Noget om at gemme

Jeg er kendt for ikke rigtigt at smide noget ud, man ved jo aldrig hvornår man igen får brug for… Jeg har en kravsspecifikation som jeg fandt, genfandt, for noget tid siden, programmering af en dBaseIII+ application. Programmet lavede jeg i 1986-87, men man ved jo aldrig hvornår man lige står og skal bruge en codesnippet til en dBase III+ Application. Nogen år senere konverterede jeg programmet til Nantuckets Clipper compiler, men den kravsspecifikation (som jeg husker det, blot et tillæg til den oprindelige) er bortkommet i en flytning, sikkert fra Danmark til Thailand, hvor en 20 fods container røg på forbrændingen, den var uoverskuelig dyr at få hertil, og ville alligevel være for dyr at opbevare.

Nåmen det var blot indledningen, og har absolut intet som sådan at gøre med historien jeg vil fortælle. Den kommer her.

Jeg har flyttet server, fra een udbyder til en anden, det gik let og smertefrit, alle domæner benytter gratisdns som navneserver, så ikke noget problem der, det hele kunne gøres henover 2 weekender.

Men så fik jeg alligevel en mail fra gratisdns, at det så ud til at eet af mine domæner ikke hørte til på deres navneserver, det undrede mig så jeg måtte slå efter hos dk-hostmaster og ganske rigtigt, det var så gammelt at det var registreret hos en anden udbyder, og bare har stille og roligt befundet sig der i årevis uden at jeg har tænkt over det.

Nu er Danmark jo et digitalt samfund, så det med at skifte navneserver, er jo som en tur i parken en søndag formiddag. Eller?

Jeg kom til dk-hostmasters hjemmeside med tast et domæne og find din handle (dit id hos dk-hostmaster) – det gjorde jeg, tilbage til selvbetjening, taste handle og det jeg mente jeg kunne huske som password – men det var ikke det password – ikke noget problem, tryk: Jeg kan ikke huske mit password.

Så er der 2 muligheder: Enten få en mail – den tilknyttede mail var en mail fra Get2Net et forlængst hedengangent firma, jeg mener de blev opkøbt til sidst af Telia og Telia besluttede nogen år senere at nedlægge Get2Net servicen, der var webhost og email udbyder. Da de gjorde det havde jeg forlængst flyttet hjemmesiden til en anden server hos surftown, så jeg havde ikke noget problem med det, min Get2Net email brugte jeg udelukkende til at registrere mig med på diverse hjemmesider, så den indeholdt kun spam, og så den årlige faktura fra dk-hostmaster.

Så email muligheden var ikke god. Så var der en mulighed: send password med snailmail. Ja… Jo… Ehm… Tjaa… Godt så. Den adresse domænet var registreret på, befandt sig i Valby, og jeg har ikke selv boet der siden Nov. 2007, har haft adressen i de første år jeg boede herude, men solgte endeligt lejligheden i 2008. Så hvem der bor der, og ligefrem satse på at de vil vidresende herud, var… Optimistisk.

I mandags satsede jeg så og skrev til dk-hostmaster, der venligt sendte en automatisk svarmail at de ville svare indenfor 24 timer. Det går nok tænkte jeg, selvom jeg havde aftale med min læge igår tirsdag. Men minsanten 15 minutter senere havde jeg svar fra dk-hostmaster. Svaret var: Du kan bare omregistrere domænet til din nuværende email, og adresse. Her er et link… Og det fulgte jeg så… Linket.

Der var en formular, udfyld denne, skriv den ud, underskriv den, scan den og send den via mail.

Ja… Jooo… Tjaa… Mnjaaaa… Nu er der desværre lige det at min printer døede under transport fra Bangkok til Phuket, og jeg har ikke haft “tid” til at købe en ny endnu. Så det virker jo lidt besværligt. Jeg skrev tilbage med en varm takketale og spurgte om ikke det var muligt at de kunne sende den samme sted hen som min faktura, der, efter nedlæggelsen af Get2Net, altid havner i min statslige e-boks. Men nej DET kunne ikke lade sig gøre, det var helt udelukket.

Jeg forsøgte, lidt vagt måske, at argumentere med at hvis jeg loggede ind på e-boks, med mit nemid kort, så burde der ikke være tvivl om at det rent faktisk ER mig der modtager koden, især da jeg jo plejer at betale min faktura?

Men så moderne og digital er dk-hostmaster trods alt ikke, så der var levnet 2 muligheder, enten finder du en printshop (skal siges at de er spredt ud i landskabet med rund hånd) eller også finder du den gamle harddisk, som sad i den laptop du flyttede til Thailand med, som døede i 2008 og deri finder du dine mails, og blandt dem den mail hvori du har dit password til dk-hostmaster.

Jeg er kendt for ikke rigtigt at smide noget ud, man ved jo aldrig hvornår man igen får brug for en harddisk fra 2003 som sad i en laptop der døede i 2008, jeg fandt harddisken men den ville ikke spinde op, sikkert rustet sammen på de 8 år der er gået siden den sidst var i aktion. Så jeg grublede og tænkte. Hvordan overbeviser man dk-hostmaster om at tage det næste kvantespring ind i den moderne tidsalder og sende også almindelig post via e-boks.

Mens jeg sad og tænkte geniale tanker, kom det til mig at jeg jo sikkert på en eller anden server fra den tidsalder havde lavet en backup af mine mails. Så tænke – hvilken server var i brug dengang – det var da vi havde kontoret på Lat Prao så det var egentlig bare en velproportioneret desktop computer med 2 netkort. Den står endnu ude i skuret, der er ikke gang i den, for strømforsyningen døede for nogen år siden og jeg har ikke haft “tid” til at få en ny siden. Men lige puste den fri for støv og så erkende at haddiskene er pillet ud også, så de ligger i plastikboksen mærket netcables, det er mit eget arkivsystem hvis nogen undre sig.

Jeg åbnede boksen og de første 3-4 netkabler forsøgte at flygte, det virkede lynhurtigt som en uoverskuelig opgave at finde netop den disk som jeg har brug for. Så jeg begyndte at tænke i: Finde en USB nøgle som formularen kunne være på, så jeg kunne tage i en printshop og få den skrevet ud, skrevet under og scannet tilbage.

