg møder så ofte på min vej mænd og kvinder der ønsker at kontrollere partnerens valg og veje. Lad være med at glo efter andre kvinder (min ex kone sagde : sålænge du kigger på kvinder ved jeg da at du ikke er til mænd) – jeg vil ikke have at min kone arbejder, hører jeg folk sige… for man ved jo ikke hvad de taler om når jeg ikke er der.

Nej OG ???

Jeg møder folk der beder MIG om at fortælle deres kone/mand at den ide DE har er enormt god, og den bør partneren altså indfinde sig under, kontrol, jealousi det burde ikke høre hjemme i et moderne forhold.

Nu har jeg fået mig en meget ung, meget smuk også, kone – og folk spørger da : er du ikke nervøs for om hun finder en yngre model – rigere – frem for alt slankere ??? Joo – det ER jeg da, men det fylder ikke min hverdag – min kone kan godt lide at tage på vulkaner ind imellem, det har jeg aldrig nogensinde været til – jeg kunne (og herude helt uden nogen problemer) sige – det stopper nu, nu er vi sammen og det er mig du koncentrerer dig om…

Resultatet ville jo nok blive at hun egentlig ikke er så tilfreds, det gætter jeg på, så i stedet siger jeg “fedt nok, afsted afsted, mor dig, hyg dig dans dine ben i smadder, ring når du vil hentes” – så bliver det jo ikke fordi lænkerne snærer at hun forlader mig.

Når hun så danser rundt og får en lille en til næsen og hvad der nu er – er du så ikke bange for at det er en vildt lækker, vildt rig og slank (alle er bekymret for min vægt) gut der svinger hende rundtosset ?? Jo da – tanken strejfer mig da, indtil hun ringer og siger “jeg vil hentes”…

Det er så der at nattergalen, associationen træder i kraft igen, hun kommer tilbage – og jeg tror  på at det gør hun – fordi jeg giver hende fri, og at hun elsker mig for at give hende friheden. En frihed alle mine forhold har indeholdt – en frihed som er gensidig og som vi begge forstår som gensidig.

Jeg bryder mig ikke om at danse, jeg går ikke ud om natten – men jeg har friheden til det 😉