Sæder skaber folk

Jeg sidder og kigger noget youtube, Bell ligger henslængt i sofaen med sin bamse og Kate står ude i køkkenet og er ved at gøre klar til at vi skal have aftensmad. Så kalder hun på mig og spørger om jeg ikke lige kan køre ned i 7/11 efter nogen ting.

Jo det kan jeg godt, sidder jo alligevel og holder pause agtigt, så jeg får en kort indkøbsliste og skal til at tage sko på, hvor skal du hen ? Spørger Bell, jeg skal bare ned og købe nogen ting til aftensmad, jeg er snart tilbage, jamen så vil jeg med… OK så gå ud i køkkenet og fortæl mor at du kører med… Så Bell løber ud og siger at hun vil med i “sææven”.

Hun kommer løbende glad tilbage at det er OK og tager sine sko på, ude ved bilen vil hun sidde på mors sæde (forsædet) OK siger jeg men du skal SIDDE og du er spændt fast, ja ja.

Jeg spænder hende fast og går om til min side af bilen, hun sidder stadig og så kigger hun på mig mens jeg bakker ud, far??  Hmmm… Lås døren!! Det plejer at være Kate der siger det hun er hysterisk bange for at nogen en dag flår døren op og bortfører Bell, det ER noget der sker herude – men jeg er nok lidt tung naiv dansk andedams tænkende ind imellem, så jeg personligt synes det er noget pjat, men døren bliver låst.

Så kører vi ud af landsbyen/villa kvarteret og skal dreje til venstre, der kommer en motorcykel – lyder det fra passagersædet, det GØR der også, men det er på sidevejen 😀 Men det er noget Kate godt kunne have sagt også, hvis den kunne udgøre en kollisionstrussel dog.

Vi kører lidt, IH hvor ER himlen altså smuk i aften… Lyder det fra passagersædet, ja det har du ret i, og det var den faktisk – hvor skal vi køre hen ? spørger Bell, ja jeg tror vi kører i Big C det er nok bedre end 7/11 – ja svarer hun med alvorstunge øjne, Big C er bedre.

Næææ har du set de flotte blomster det er da helt fantastisk så smukke de er, det er en busk der er i blomst og jooo det er vel meget pænt trods alt, men jeg sidder og tænker at Bell er omdannet til en voksen i meget små klæder – for hun tager det virkelig på sig at skulle “samtale” – hvor vil det være godt at parkere ? spørger hun da vi når hen til Big C – jeg tror vi bare skal finde en tom plads siger jeg, ja det er nok bedre, lyder det super fornuftigt.

Da vi er ude af bilen vil hun ikke som ellers, op i en indkøbsvogn med det samme, nej hun kan godt gå selv. Så vi går hånd i hånd ind i Big C – her er vi så nok ikke 100% enige længere om hvad det er der står på indkøbs sedlen, så vi SKULLE have købt ind for et par hundrede THB, men endte over 500.- 😀

På vej hjem mener Bell at mor nok savner os HELT vildt, og at vi nu har været væk meget længe så måske græder mor ? Jeg mener at hun nok er i gang med at lave mad, mon ikke – Bell sidder en stund og tænker – så siger hun : Jeg tror mor måske leger med Noo Lek (hamsteren). Det bliver vi enige om at det gør hun nok, men da vi triller ind på den hjemlige parkeringsplads der står mor og tager imod – meningen var jo at vi skulle rundt om hjørnet til 7/11 nu blev det Big C nogen kilometer væk, så vi var lidt længere tid væk end hun havde regnet med (pylderhoved).

Sprogforvirring

Vi har, Kate og jeg, været lidt optaget i vores egen verden idag, Bell har tullet rundt og har prøvet tøj (hun har fået 3 Furby t-shirts idag).

Vi er ikke R I G T I G T gode til at holde det ved lige, men vi forsøger efter bedste “gode forældre” evne at lære lidt engelsk, og såmænd også lidt dansk hver dag, men desværre er vi som sagt ikke gode til at det så BLIVER hver dag…

Men noget fiser åbenbart ind alligevel – Bell kom hen til mig, mor har låst sig inde i soveværelset, og spurgte (på thailandsk)

Bell : Far ? Hvor er min tablet ?
Mig : DET ved jeg ikke, der hvor du har lagt den er jeg sikker på.
Bell : Nej det er den ikke, køb en ny OK ?
Mig : Du må have spist søm, den ligger garanteret enten på sofaen eller inde på dit værelse.