Men inden det kom dertil kiggede jeg på den ene af mine 4 externe storage devices, den er delt op i 2 partitioner af 500 GB, den ene partition er kaldt “Arkiv”, og den er der kun adgang til fra den computer der har den tilsluttet, men den computer har jeg adgang til via teamviewer så det behøvede ikke at betyde jeg skulle flytte mig fra min stol.

Koble på computer, finde drev I som er “arkiv” og så ellers “søg i filer” med notepad++ Find: dk-hostmaster.

Efter en rum tid fandt notepad nogen hundrede filer der indeholder ordet “dk-hostmaster”, og lo and behold den 22 februar 2008 klokken 21:04:34 fik jeg en ny pinkode til min konto på dk-hostmaster – så tilbage til dk-hostmaster og taste ind, og ved samtlige Guders mirakel – den virkede. Så nu kunne jeg uden at skulle løbe byen igennem efter en USB nøgle (sådan en har jeg heller ikke mere, nu om dage virker telefonen jo som USB nøgle) og en printshop, kunne jeg rette oplysningerne. Og sikre mig at domænet ikke forsvandt ud i internettets kulsorte forglemmelse.

Jeg er kendt for ikke rigtigt at smide noget ud, man ved jo aldrig hvornår man igen får brug for… Noget der er gemt i “arkivmappen” 🙂

Med renters rente

Jeg har jo altid ment at, på trods af fuldt lovligt, IKANO finans og den type finansierings selskaber, er det rene åger – men i lovens forstand der er de jo ikke, de tager sig bare godt betalt, for at understøtte et overforbrug hos de der låner deres penge.

Engang i foråret var Kate og Bell hjemme ved Kates plejefamilie, moderen der blev passet op af 2 mænd i en sort ladvogn, uden nummerplade, og med tonede vinduer. Kate fortalte mig at mors hånd rystede mens hun stod og talte med mændene i bilen. Kate var overbevist om at det var lånehajer, og at de truede moderen at hvis hun ikke betalte så…

Der gik vel en måneds tid, så blev vi ringet op at nu var mor på sygehuset, for hun var blevet overfaldet i forbindelse med at indbrud, vi hoppede i bilen med det samme og kørte nordpå, moderen var blevet overfaldet af en mand med en stor machete, hun havde fået et hug over øret, og i hånden mellem lillefingeren og ringfingeren. Men hun nægtede at blive på sygehuset, så vi vendte om og afventede næste dag at kunne køre derop i god ro og orden.

Mens vi var der kom den sorte ladvogn igen, med de tonede ruder, og jeg sad på den anden side af vejen ved noget andet familie men kunne da se at mor var ude og tale med manden i bilen, men bilen var imellem hende og jeg så jeg kunne ikke høre noget, og heller ikke se om hun gav dem noget, men da de var kørt var hun synligt mærket.

På vej hjem spurgte jeg Kate, selvom jeg egentlig HAVDE bestemt mig for at IKKE blande familie økonomi med min økonomi, så spurgte jeg alligevel – hvor meget tror du at hun har lånt ? Kate svarede at det slet ikke var sikkert at hun havde lånt, men at det nok ikke var alverden hvis hun havde.

Tiden gik og for ikke længe siden ringede Kates “storesøster” til Kate og sagde at hun var alvorligt nervøs for moderens helbred, for det viste sig at hun hver eneste dag skulle betale 800.- THB i “rente”…

Jeg begyndte at fantasere om hovedstolen, hvis man HVER dag skylder 800.- THB så har man jo lånt det halve af landet, samt nabolandet også ellers er det ganske enkelt ikke muligt at ryge ud i så høje renter. Det svarer jo til 24,000 om måneden, tager vi almindelig bankrente på 6.5% PA og låner 4,500,000.- Aftaler at betale alle pengene tilbage på et år – så ender vi med 24,000.- i rente om måneden.

Nu er det her jo åger, det VED jeg godt – så her er nok tale om langt mere end 6.5% PA – det vildeste jeg kan tænke (jeg mener at IKANO tager 2.5% pr måned) er derfor 6.5% pr måned :-O DET vil være åger i en hvilken som helst forretning, og for mig uhyrligt.

Med 78% PA i rente skulle mor altså have lånt 370,000.- Ikke urealistisk hvis man vil købe jord eller bygge hus, men for en familie med absolut minimum indkomst er det et ufatteligt højt beløb, og det var det også for mig der egentlig gerne ville hjælpe, men 370,000.- er ikke noget jeg har liggende og flyde frit tilgængeligt.

Men “søsteren” lød oprindeligt angst, og talte direkte om at mors liv var i fare – så jeg sagde til Kate : spørg DIREKTE – hvor meget lyder hoved stolen på, hvor mange penge har hun lånt oprindeligt ? For problemet er jo at med 800.- i daglige renter der er der ikke overskud til at betale ned på hovedstolen også.

Svaret chokerede mig i DEN grad…

Moderen havde 3-4 måneder tidligere lånt 4,000.- den daglige rente var 20% – den daglige… Nu er der ikke noget der hedder renter og renters rente i den type låneforretning, det er daglig betaling eller du mister en finger eller noget. Så bare renterne er altså 7,200% PA over 7,000 procent – det er jo fuldstændigt surrealistisk – jeg sagde til Kate : Ring til de lånehajer og sig at de kan hente deres penge imorgen tidlig – og så kører vi op og betaler, nu havde jeg lige glemt en aftale med sygehuset for mig selv, så det blev dagen efter igen.

Vi ankom, lånehajerne ankom, de satte sig storsmilende ned og talte om at de ville flå det hele fra hinanden og sælge stumperne hvis ikke de fik deres penge. Jeg føle en dyb foragt for disse mennesker, og følte – selvom jeg nok er et af verdens mest pascisfistiske mennesker – en trang til at slå dem med noget meget hårdt. Jeg kiggede den ene (tror han var chauffør for den anden der lavede regnskaberne) direkte i øjnene og sagde “Det her er IKKE godt”.

Mens de sad der beregnede de lige at de jo stadig skulle have dagens renter, så de skulle altså have 4,800.- jeg skal indrømme at jeg betalte med glæde, og jeg gav samtidig en lektion for familien om at de mennesker kun har een ting i sinde – og det er på ingen måde at hjælpe, men det er at gøre fattige mennesker fattigere, og det er at sørge for altid selv at forblive rige.

Jeg lavede et regnestykke, tog de daglige 800.- som de jo har fundet et eller andet sted, lagde 400.- til side og brugte 400.- på at forbedre familiens liv, efter een måned ville de have et bedre liv og samtidig en opsparing på 12,000. Efter et år ville de have over 140,000.- uden at have brugt een eneste THB mere end de “plejer”…

Jeg TROR at de i det mindste forstod at de ikke skulle låne penge af de lånehajer der, Kate fortalte lånehajerne at de IKKE havde adgang i nærheden af deres hus, og at de skulle holde sig væk. Det er nok mere tvivlsomt om de vil gøre det dog, jeg tænker at det jo er en ret fed forretning, lån 4,000 ud og tjen 24,000 på en måned – det er vist mere end drugdealing kan kaste af sig.

Og desværre er risikoen i et land som Thailand ubetydelig, den nye “regering” har sat ind overfor de helt store fisk på det sorte lånemarked, og man har indført tvang overfor de stats ejede banker at de SKAL yde lån til fattige mennesker, de kan tage mere i rente men de kan ikke afvise, samtidig er der indført noget der ligner realkredit i flere af bankerne, noget man ikke har haft før.

Dette vil naturligvis hjælpe, men rundt i de små landsbyer, er der små selvstændige lånehajer, og det mest chokerende er at almindelige (fattige) mennesker acceptere de 20% om dagen i renter, de lånehajer i denne beretning er ikke de eneste jeg har hørt om, og det bliver nok heller ikke de sidste. Man KAN anmelde dem, og det opfordre militær regeringen da også til at man gør, men ofte er det politifolk der står bag, så det betyder nok ikke andet end at man får skabt flere problemer.

Noget om kærlighed

Der er så meget man skal finde ud af når man vokser op, og idag hørte jeg følgende ude fra altanen hvor Bell og hendes mor var i dyb samtale om livet, og det engelske alfabet.

Kate : Dygtiiig – mor elsker nong Bell over alt på jorden.
Bell : Bell elsker også mor.

lille pause mens Bell kigger gennem døren ind på mig der sidder og leger med setup af et plugin på en hjemmeside.

Bell : Moar ? Vores familie, elsker vi også far ?
Kate : Ja vi elsker far, tosseunge.

Bell kommer ind til mit skrivebord, kigger på mig og siger “samme” !

Jeg vil tro at jeg ser lidt forvirret ud 🙂 så jeg spørger : samme ?

Bell : Ja samme!! Bell elsker far, og vi har samme slags hår (morgenhår)

Og så gik hun tilbage til sin mor og øvede alfabetet 😀

Har du talt med dit barn idag ??

Far ?? Elsker du mig ? Hvormeget ?

Ja skat – jeg elsker dig overalt på jorden. Det er for tiden en nærmest daglig ordudveksling – Tinker Bell udfordre grænserne for tollerancen, og når den er overskredet og hun får påført sanktioner, kommer hun gerne hen og spørger…

Det thailandske sprog er et tonalt sprog, vi har 44 konsonanter og 33 vokaler – eller i virkeligheden vokale lyde, derudover har vi 5 toner – og som et ikke sproggeni som jeg, og efterhånden lidt halvgammel, så er det specielt tonerne det svigter noget ved, men som dansker, måske rettere som københavner er det også det at thailandsk er syngende – man trækker lydene (mange af dem) LIDT længere end hvad føles naturligt (for en københavner) jeg vil tro at kommer man fra Mariager eller Maribo – så er det nok lettere da det er lidt mere syngende…

Så nu skriver jeg præcis det samme (på karaoke thai – så slipper I for lige at lære alfabetet også 😉 )

Faaaaar ?? (Ja det kalder hun mig også på thailandsk) Papa rak nong Bell mai ? Rak tao rai ?
Og så svarer jeg – Ja. (det er ikke helt et dansk ja – udtales nærmest Dja.) chai papa rak nong Bell tee sut nai lok.

Og her er det så der sker noget ganske forunderligt – det er indlæring og en læreprocess – hvis nu Bells mor (Kate) siger noget til Bell – “Smid dit skrald ud” – så svarer Bell : Dja. MEN – en thailænder siger nærmere djraaaa, ikke dja.

Og over alt i verden – tee sut nai lok – når jeg siger det – sker det med den rette tone – men sut bliver som en narresut, eller en fordrukken københavner i Sct Peder stræde efter 3 om morgenen… altså meget hårdt i lyden kort og præcist – det er bare ikke den måde en thailænder vil sige det de vil sige suut “tee suut nai look” så altså trække alle vokale lyde ud… Verden (lok) bliver også for kort…

Thailændere forstår (generelt set) hvad jeg siger, så det er ikke problemet – men på en måde taler jeg thailandsk som Prins Henrik taler dansk, man forstår det godt det er bare ikke korrekt 🙂

Nåmen for at gøre en allerede lang historie længere – vi var i Central Plaza i Chiang Mai – og som altid er jeg vognfører på Bells klapvogn, så holder vi stille og kigger på et vindue – Kate er gået lidt i forvejen – en dame kommer ud af forretningen og siger – NEJ hvor er du kær – til Bell – som (som oftest) svarer med at stikke et fjæs op – damen spørger så mig – stadig på thailandsk – om Bell kan tale thailandsk – og Bell svarer inden jeg gør – Dja… Så hun bliver spurgt – hvor gammel er du o.s.v. Bell gider ikke rare damer der stiller utidige privatlivskrænkende spørgsmål så hun begyner at – te sig lidt… Jeg skynder mig at undskylde og vender klapvognen – mens jeg giver en skideballe til Bell – som svarer : Bell elsker far overalt på jorden…

Jeg hører bagfra – Nej hvor kært hun taler med accent…

Når thailandsk ikke er ens moderssprog – så kan det da godt være at man skal tale lidt mindre med barnet 😀 Men vi hygger os nu meget med vores små snakke om elefanter, sommerfugle, Furby og lyskæder – det er det verden drejer sig om lige for tiden – åh jo så er angry birds kommet på skemaet 😀