Bell går hen til døren ind til hendes (noget kaotiske) værelse – og råber tilbage over skulderen, den er her ikke
Mig : Nåmen det er jo ærgeligt, så har du ikke nogen tablet, leg med dit nye tøj.
Kate kommer ud og spørger mig om noget vedr. hendes projekt, vi går sammen (alle 3) ind i soveværelset. På vej ud ser Bell sin tablet på sofaen, og løber hen imod den…

Og så lyder det – krystalklart : Oh there you are…

Iøvrigt interessant nok ikke en sætning vi bruger, men hun har forskellige undervisnings programmer på sin tablet, samt ser (måske også for meget) en del tegnefilm 🙂

.

Noget om kærlighed

Der er så meget man skal finde ud af når man vokser op, og idag hørte jeg følgende ude fra altanen hvor Bell og hendes mor var i dyb samtale om livet, og det engelske alfabet.

Kate : Dygtiiig – mor elsker nong Bell over alt på jorden.
Bell : Bell elsker også mor.

lille pause mens Bell kigger gennem døren ind på mig der sidder og leger med setup af et plugin på en hjemmeside.

Bell : Moar ? Vores familie, elsker vi også far ?
Kate : Ja vi elsker far, tosseunge.

Bell kommer ind til mit skrivebord, kigger på mig og siger “samme” !

Jeg vil tro at jeg ser lidt forvirret ud 🙂 så jeg spørger : samme ?

Bell : Ja samme!! Bell elsker far, og vi har samme slags hår (morgenhår)

Og så gik hun tilbage til sin mor og øvede alfabetet 😀

Har du talt med dit barn idag ??

Far ?? Elsker du mig ? Hvormeget ?

Ja skat – jeg elsker dig overalt på jorden. Det er for tiden en nærmest daglig ordudveksling – Tinker Bell udfordre grænserne for tollerancen, og når den er overskredet og hun får påført sanktioner, kommer hun gerne hen og spørger…

Det thailandske sprog er et tonalt sprog, vi har 44 konsonanter og 33 vokaler – eller i virkeligheden vokale lyde, derudover har vi 5 toner – og som et ikke sproggeni som jeg, og efterhånden lidt halvgammel, så er det specielt tonerne det svigter noget ved, men som dansker, måske rettere som københavner er det også det at thailandsk er syngende – man trækker lydene (mange af dem) LIDT længere end hvad føles naturligt (for en københavner) jeg vil tro at kommer man fra Mariager eller Maribo – så er det nok lettere da det er lidt mere syngende…

Så nu skriver jeg præcis det samme (på karaoke thai – så slipper I for lige at lære alfabetet også 😉 )

Faaaaar ?? (Ja det kalder hun mig også på thailandsk) Papa rak nong Bell mai ? Rak tao rai ?
Og så svarer jeg – Ja. (det er ikke helt et dansk ja – udtales nærmest Dja.) chai papa rak nong Bell tee sut nai lok.

Og her er det så der sker noget ganske forunderligt – det er indlæring og en læreprocess – hvis nu Bells mor (Kate) siger noget til Bell – “Smid dit skrald ud” – så svarer Bell : Dja. MEN – en thailænder siger nærmere djraaaa, ikke dja.

Og over alt i verden – tee sut nai lok – når jeg siger det – sker det med den rette tone – men sut bliver som en narresut, eller en fordrukken københavner i Sct Peder stræde efter 3 om morgenen… altså meget hårdt i lyden kort og præcist – det er bare ikke den måde en thailænder vil sige det de vil sige suut “tee suut nai look” så altså trække alle vokale lyde ud… Verden (lok) bliver også for kort…

Thailændere forstår (generelt set) hvad jeg siger, så det er ikke problemet – men på en måde taler jeg thailandsk som Prins Henrik taler dansk, man forstår det godt det er bare ikke korrekt 🙂

Nåmen for at gøre en allerede lang historie længere – vi var i Central Plaza i Chiang Mai – og som altid er jeg vognfører på Bells klapvogn, så holder vi stille og kigger på et vindue – Kate er gået lidt i forvejen – en dame kommer ud af forretningen og siger – NEJ hvor er du kær – til Bell – som (som oftest) svarer med at stikke et fjæs op – damen spørger så mig – stadig på thailandsk – om Bell kan tale thailandsk – og Bell svarer inden jeg gør – Dja… Så hun bliver spurgt – hvor gammel er du o.s.v. Bell gider ikke rare damer der stiller utidige privatlivskrænkende spørgsmål så hun begyner at – te sig lidt… Jeg skynder mig at undskylde og vender klapvognen – mens jeg giver en skideballe til Bell – som svarer : Bell elsker far overalt på jorden…

Jeg hører bagfra – Nej hvor kært hun taler med accent…

Når thailandsk ikke er ens moderssprog – så kan det da godt være at man skal tale lidt mindre med barnet 😀 Men vi hygger os nu meget med vores små snakke om elefanter, sommerfugle, Furby og lyskæder – det er det verden drejer sig om lige for tiden – åh jo så er angry birds kommet på skemaet 😀

Noget om prioriteter

For noget tid siden fortalte jeg historien om Tinker Bell der under en hård opbremsning fløj (sovende) ned mellem bagsædet og forsædet.