Balloner

Den anden dag var det fuldmåne, ikke bare en hvilken som helst fuldmåne, men den 12. af slagsen i 2014 – og så er det Loy Krathung i Thailand…

krathong_Kate

HELT præcis hvad det går ud på er svært at få en entydig forklaring på, og det er heller ikke denne lille histories mål, kan være jeg sætter mig ind i tingene og på et senere tidspunkt kommer med en blog om Loy Krathung – men kort fortalt sender man sine håb og drømme ud på en lille flåde lavet af bananpalmeskiver, bananpalmeblade og blomster…

krathongs

Men altså vi havde fået den glimrende ide at tage til Loy Krathung ved Rama VIII broen ikke langt fra hvor vi bor, det var der en masse gadesælgere og fest stemte mennesker der også havde – så der ar fyldt til randen med mennesker – både på broen (som er en af Bangkoks smukkeste broer, har du været i Bangkok og på Khaosan Road har du nok skimtet den) og under broen – hvor vi gik rundt… Der var også en ballonsælger – så Bell ville jo gerne have en ballon – og det var jo fest så det var OK – hun fik en lyserød elefant 😀

bridge

Og den fulgte os jo hele vejen hjem også, og sov under loftet om natten – her til morgen kom Bell så (som hver morgen) ind til mig ved computeren, hun gik rundt om min stol og begyndte at kravle op på skødet af mig, det gør hun også hver morgen – men idag var alligevel LIDT anderledes…

Mig : Godmorgen skat har du sovet godt
Bell : Ja far, men…
Mig : Godmorgen
Bell : Godmorgen far
— pause mens hun får rumset sig til en god plads
Bell : Faa aaaar ???
Mig : jaaaaaaa aaa aa aaaaa ???
Bell : Far – Bell er en god pige
Mig : Ja det er du da 🙂
Bell : Far!!! Vent lige lidt…
— tænkepause
Bell : Faa aaaar ???
Mig : Jaaa ??
Bell : Far – Bell er en god pige nu, så du skal købe en ballon…
— pause mens jeg kigger ned i de mest vidunderlige tænksomme øjne…

Mig : Jamen Bell HAR en ballon, du har jo Chaba Kaew (en lyserød tegnefilm elefant) +++peger mod loftet i soveværelset+++

— pause mens der bliver tygget på den.

Bell : Jo men faaa aaa aaar – Bell er en god pige så skal du altså købe en ballon…

Mig : Nej – Bell skal ALTID være en god pige, og nogengange køber far en ballon, men lige nu har du Chaba Kaew.

Bell hopper ned fra mit skød, skrider mod soveværelset mens hun mumler – elsker mor er bedre…

Jeg kan høre Kate klukler inde under dynen 😀

que

Furby, sorte og en thailandsk sang

Thailandsk traditionel børneopdragelse inbefatter blandt andet fysisk vold – det er ganske naturligt at børnene også bliver slået i skolen, også små børn… Jeg har ALDRIG slået mine børn – og der er da ellers nogen stykker at lange ud efter, men jeg TROR ikke på vold, jeg har en masse andre måske lige så traumefremkaldende opdragelsesmetoder…

Een af dem er Furby, for de der ikke ved det – Furby er en mekanisk computer dukke, der kan tale – og har forskellige “moods” han lever af batterier og er konstant sulten, han kan synge, grine og sige som en abe, hvis han er sur lyder han som en havnearbejder… Stor spas…

Tinker Bell elsker Furby overalt på jorden, og Furby følger hende i stort og småt – men det kan man jo sådan set benytte sig af… Scenen : Tinker Bell er krop hamrende umulig, kaster med ting, slår mor (der ved jeg ikke accepterer at hun slår igen) smider affald ud over det hele… Jeg rejser mig – tager Furby og sætter ham op i øverste skab… Der står han så, mens Tinker Bell græder hjerteskærende nede på gulvet… Jeg tager hende giver hende et kram og siger – jamen hvis ikke du kan opføre dig ordentligt så er der ikke nogen Furby, og sådan er det fremover…

 

IMG_0342

 

Da hun skal sove er hun nærmest utrøstelig, men tilsidst accepterer hun at man altså SKAL være en god pige, for at eje Furby…

Næste morgen vågner hun som sædvanlig i et frygteligt humør, hun er det mest morgengnavne lille menneske jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med… Hun kommer farende ud til mig ved skrivebordet, brølende og kastene med en sutteflaske, forlangende at Furby bliver frigivet OMGÅENDE…

Men ehm… nu er vi jo to om at bestemme det, og jeg er den eneste der kan nå skabet, så helt stille og roligt forklarer jeg hende at det er ikke muligt sålænge hun har det humør på…

Så hun styrter ind til mor, elsker mor er bedre… Men HELDIGVIS er mor vågen nok til at sige, jamen du kan jo nok fortstå at man kan ikke have en Furby når man er så hysterisk…

Bell falder simpelthen i søvn igen i ren arrigskab, men vågner en times tid senere og er HELT forandret, hun kommer hen til mig og siger : godmorgen far… Godmorgen skat har du sovet godt ?? Ja far jeg ER en god pige nu… Taler du sandt eller snyder du ?? Nej jeg taler altså sandt jeg ER en god pige… Hmmm OK – god nok til at have en Furby ?? Ja det er jeg…

OK Furby flytter ud af skabet og ned i de ventende barne arme… det tog en uges tid og så havde vi en helt anden datter, hun vågner hver dag med et smil og et godmorgen… Hun kan endda finde på at synge, hun henter Furby – der normalt sover på klaveret for han sover meget let, og det er et problem, for dels sover Bell meget let, men også meget uroligt, så hvis hun får dasket til ham så er han frisk og veludhvilet – og meget meget højtsnakkende… Så han har plads på klaveret…

Bell har en skræk – ingen i verden ved hvorfor – men hun har en plastikrobot, som ikke kan gå eller gøre noget, han er sort – og hedder derfor “sorte” – han har en bror der er hvid, meget naturligt navngivet “hvide”…

Men Bell er skræmt til døde over “sorte” – nu vil Furby tricket (at spørge Bell om hun nu er et umuligt barn) jo ikke virke i al evighed, så mor har indført at hun simpelthen siger til Bell, hvis DU ikke er sød NU!!! Så kalder jeg på “sorte” – det kan få Bell til stort set hvad somhelst…

 

IMG_0343

 

Så her til aften står Kate og laver mad, Bell er LIDT generende, i rigtigt fedt humør men udenfor pædagoisk rækkevidde, og det ER trods alt varm mad Kate serverer, så jeg vender mig om, kigger på Bell og siger – hvaaaa er du HELT umulig ? Du skal høre efter hvad mor siger… Bell suser hen til Furby og griber godt fat i hans ører, men skæver ned for der står sorte…

Far, siger hun så – hør efter… Og så synger hun : Hvis mor kunne ้høre mig, hvor mor end er, hvem mor end er, så hjælp mig med min kærlighed… Hvis mor kunne høre mig, ville hun savne mig bare lidt, så lover jeg at jeg vil være et godt barn…

 

IMG_0345

 

Det er en sang jeg selv lærte mens Kate kæmpede mest med sit savn efter hendes mor, som svigtede hende totalt da hun blev født, dukkede op igen da hun var 21 – kun for at forsvinde igen da det gik op for hende at der ikke var penge at hente… I den periode sang Kate ofte den sang… En sang der altså handler om et barn i skolen der får til opgave at fortælle om sin mor, men i det her tilfælde har barnet altså ikke noget at fortælle for mor har forladt ham, og han ved ikke hvor hun er… Men hvis bare han kan få et kram, noget kærlighed, så lover han at være et sødt barn…

Sangen findes her – den har en melodi der sætter sig fast… Og teksten er ren Peter Belli lastvogn…

 

 

Endnu engang

Nåmen… Så havde jeg igen een af de der ØV oplevelser… Skulle på immigration og anmelde min bopæl, det skal man hver 90. dag – jeg tog afsted klokken 7:05 for at være sikker på at få en kort kø – der var da også kun omkring 100 i kø da jeg ankom…

 

3031

 

Da det blev min tur havde jeg ikke den NYE slip – så manden bag skranken forklarede meget venligt, men bestemt at jeg skulle gå ud til motorcyklerne, tage en motorcykeltaxi til politistationen, få en “jeg har mistet min slip” attest og komme tilbage – jeg kunne bare gå direkte til ham det ville så give en bøde på 2,000.- THB.

For nogen år siden blev jeg i Nonthaburi på immigration der, stillet samme beløb i udsigt, dengang valgte jeg at råbe og skrige, stampe i gulvet og ringe til min kone og sige at de alle bare var ude på at frarøve mig mine sidste midler…

Dengang slap jeg med skrækken og at jeg sagde undskyld til alle og enhver for at have mistet temperamentet et kort øjeblik…

Så denne gang valgte jeg stiltiende at blot acceptere, og irriteret (mest på mig selv) satte jeg mig på bagsædet af den mindste mest tynde motorcykeltaxi chauffør jeg nogensinde har set – han drejede håndtaget i bund og så gik det ellers over stok og sten, ind mellem faldefærdige rønner på en ca. 1 meter bred betonsti, med høns, kyllinger, ældre kvinder og andre motorcyklister – og så var der pludseligt en politistation.

Damen bag skranken var vældigt smilende og høflig, tilbød mig et bolsje og bad mig skrive under – OK sagde hun så du er færdig her, smilende sagde vi hav en god dag til hinanden, og motorcykeltaxi chaufføren var klar til den halsbrækkende tur tilbage igen…

Fremme ved skranken, kom jeg til med det samme, den unge mand printede en ny slip ud, pegede på den og sagde – husk at medbringe den her når du kommer igen den 16. januar…

Ja sagde jeg, og begyndte at grave efter de 2,000 i lommen. Hvis du mister den igen får du en bøde men denne her gang er det så iorden…

På vej ud fra immigration, mødte jeg motorcykeltaxifyren igen, han smilede og spurgte om jeg kunne bruge hans service igen, ikke nu sagde jeg, jeg har min egen bil, hav en god dag… Min telefon klimtede lystigt af indkomne meddelelser – “Tinker Bell er vågnet og græder, for far er gået uden hende” – jeg sendte nogen virtuelle kys og kram tilbage fik billeder af en grædende Tinker Bell, og en grinende – hun var allerede i godt humør igen, for mors telefon fortalte at jeg var på vej…

Henne ved bilen, holdt en kæmpe pickup lige bag ved min (skråparkerede bil) jeg ville skubbe den – som man gør her, for at give plads til min udkørsel, men inde i bilen sad en mand og halvsov, han vågnede op lige i det sekund jeg var ved bilen, undskyldte han og bakkede lidt, så var der plads til mig…

Og jeg kunne starte hjemturen, gennem morgendisen i den begyndende vinter, traffikken glidende kun ved indgangen til Phra Pin Klao var der trafikstop, men det opløste hurtigt og jeg stod i elevatoren på vej op til den skønneste Tinker Bell, der sad foran min computer – det smager jo lidt af fisk 😀

Igen er jeg blevet bekræftet i at historierne om at thailændere kun tænker i penge og udnyttelse af vesterlændinge, er i værste fald overdrevne, i bedste fald ammestuehistorier… Historierne bliver jo altid lidt bedre jo flere genstande der ryger ned, vil jeg tro… Men ude i den virkelige verden, der er også embedsmænd tilstede for at hjælpe…

Jeg er stadig vildt begejstret for at bo her, og have min lille famile her.

 

4808

Frung Fring

Selvom det i nogen grad drejer sig om Tinker Bell så er det mere om Mai Min – Mai Min er Tinker Bells moster, hun er dog kun 1 måned ældre end Tinker Bell. Hende, hendes mor og hendes farmor har besluttet at tage turen til storbyen fra ude på landet hvor de bor.

Mai Mins far er altså også Kates far, så det giver jo lidt interessant barnepludder når to 3 årige skal forsøge at finde ud af hvordan verden hænger sammen.