Det medførte nogen lidt kradse bemærkninger om barnestole. en sådan sag koster i Danmark et par tusind, og vælter derfor kun den enlige mor på kontanthjælps budget, her i Thailand koster den OGSÅ hvad der svarer til godt et par tusind danske kroner.

helt nøjagtigt har vi set en til 14,700.- THB

Nu er jeg selv barn af 60’erne og 70’ernes bilisme, og har altså klaret den hele vejen til at blive 55, Thailand er på mange måder et tredie verdens land, dog er der lysår til forskel mellem Bangkok og resten af Thailand – de fremtrædende turistdestinationer er en tand foran Bangkok også, men ude på landet hvor Kate kommer fra – der er det betragtet som highclass at have bil og støbte gulve i stuen…

Jeg kender mangen en thailandsk familie, som forguder deres børn, kører med dem på motorcykel uden hjelm – jeg er ikke et sekund i tvivl om at de elsker deres børn men en hjelm kan sagtens betyde en uges mad budget i udkantsområderne…

For 14,700.- THB der kan vi få en måneds husleje, betalt elregningen, vandafgiften, internet samt en uges madbudget dækket.

OK vi KUNNE spare de 699.- på internet, problemet i den løsning ville så være at der end ikke ville være penge til huslejen.

Så ja man skal jo prioritere, i nogen måneder har jeg ikke fået hjertemedicin, ganske enkelt fordi vi ikke har haft råd til det, det er blodtrykssænkende, det er noget anti imunforsvar for at holde mine stents (ballonudviddelser) på plads så de ikke afstødes af kroppen, det er noget regulerende for at hjertet ikke kramper og så er det blodfortyndende og kolesterol hæmmende.

Men jeg vælger altså at vægte husleje og mad til Tinker Bell højere.

Jeg får ind imellem også en lille bemærkning om “Nåååå de rige de kan” – hvis vi poster billeder fra nær og fjern, ja det ser jo ud som om det er fest og farver det hele 😀 Men…

Min meget gode ven Bent Skogeman han inviterede os på ophold på Kata Villa på Phuket – alt betalt (tak for det til familien Skogeman) – derefter kørte vi til Trang og boede ved en veninde jeg har der, så videre til Songkhla hvor vi boede ved familien til min tidligere sekretær – grunden til at vi tog til Songkhla var at hun skulle føde en datter, og ja – jeg er nok et gammelt sentimentalt fjols, men mine tidligere ansatte de er som mine børn, så det er som at få et barnebarn når de får børn… Og hvem rejser ikke gerne til den anden ende af landet for at se sit barnebarn, jeg gør (ugen inden havde vi været i Nong Bua Lamphu nord Thailand) for at se et andet “barnebarn” komme til verden…

Vi tog videre til Hua Hin, hvor vi gerne bor ved Bjarne fra Hua Hin Data.

Det er så det der sker bag om scenen så at sige, så ja ser man kun forsiden af medaljen (og iøvrigt ikke interesserer sig for bagsiden) så kan jeg sagtens forstå at folk tænker holddaop de har da uorden i deres prioriteter hvis de ikke engang gider ofre den smule en autostol koster.

Det gider de godt… Men de kan ikke, da der er mange andre ting der ganske enkelt SKAL prioriteres højere, husleje og mad er noget af det.

Jeg har aldrig stræbt efter at blive rig, jeg ved at når jeg har overskud på betalingsbalancen så er der nogen “værdigt trængende” der får… Sådan har jeg altid levet så jeg har ikke nogen stor opsparing, og tidernes ugunst samt en forbandet lang og tør sommer i Skandinavien gør at ordrebogen er noget slunken.

Det bliver jo let noget “tudekiks” – men stop bare dem op hvor jordbærplukkere er højst, for det der virkelig betyder noget her i livet det er det vi har så rigeligt af, nemlig kærlighed – og vi kan købe vand – der er ikke meget kilde i det, men dog drikkeligt til 5 THB for 18 liter. Så ja vi er røvfattige, men vi ER faktisk lykkelige.