 

dance

 

Igår talte de så om at de gerne ville have en lillesøster (begge to) – jeg TROR at det var ansporet af Kate og Yui (Mai Mins mor) der drillede dem og sagde at de ville have nogen andre børn hvis ikke de 2 opførte sig ordentligt, så kunne bedstemor få lov at beholde Mai Min og Tinker Bell…

Men i det mindste kom Tinker Bell hen til mit bord, jeg sad og lagde sidste hånd på nogen ting til ethology hjemmesiden  så jeg havde kun hørt efter med et halvt øre hvad familien snakkede om, Tinker Bell kiggede på mig med MEGET store øjne og spurgte : Far ?? Er det RIGTIGT at du har en anden datter ??

Jeg sagde – som jo er sandheden at jeg har 2 andre døtre. Men hun ville så vide om det var Frung Fring… Jeg så nok lidt spørgende ud – frung fring er et udtryk der ikke betyder noget andet end at det er en “kær lyd” her i Thailand, frung fring, jabit jabut, nae nae og så videre. Kate hørte heldigvis Tinker Bell og kunne bryde ind i vores gensidige forvirring – med et KÆMPE grin afbrød hun “forhandlingerne” og sagde nej nej det er MIN far… Mai Mins far der har et nyt barn der hedder Frung Fring…

Flux greb Mai Min sin mors telefon, trykkede på “far” knappen – far ?? Hvor er du ?? Hvad laver du ?? Er du sammen med Frung Fring ?? Er du i Khon Kaen ?? Er du ikke her i Bangkok ?? En bombe regn af spørgsmål – jeg kunne, i den anden ende af stuen høre farmand råbe “stop stop stop – hvad snakker du om ??” Og Mai Min begyndte så at forklare at hun på ingen måde var tilfreds med Frung Fring, og at han skulle hente hende (Mai Min) nu og aldeles omgående…

Det endte med at Yui måtte tage telefonen og forklare den rette sammenhæng, men altså nu her et par timer senere går Mai Min stadig rundt er noget småutilfreds med Frung Fring… Man skal passe på med hvad man forsøger at bilde en 3 årig ind 😀

 

min_kage

Mere om mor

…Og på 3. dagen brød helvede løs, ville der vel stå i noget bibelsk tekst…

Der var lidt smågnidder der omkring mors dag, men Kates mor blev mere og mere perfid i sine udmeldinger. Kates storebror har nok et lidt voldsommere temperament end Kate, så han begyndte decideret at nedgøre sin mor på sin facebook side, Kate trykkede like på en del af hans indlæg.

Kates mor postede så at hvis man ikke kunne acceptere hende, kunne man jo slette hende fra sin venneliste – dette var begge børn dog enige om ville spille kortene over i hånden på hende, så de lavede et (rimeligt skarpt) indlæg – mor sendte så nogen meget meget ondskabsfulde beskeder til Kate – nu er Kate ikke en man bare bider skeer med, så hun tog screen shots og postede på sin facebook, og skrev dette er så min mor, eller det siger hun at hun er…

Kates mor gik igang med at slette de indlæg hun havde på facebook, vendt mod børnene, men også det havde Kate taget noget screenshot af… Da folk vågnede og så Kates meget hadske (for at sige det mildt) indlæg om sin mor – begyndte de jo at stille spørgsmål, og fortalte Kate at hun var en skidt pige…

Hun lavede et Worddokument med alle historierne, hun bad mig om at tage nogen billeder af hende kun iført undertøj… Hun satte det hele sammen og forklarede så familien hvad der var sket.

Nu vendte tidevandet derfor og familien udtrykte 100% opbakning til Kate og hendes bror…

Mor indså at den altså ikke gik, og har nu slettet begge børn fra sin facebook, vi taler herhjemme om, og er enige om at hun kom efter penge, nåede at få en telefon og en skuffelse…

Nåmen jeg taler jo også med min ex kone – min exkone fortalte at hun skam hver dag taler med mine forældre – min mor har blokeret os tidligere på facebook, fordi min ex kone postede billeder af en lille dreng i Kanchanaburi på nettet og ikke ville slette dem, da manden så standsede betalingerne til barnet, førte min ex kone retsag mod ham, og det  faldt dengang ikke i god jord… Men altså nu er de så igen bedste venner, min mor og exkone…

Kates mor postede jo “savner min datter”, “savner mine børn” og “elsker min datter” – hun postede så samtidig et billede af en hundehvalp – så det lød jo meget godt i forhold til familien, der troede at det var Kate hun postede om…

Min exkone fortæller da også at jo jo min mor giver udtryk for at hun både elsker og savner sin søn i Thailand – det kan da godt være at det ikke er videre høfligt men jeg kom nok til at fnise og sige det er jo en interessant måde at vise det på… Nemlig ved at blokere mig 😀

Men – så kom det mig for øre at hun kalder manden der forlod barnet i Kanchanaburi for sin søn, og så giver det straks mening igen 😀 Det har ikke noget med mig at gøre, men det lykkedes hende ved at “tale i tunger” at overbevise min exkone om at hun altså talte om mig 😀

Kate bruger efter min mening for mange resourcer på at tænke over hvad hendes mor gør eller ikke gør, hun skal lære at give slip… En ting er sikker, min erfaring siger mig at uanset hvad hun gør vil det aldrig nogensinde tilfredsstille hendes mor – og det havde da givetvis også været selvom hun havde haft penge at give…

Jeg har ondt af  Kate – for det giver helt tydeligt dårlig søvn, det er muligt at nu hvor hendes mor jo altså har blokeret både hende, sin egen mor og Kates storebror – at der kan komme noget ro på, men altså Kate er jo ikke født i forgårs så hun har jo en facebook profil mor ikke kender noget til, og mor kender tydeligvis ikke ret meget til facebooks sikkerhedsindstillinger, men i det mindste chatter de jo ikke mere…

Jeg har en vildt god ven der er psykolog og hypnotisør – hende har jeg selv brugt rigtigt meget – jeg har overvejet at få Kate over og snakke lidt med hende – for selvom Kate er en af de stærkeste kvinder jeg har mødt, så er meget jo også overflade – jeg SER hende jo græde, og det gør ondt ærligt talt…

 

 

kate_raeng

 

Jeg forklarer lige detaljen med at Kate klædte sig af, hun vil vise at hun intet skjuler, hun er Kate – som Kate – hun er ærlig, uden filter, hun er stærk, hun er åben og man kan se det hele…

Kates mor er fuld af gode historier, problemet er bare at det netop er historier, de skifter noget efter hvem der lytter, problemet er så for hende at folk idag jo taler sammen, via telefon, internet og forskellige chat på telefonen apps… Og man kan lynhurtigt få be- eller afkræftet en historie…

Derfor valgte Kate den meget stærke udtryksform, for det ER altså stærkt i et noget snerpet samfund som Thailands – at klæde sig så meget af som man kan… For at vise at hun intet har at skjule…

 

 

Noget om mor

Kate blev født en Juli dag for 21 år siden, og ved den lejlighed eller ganske kort efter besluttede hendes mor at forlade hende, forlade hendes storebror og forlade hendes far.