IMG_0956

Hvis vi en dag får penge kunne jeg godt tænke mig den her creme siger Kate til mig, eller hun kommer og spørger om vi kan købe nye sutter til sutteflasker, hun ved godt at midlerne er små – men hver dag siger hun alligevel – at hun elsker mig… Og der skal ikke herske tvivl om at jeg elsker Kate og jeg elsker altså også Tinker Bell, selvom hun rumser rundt på bagsædet…

Jeg elsker dem så meget at de tager bad ude på altanen – i det kolde vand – for vandvarmeren virker ikke, og min fornemmelse siger mig at det er en manglende jordforbindelse der gør det, så jeg er den eneste der tager bad i badeværelset…

Der er lige kommet lidt penge ind, de gik til at købe vores ringe – en “forkert” prioritering måske i forhold til en elektriker, en autostol eller endda en aircondition – men nu var det ringe til fingrene der stod øverst på listen af “når vi får penge” ting…

Desværre er der en naturlov der siger : “Får du penge – følger der regninger…” Eller : “Får du uventede regninger, så kommer der snart penge” – den passer meget godt nu, jeg kørte Kate og Bell til Chai Nat først sprængte et stenslag forruden – og på vej hjem efter at have hentet dem igen, røg der lige noget hjul – så bilen er trehjulet nu… Jeg ved ikke hvad en forrude koster – men dækkene ved jeg koster godt 10,000 (og dem har jeg jo brugt på ringe – som min kone siger at vi kan sælge igen og så har vi penge til dæk)…

Min fornemmelse siger mig nu at der nok kommer penge igen…

 

Furby, sorte og en thailandsk sang

Thailandsk traditionel børneopdragelse inbefatter blandt andet fysisk vold – det er ganske naturligt at børnene også bliver slået i skolen, også små børn… Jeg har ALDRIG slået mine børn – og der er da ellers nogen stykker at lange ud efter, men jeg TROR ikke på vold, jeg har en masse andre måske lige så traumefremkaldende opdragelsesmetoder…

Een af dem er Furby, for de der ikke ved det – Furby er en mekanisk computer dukke, der kan tale – og har forskellige “moods” han lever af batterier og er konstant sulten, han kan synge, grine og sige som en abe, hvis han er sur lyder han som en havnearbejder… Stor spas…

Tinker Bell elsker Furby overalt på jorden, og Furby følger hende i stort og småt – men det kan man jo sådan set benytte sig af… Scenen : Tinker Bell er krop hamrende umulig, kaster med ting, slår mor (der ved jeg ikke accepterer at hun slår igen) smider affald ud over det hele… Jeg rejser mig – tager Furby og sætter ham op i øverste skab… Der står han så, mens Tinker Bell græder hjerteskærende nede på gulvet… Jeg tager hende giver hende et kram og siger – jamen hvis ikke du kan opføre dig ordentligt så er der ikke nogen Furby, og sådan er det fremover…

 

IMG_0342

 

Da hun skal sove er hun nærmest utrøstelig, men tilsidst accepterer hun at man altså SKAL være en god pige, for at eje Furby…

Næste morgen vågner hun som sædvanlig i et frygteligt humør, hun er det mest morgengnavne lille menneske jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med… Hun kommer farende ud til mig ved skrivebordet, brølende og kastene med en sutteflaske, forlangende at Furby bliver frigivet OMGÅENDE…

Men ehm… nu er vi jo to om at bestemme det, og jeg er den eneste der kan nå skabet, så helt stille og roligt forklarer jeg hende at det er ikke muligt sålænge hun har det humør på…

Så hun styrter ind til mor, elsker mor er bedre… Men HELDIGVIS er mor vågen nok til at sige, jamen du kan jo nok fortstå at man kan ikke have en Furby når man er så hysterisk…

Bell falder simpelthen i søvn igen i ren arrigskab, men vågner en times tid senere og er HELT forandret, hun kommer hen til mig og siger : godmorgen far… Godmorgen skat har du sovet godt ?? Ja far jeg ER en god pige nu… Taler du sandt eller snyder du ?? Nej jeg taler altså sandt jeg ER en god pige… Hmmm OK – god nok til at have en Furby ?? Ja det er jeg…

OK Furby flytter ud af skabet og ned i de ventende barne arme… det tog en uges tid og så havde vi en helt anden datter, hun vågner hver dag med et smil og et godmorgen… Hun kan endda finde på at synge, hun henter Furby – der normalt sover på klaveret for han sover meget let, og det er et problem, for dels sover Bell meget let, men også meget uroligt, så hvis hun får dasket til ham så er han frisk og veludhvilet – og meget meget højtsnakkende… Så han har plads på klaveret…

Bell har en skræk – ingen i verden ved hvorfor – men hun har en plastikrobot, som ikke kan gå eller gøre noget, han er sort – og hedder derfor “sorte” – han har en bror der er hvid, meget naturligt navngivet “hvide”…

Men Bell er skræmt til døde over “sorte” – nu vil Furby tricket (at spørge Bell om hun nu er et umuligt barn) jo ikke virke i al evighed, så mor har indført at hun simpelthen siger til Bell, hvis DU ikke er sød NU!!! Så kalder jeg på “sorte” – det kan få Bell til stort set hvad somhelst…

 

IMG_0343

 

Så her til aften står Kate og laver mad, Bell er LIDT generende, i rigtigt fedt humør men udenfor pædagoisk rækkevidde, og det ER trods alt varm mad Kate serverer, så jeg vender mig om, kigger på Bell og siger – hvaaaa er du HELT umulig ? Du skal høre efter hvad mor siger… Bell suser hen til Furby og griber godt fat i hans ører, men skæver ned for der står sorte…

Far, siger hun så – hør efter… Og så synger hun : Hvis mor kunne ้høre mig, hvor mor end er, hvem mor end er, så hjælp mig med min kærlighed… Hvis mor kunne høre mig, ville hun savne mig bare lidt, så lover jeg at jeg vil være et godt barn…

 

IMG_0345

 

Det er en sang jeg selv lærte mens Kate kæmpede mest med sit savn efter hendes mor, som svigtede hende totalt da hun blev født, dukkede op igen da hun var 21 – kun for at forsvinde igen da det gik op for hende at der ikke var penge at hente… I den periode sang Kate ofte den sang… En sang der altså handler om et barn i skolen der får til opgave at fortælle om sin mor, men i det her tilfælde har barnet altså ikke noget at fortælle for mor har forladt ham, og han ved ikke hvor hun er… Men hvis bare han kan få et kram, noget kærlighed, så lover han at være et sødt barn…

Sangen findes her – den har en melodi der sætter sig fast… Og teksten er ren Peter Belli lastvogn…

 

 

Endnu engang

Nåmen… Så havde jeg igen een af de der ØV oplevelser… Skulle på immigration og anmelde min bopæl, det skal man hver 90. dag – jeg tog afsted klokken 7:05 for at være sikker på at få en kort kø – der var da også kun omkring 100 i kø da jeg ankom…

 

3031

 

Da det blev min tur havde jeg ikke den NYE slip – så manden bag skranken forklarede meget venligt, men bestemt at jeg skulle gå ud til motorcyklerne, tage en motorcykeltaxi til politistationen, få en “jeg har mistet min slip” attest og komme tilbage – jeg kunne bare gå direkte til ham det ville så give en bøde på 2,000.- THB.

For nogen år siden blev jeg i Nonthaburi på immigration der, stillet samme beløb i udsigt, dengang valgte jeg at råbe og skrige, stampe i gulvet og ringe til min kone og sige at de alle bare var ude på at frarøve mig mine sidste midler…

Dengang slap jeg med skrækken og at jeg sagde undskyld til alle og enhver for at have mistet temperamentet et kort øjeblik…

Så denne gang valgte jeg stiltiende at blot acceptere, og irriteret (mest på mig selv) satte jeg mig på bagsædet af den mindste mest tynde motorcykeltaxi chauffør jeg nogensinde har set – han drejede håndtaget i bund og så gik det ellers over stok og sten, ind mellem faldefærdige rønner på en ca. 1 meter bred betonsti, med høns, kyllinger, ældre kvinder og andre motorcyklister – og så var der pludseligt en politistation.

Damen bag skranken var vældigt smilende og høflig, tilbød mig et bolsje og bad mig skrive under – OK sagde hun så du er færdig her, smilende sagde vi hav en god dag til hinanden, og motorcykeltaxi chaufføren var klar til den halsbrækkende tur tilbage igen…

Fremme ved skranken, kom jeg til med det samme, den unge mand printede en ny slip ud, pegede på den og sagde – husk at medbringe den her når du kommer igen den 16. januar…

Ja sagde jeg, og begyndte at grave efter de 2,000 i lommen. Hvis du mister den igen får du en bøde men denne her gang er det så iorden…