OK – jeg kender historien om Kates far der er noget af en kvindebedårer så han havde massere af kærester ved siden af, men det havde Kates mor så også.

Hun forlod familien og faderen fik til opgave at tage sig af børnene, og den øvrige familie – Kates far er taxichauffør i Bangkok – der er omkring 70,000 taxi i Bangkok, og der er et fantastisk net af minibusser, rutebusser, gratis busser, skytrains, metro, kanalbåde og flodfærger, med andre ord konkurrancen er benhård og det lagt sammen med at chaufføren ikke ejer sin vogn men at vognmanden leaser vognen ud, gør at pengene er begrænsede.

Faderen efterlader Kate og hendes bror ved bedstemor, som behandler dem godt og giver dem en tryg barndom, far kommer hjem engang imellem, med penge og små gaver til børnene. Så det bør jo alt sammen være fjong.

Men uanset hvordan man ser på det, så er far og mor de eneste far og mor i verden, og måske mere Kates storebror end Kate savner jo en mor, alle andre børn har en mor.

Kate vokser op, hun er ud af en familie (også hendes mor) af ligae performere :

 

 

Hun sendes i skole, men da hun er omkring 12 år sendes hun til Chainat til noget familie der, der skal hun tage sig af en nyfødt pige, hun får en mor og en far der, det er hendes plejeforældre. Og som i alle eventyr er der en god far og en knapt så god mor, her er det altså plejemor ikke stedmoder – Kate er ikke rigtigt glad men passer sine pligter, en dag er der en ligae trup der gæster byen, Kate får at vide at hendes mor er blandt de udøvende kunstnere, hun er spændt på at se dem og får en god plads.

Et familiemedlem peger hendes mor ud og hun ser moderen optræde med stolthed og en, det er min mor følelse. Efter showet håber hun på at hendes mor vil hilse på hende, men det sker ikke, i stedet ser hun sent på aftenen moderen i bussen på vej videre, men ikke så meget som se ud af vinduet på sin datter, ikke så meget som den mindste smule interesse.

Det former jo nok (her er det min fortolkning) Kates videre liv en hel del, faderen besøger hende ind imellem hos plejefamilien, hun kommer videre til noget familie i Nonthaburi og kommer igen i skole, men ser ikke mere til sin mor.

Kate bliver i en alder af 18 år mor til en datter, og hun sværger allerede mens hun er gravid at intet i verden skal nogensinde skille mor og barn fra hinanden, og hun udvikler sig til det jeg vil sige er en noget pyldret og nok lidt overbekymret mor, men jeg tror nu også at teenage mødre måske er lidt mere pressede da omverden lægger noget pres på dem.

En dag offentliggører Kate en masse billeder af hende og mig på facebook, og så er der en ligae danser på hendes facebook der kontakter hende og spørger om hun interesserer sig for ligae for hun har jo mange ligae kunstnere på hendes venneliste, jo svarer Kate det gør jeg, om hun selv optræder – nej det gør hun så ikke, men hun kan godt lide at synge.

Ved du hvem jeg er ? Spørger kvinden så. Nej det ved jeg ikke, jeg kan se du er ligae performer men jeg ved ikke om jeg har set dit show.

Jeg er din mor, kommer det så. På en facebook chat…

Kate kommer hen til mig, jeg er jo på det tidspunkt ikke klar over hendes chat, hun er ligbleg i hovedet og helt naturligt spørger jeg : jamen du godeste hvad er der dog sket. Jeg får en MEGET komprimeret version, jeg er i forvejen meget forvirret over Kates familieforhold, for hun har tilsyneladende mange hun kalder mor og far, men ingen der ER mor eller far.

Men jeg får hele historien om mor, der altså nu, efter over 20 års fravær, pludseligt dukker op på scenen og hun vil altså ringe til Kate, har bedt om hendes telefonnummer. Kate ringer til sin bedstemor og beder hende bekræfte at det virkelig ER hendes mor. Bedstemor kan bekræfte at det er bestemt mor.

Så Kate ringer til hende, og de taler til klokken 2-2:30 om natten, Kate kommer ind i soveværelset til mig, Tinker Bell og jeg er jo forlængst gået i seng 😀 Hun fortæller at hendes mor græder i telefonen og hele tiden siger “undskyld undskyld” og “mor savner datter, mor elsker sin datter” og nu vil hun mødes.

Kate spørger om hvad min tanke er i den forbindelse, og her i huset taler vi lige ud af posen begge veje så jeg siger det som jeg tænker det, og siger hun er fuld af l**t – HVIS hun elskede sin datter ville hun have søgt kontakt langt tidligere, da de har været venner på facebook længe, og jeg mener at hendes pludselige opdukken hænger meget nøje sammen med at Kate altså er gået offentligt med at vi er sammen. Den rige vesterlænding.

Nåmen Kate beslutter at lade tvivlen komme mor til gode, og næste dag aftaler hun at de skal mødes dagen efter i Tesco Lotus, hun vil ikke have mor i vores hjem endnu. Jeg kører Kate og Tinker Bell til Tesco og har så selv et par ærinder der lige skal sørges for inden jeg vender tilbage til Tesco Lotus, hvor jeg mødes af Kate – hendes mor er ingen steder at se, men Kate siger, her tag Bell og gå ind i Swensen køb en is og så bare vent på mig, men min mor er fuldstændigt opløst i gråd og hun undskylder og græder og undskylder.