På vej ud fra immigration, mødte jeg motorcykeltaxifyren igen, han smilede og spurgte om jeg kunne bruge hans service igen, ikke nu sagde jeg, jeg har min egen bil, hav en god dag… Min telefon klimtede lystigt af indkomne meddelelser – “Tinker Bell er vågnet og græder, for far er gået uden hende” – jeg sendte nogen virtuelle kys og kram tilbage fik billeder af en grædende Tinker Bell, og en grinende – hun var allerede i godt humør igen, for mors telefon fortalte at jeg var på vej…

Henne ved bilen, holdt en kæmpe pickup lige bag ved min (skråparkerede bil) jeg ville skubbe den – som man gør her, for at give plads til min udkørsel, men inde i bilen sad en mand og halvsov, han vågnede op lige i det sekund jeg var ved bilen, undskyldte han og bakkede lidt, så var der plads til mig…

Og jeg kunne starte hjemturen, gennem morgendisen i den begyndende vinter, traffikken glidende kun ved indgangen til Phra Pin Klao var der trafikstop, men det opløste hurtigt og jeg stod i elevatoren på vej op til den skønneste Tinker Bell, der sad foran min computer – det smager jo lidt af fisk 😀

Igen er jeg blevet bekræftet i at historierne om at thailændere kun tænker i penge og udnyttelse af vesterlændinge, er i værste fald overdrevne, i bedste fald ammestuehistorier… Historierne bliver jo altid lidt bedre jo flere genstande der ryger ned, vil jeg tro… Men ude i den virkelige verden, der er også embedsmænd tilstede for at hjælpe…

Jeg er stadig vildt begejstret for at bo her, og have min lille famile her.

 

4808

Frung Fring

Selvom det i nogen grad drejer sig om Tinker Bell så er det mere om Mai Min – Mai Min er Tinker Bells moster, hun er dog kun 1 måned ældre end Tinker Bell. Hende, hendes mor og hendes farmor har besluttet at tage turen til storbyen fra ude på landet hvor de bor.

Mai Mins far er altså også Kates far, så det giver jo lidt interessant barnepludder når to 3 årige skal forsøge at finde ud af hvordan verden hænger sammen.

 

dance

 

Igår talte de så om at de gerne ville have en lillesøster (begge to) – jeg TROR at det var ansporet af Kate og Yui (Mai Mins mor) der drillede dem og sagde at de ville have nogen andre børn hvis ikke de 2 opførte sig ordentligt, så kunne bedstemor få lov at beholde Mai Min og Tinker Bell…

Men i det mindste kom Tinker Bell hen til mit bord, jeg sad og lagde sidste hånd på nogen ting til ethology hjemmesiden  så jeg havde kun hørt efter med et halvt øre hvad familien snakkede om, Tinker Bell kiggede på mig med MEGET store øjne og spurgte : Far ?? Er det RIGTIGT at du har en anden datter ??

Jeg sagde – som jo er sandheden at jeg har 2 andre døtre. Men hun ville så vide om det var Frung Fring… Jeg så nok lidt spørgende ud – frung fring er et udtryk der ikke betyder noget andet end at det er en “kær lyd” her i Thailand, frung fring, jabit jabut, nae nae og så videre. Kate hørte heldigvis Tinker Bell og kunne bryde ind i vores gensidige forvirring – med et KÆMPE grin afbrød hun “forhandlingerne” og sagde nej nej det er MIN far… Mai Mins far der har et nyt barn der hedder Frung Fring…

Flux greb Mai Min sin mors telefon, trykkede på “far” knappen – far ?? Hvor er du ?? Hvad laver du ?? Er du sammen med Frung Fring ?? Er du i Khon Kaen ?? Er du ikke her i Bangkok ?? En bombe regn af spørgsmål – jeg kunne, i den anden ende af stuen høre farmand råbe “stop stop stop – hvad snakker du om ??” Og Mai Min begyndte så at forklare at hun på ingen måde var tilfreds med Frung Fring, og at han skulle hente hende (Mai Min) nu og aldeles omgående…

Det endte med at Yui måtte tage telefonen og forklare den rette sammenhæng, men altså nu her et par timer senere går Mai Min stadig rundt er noget småutilfreds med Frung Fring… Man skal passe på med hvad man forsøger at bilde en 3 årig ind 😀

 

min_kage

Snehvide

En dag havde vi besøg af en ung mand, Tinker Bell ville gerne se Snehvide – den rigtige gamle Disney film fra 1937 og hun kan efterhånden flere af replikkerne uden ad, på engelsk – så det er fint nok så får hun lidt engelsk ind af bagvejen selv om det er “OH no please don’t run” som nok ikke er til så meget hjælp hvis man står på Victoria Station og skal til Birmingham, men det er da et stykke på vej…