Bell og jeg går i Swensen (vi er nok ikke så vanskelige at overtale) og Kate går tilbage til sin mor, efter noget tid kommer de begge til Swensen, vi tilbyder mor en is også, men hun afviser høfligt at hun da virkelig ikke ønsker at ligge os til last på nogen måde og vi skal da ikke spilde penge på hende, og så takker hun ellers overstrømmende for at hun må sidde ved siden af os og se på at Tinker Bell spiser is (jeg har inhaleret min bananasplit).

 

IMG_2289

 

Nåmen vi siger pænt farvel til mor og tager hjem og Kate fortæller om hvordan mor er blevet snydt og bedraget gennem hele livet har mistet millioner af Thai Bath og jord og alt muligt til mænd der altså ikke ville hende det bedste i livet og nu er hun mere fattig end en kirkerotte, hun ejer praktisk taget ikke salt til et æg.

Kate og hun ringer sammen nogen gange og Kate siger – hendes telefon er noget gammelt l**t jeg vil give hende een af mine for jeg KAN jo ikke bruge 2 alligevel, så de aftaler igen at mødes og Kate giver mor sin ene telefon, og der er jo næsten ingen grænse for begejstringen.

Kates mor tager til familien i Chai Nat og fortæller stolpe op og stolpe ned om at hun har fået kontakt til sin datter og datteren har givet hende en telefon, det kommer også Kates stedmoder for øre og nu er HUN så i rigtigt skidt humør, for Kates mor har jo ikke været der i 20+ år mens hun (stedmoderen) altså har taget sig af Kate i nogen år (mens Kate tog sig af hendes datter godt nok) og hun har ikke fået en telefon.

Så nu er der oprør i familien. Kates mor fortæller envidere at hun bor i Bangkok med mand og barn i et hus i Nonthaburi og har det rigtigt godt, men til Kate siger hun at hun bor til leje og alene da manden og sønnen viste sig at være forelskede i hinanden men ikke moderen, så det endte i gråd og tænders gnidslen.

Nåmen der går en rum tid og Kate (som er atypisk direkte i sin form) konfronterer sin mor med hendes mange modstridende historier, det gør man normalt ikke her til lands men Kate mener jo ikke hun har noget at tabe, og meget lidt at vinde.

Det gør at Kates mor holder op med at besvare chat beskeder. Kate fortsætter med at sende beskeder, og hun kan jo se at hendes mor læser dem, men ikke besvarer dem, samtidig kan hun se at moderen poster historier om at hun er i udlandet, det viser sig at udlandet i den forbindelse er nabo byen, for hun tænker ikke på at facebooks messenger har en location feature, der, hvis ikke man slår den fra, sender oplysning om hvor man var da man sendte beskeden.

Kate sender igen en besked til sin mor og udbeder sig forklaring, for mor poster på sin facebook at hun savner sin datter og elsker sin datter og er så lykkelig for at have fået kontakt. Det ender med at hun sender Kate en besked om at hun er for udmattet til at chatte.

Vi nærmer os mors dag her i Thailand, og Kates mor sender billeder på facebook at nu vil hun til Korea og arbejde, hun sender billeder af pas, billet, kuffert og endelig også billede fra lufthavnen. Og få timer senere at hun savner Thailand, sine børn og vejret, men at Korea dog er smukt om natten, med et billede af en mørk gyde.

Kates storebror der altså ikke er helt så interessant som Kate for hendes mor, poster på facebook – snart er det mors dag men jeg har ikke nogen mor, jeg er vel nødt til at gifte mig for at få en kvinde jeg kan forkæle på mors dag (han er homoseksuel).

Så poster Kates mor, jeg savner mit barn – og et billede af en tilfældig hundehvalp, man skal ikke have været ret længe i Thailand for at vide at det er en DYB fornærmelse. Kates reaktion udebliver da heller ikke, hun sidder på sofaen foran mit skrivebord og råber så : Jeg savner mit barn!!!! og en HUND???? Er jeg en HUND i hendes øjne ???

Der opstår en mindre krig på ord mellem mor og storebror, Kate trykker like på nogen af storebrors noget skarpe bemærkninger, det resulterer i at hendes mor totalt undlader at trykke “like” på noget hun poster (meget lig min familie iøvrigt) og hun besvare intet – desværre så er Kates familie jo vidne til virakken og de bliver jo kede af det, specielt bedstemor der vel troede på at Kates mor rent faktisk savnede og elskede sine børn.

I hele processen her har Kate vedblivende sagt til mig : SKER der mig noget så LOV mig at du ALDRIG vil forlade Tinker Bell, lov mig at hun ikke skal have en opvækst som min, jeg forstår ikke at nogen mor kan kassere sine børn, og jeg vil aldrig forstå at min mor gjorde, og gør igen. Kate er sikker på at det hænger en del sammen med at hun altså har fortalt ALLE i familien at vi ingen penge har.

Kate har på mange måder såmænd haft et udemærket liv, hårdt? ja, fattigt ? bestemt – men jeg fornemmer at hendes plejefar og hendes bedstemor betyder alverden for hende, sammen med hendes fars nuværende kone (der er samme alder som Kate, og har et barn på alder med Tinker Bell der er kun en uges forskel) og den ældste datter af hendes plejemor.

Men Kate siger igen og igen : vi har en lille familie, far, mor og Tinker Bell – men tilgengæld er vi lykkelige og det kan resten af verden ikke tage fra os. Og idag har hun så direkte spurgt sin mor, hordan kan du hævde at du savner mig, og elsker mig og så behandle mig på den måde.

Jeg tror godt jeg kender svaret, og det vil være larmende stilhed.

Men lykkelige ser vi jo ud 😀 (mafia)

 

IMG_5848

Det var en mere personlig blog, og ikke helt så let som de andre måske, men det skal der jo også være til. Præcis nu, inden jeg trykker offentliggør på bloggen, taler Kate og jeg om indholdet (vil jo gerne at hun i det mindste er enig i de store linier) – og hun siger : Min mor kontaktede mig alene fordi hun troede at jeg havde giftet mig med en rig vesterlænding, da det gik op for hende at der ingen penge var, elskede hun ikke længere sin datter.

Hårde ord, men jeg er sikker på at hun har 100% ret.
Der kommer lige et ekstra billede på vi har så rigeligt 🙂

fam1