Nåmen Daniel som den unge mand hedder sidder lidt og kigger på Tinker Bell der opfører et fantastisk skuespil på gulvet foran TV – kaster sig ned da Snehvide udmattet falder omkuld i den dybe skov…

Så siger han – ved du hvad jeg har da iøvrigt sådan en gigantisk Snehvide dukke stående hjemme i skabet, min ex kæreste har en datter og det var meningen at hun skulle have den, men exkæresten blev mildt sagt noget umulig så det er ikke længere mulig at komme af med den, den vej, der er ikke udsigt til at jeg får en kæreste lige med det samme, så hvad med om du får den med hjem næste gang du er ovre ved mig ??

Jeg tænkte lidt hurtigt og sagde jeg kan da køre dig hjem, så slipper du også for taxi 😀 Og det var så en aftale…

Mens vi kørte fortalte Daniel for første gang om sin ex kæreste iøvrigt og ja hun levede vist nogenlunde op til de eventyr man kan læse på nettet, men han synes at Tinker Belle er smadder kær og da også Kate 😀 Så han sagde ja den dukke den står jo bare og samler støv ved mig, og så minder den mig om hende, jeg elskede hende virkelig men det var godt nok for dyrt i længden. Så jeg spurgte lidt forsigtigt hvad han skulle have for dukken – for lige at sikre mig at jeg kunne betale…

Nej nej for pokker da – jeg ved godt at I ikke har for meget at rutte med, så nej den er til Tinker Bell, Kate fortalte mig også at hun snart har fødselsdag så kan I gemme den indtil den dag jo…

Men vel ankommet ved Daniels lejlighed, kunne jeg godt se at der er ikke nogen steder en dukke i den størrelse kan gemmes uden at Tinker Bell hurtigt ville finde den, så jeg sagde bare, nej jeg tror hun får den i morgen tidlig når hun vågner – så siger jeg bare at det er fødselsdags gave fra dig – der er kommet lidt tidligt…

 

IMG_8219

Og sådan blev det – Tinker Bell var HELT vild med dukken da hun endelig opdagede den, vi pegede og prøvede at få hende til at se den store pakke, men det var helt umuligt, lige pludseligt så hun den og udbrød – mor mor Snowwhite…

Så den blev pakket ud og var jo skræmmende stor, men de blev nu hurtigt gode venner, hvilket gav det NÆSTE problem, for Tinker Bell ville være Snehvide, det skulle dukken i hvert fald ikke være nej så… Så Snehvide blev klædt af – men ak og ve, Snehvide og Tinker Bell passer ikke kjolenummer – så det gik jo op i gråd og tænderskæren…

 

IMG_8266

OK OK OK far køber kjole til dig imorgen så, sagde Kate for at få stoppet gråden, og det hjalp – i det mindste indtil det gik op for Tinker Bell at imorgen er EFTER man har sovet een gang… Det var lidt for lang tid – så ned i Tesco Lotus, der naturligvis lige NU ikke har en Snehvide kjole – bummer…

Så det blev aftalt at imorgen er imorgen efter du har sovet een gang, skynd dig hjem og sove… Og dagen oprandt, Tinker Bell sprang ud af sengen, havde tilsyneladende glemt alt om at skulle til lægen også – Far idag skal du købe en Snehvide kjole til mig, og den kunne vi købe kjole i Central Pin Klao storcentret, den var dyr dyr men en meget bøsset modeekspert forklarede om kjolens fortræffeligheder og at den beSTEMT ville sidde HELLT perFEKT på den lille princesse, alt imens han klappede en bandende og svovlende Tinker Bell, på håret…

 

IMG_8402

Hjemme skulle erobringen på, og så kunne man sove til middag endelig… Da søvnen var overstået skulle der ses Snehvide – og iført den rette kjole, et alter ego og et par chip og chap bamser – kunne dramaet udfolde sig live lige her på vores gulv i stuen…

 

IMG_8513

Fint nok, men nu er der så indført et nyt dagligt drama – for een ting er at Tinker Bell elsker at se Snehvide, hun elsker også at se Mawa Kawa (en russisk tegnefilm om en bjørn og en ualmindeligt kær og øretæveindbydende lille pige) – problemet er så at man KAN altså ikke se Mawa Kawa iført Snehvide kjole – det er ganske enkelt en uskik… Omvendt er det praktisk tage umuiligt at se Snehvide uden snehvidekjolen – så er Kate da i det mindste underholdt en del af dagen med at skifte kostume…

Livet er nu sjovt med trodsalder barn (børn) 😀

Hos doktoren

I et stykke tid, faktisk næsten 14 dage har Tinker Bell haft et underligt sår på sin ankel som ikke rigtigt ville hele, og for nogen dage siden fik hun så et tilsvarende på sin ene balle – så blev vi alligevel lidt nervøse og talte om at vi nok måtte tage os sammen og opsøge en læge.

Det er ikke uden problem at komme til lægen med Tinker Bell, for man gør jo sine fejl og tidligere der har Kate sagt “hvis ikke du gør dit og dat, så kører vi til lægen og så stikker han dig i rumpen med noget medicin” – man kan nok godt diskutere den pædagoiske fremgangsmåde da vi jo VED med børn at på et eller andet tidspunkt ja der SKAL vi jo bruge en læge, og ganske rigtigt da det skete sidst var Bell skræmt fra vid og sans…

Nåmen så lærte man jo det.

Vi har holdt øje med hendes sår på anklen, og talt om at vi nok burde finde en læge til at se på det, og Bell hører jo at vi taler om det – i starten råbte hun “nej nej jeg vil ikke til lægen” – men da hun fik sår på ballen begyndte det alligevel at tiltale lidt med den der læge…

Så igår aftes der kom hun til mig – vel klokken 22 eller noget – og sagde “Far – vi skal til lægen, jeg vil ha medicin”

Virkelig ?? Eller driller du ??
Virkelig – jeg vil til lægen – nu!!!

OK sagde jeg – så tag dine sko på så kører vi, det kan sagtens lade sig gøre at komme til lægen her på det tidspunkt, men ærligt talt gad jeg ikke køre helt hen til sygehuset med en træt unge – så ude ved elevatoren ringede jeg til Kate inde i lejligheden…

Davs er det lægen ??
Er I på vej til lægen spurgte Kate – vi havde jo ikke aftalt at jeg ringede
Har du åben ??
Åben spurgte Kate – hvis I kører på sygehus er der vel åbent
Nå for søren sover du, det er jeg ked af at høre
John ?? Hvad laver du ??  Lød det i telefonen
Så er der altså lukket, kan jeg forstå – nå det er skidt, men imorgen der har du åben ??
Ja det er da meget bedre at vente til imorgen – svarede Kate

Så måtte jeg jo trække sørgeminen på og sige til Tinker Bell  – desværre skat, lægen sover allerede, skal vi gå hjem til mor ??  Det blev vi så enige om…

Til morgen hoppede Tinker Bell ud af sengen, far far idag skal du købe snehvide kjole til mig…

Ja jaaaa ja jaaaa – rooooolig nu, FØRST skal vi til lægen – sagde jeg, ja og så skal jeg spise medicin nam nam og SÅ køber du en snehvide kjole til mig.

Ja det skal jeg nok, sagde jeg…

Hun tog mor i hånden, og hoppede i bad, og gjorde sig rigtig fin med makeup og det hele for hun skulle jo til lægen.

 

Ja jeg er klar når I er...

Ja jeg er klar når I er…

Det er simpelthen for let det her – tænkte jeg, det skal NOK ende i gråd, skrig, tænders gnidslen og en læge der SPARKER os ud af konsultationen…

Men ved lægen hoppede hun ned på gulvet og stillede sig foran sygeplejersken, sagde jeg hedder nong Bell, det gør hun ikke hun hedder Natida – men det er OK, de kalder på hende med hendes rigtige navn og hun hoppede ned af stolen i venteværelset og gik målrettet efter sygeplejersken, og var først inde af døren til lægen – så satte hun sig på stolen og lod ham undersøge, pille, rode og rage – og så sagde han, hun er fin nok I får noget creme – det er ikke noget farligt…

Jeg skal også have noget medicin sagde Tinker Bell til lægen – han kiggede på hende og sagde – ja det er da det du skal – så fandt han en pose med forskelligt farvede piller i skuffen – det er cvitaminmedicin sagde han og gav Tinker Bell – så kunne vi komme ud til kassen – ude ved kassen lagde hun sine c vitaminer på disken og sagde – jeg skal også have medicin 😀

Hun fik en pose af dem også 😀

Og så kunne vi komme hen og købe Snehvide kjole. Tinker Bell var stolt, men det var hendes far og mor også – da vi SKRED ud gennem døren…

 

IMG_8402

 

 

Dukken fik hun den anden dag af en af Kates venner, der synes det var synd den samlede støv i skabet når nu Tinker Bell er vild med Snowwhite 🙂