Snehvide

En dag havde vi besøg af en ung mand, Tinker Bell ville gerne se Snehvide – den rigtige gamle Disney film fra 1937 og hun kan efterhånden flere af replikkerne uden ad, på engelsk – så det er fint nok så får hun lidt engelsk ind af bagvejen selv om det er “OH no please don’t run” som nok ikke er til så meget hjælp hvis man står på Victoria Station og skal til Birmingham, men det er da et stykke på vej…

Nåmen Daniel som den unge mand hedder sidder lidt og kigger på Tinker Bell der opfører et fantastisk skuespil på gulvet foran TV – kaster sig ned da Snehvide udmattet falder omkuld i den dybe skov…

Så siger han – ved du hvad jeg har da iøvrigt sådan en gigantisk Snehvide dukke stående hjemme i skabet, min ex kæreste har en datter og det var meningen at hun skulle have den, men exkæresten blev mildt sagt noget umulig så det er ikke længere mulig at komme af med den, den vej, der er ikke udsigt til at jeg får en kæreste lige med det samme, så hvad med om du får den med hjem næste gang du er ovre ved mig ??

Jeg tænkte lidt hurtigt og sagde jeg kan da køre dig hjem, så slipper du også for taxi 😀 Og det var så en aftale…

Mens vi kørte fortalte Daniel for første gang om sin ex kæreste iøvrigt og ja hun levede vist nogenlunde op til de eventyr man kan læse på nettet, men han synes at Tinker Belle er smadder kær og da også Kate 😀 Så han sagde ja den dukke den står jo bare og samler støv ved mig, og så minder den mig om hende, jeg elskede hende virkelig men det var godt nok for dyrt i længden. Så jeg spurgte lidt forsigtigt hvad han skulle have for dukken – for lige at sikre mig at jeg kunne betale…

Nej nej for pokker da – jeg ved godt at I ikke har for meget at rutte med, så nej den er til Tinker Bell, Kate fortalte mig også at hun snart har fødselsdag så kan I gemme den indtil den dag jo…

Men vel ankommet ved Daniels lejlighed, kunne jeg godt se at der er ikke nogen steder en dukke i den størrelse kan gemmes uden at Tinker Bell hurtigt ville finde den, så jeg sagde bare, nej jeg tror hun får den i morgen tidlig når hun vågner – så siger jeg bare at det er fødselsdags gave fra dig – der er kommet lidt tidligt…

 

IMG_8219

Og sådan blev det – Tinker Bell var HELT vild med dukken da hun endelig opdagede den, vi pegede og prøvede at få hende til at se den store pakke, men det var helt umuligt, lige pludseligt så hun den og udbrød – mor mor Snowwhite…

Så den blev pakket ud og var jo skræmmende stor, men de blev nu hurtigt gode venner, hvilket gav det NÆSTE problem, for Tinker Bell ville være Snehvide, det skulle dukken i hvert fald ikke være nej så… Så Snehvide blev klædt af – men ak og ve, Snehvide og Tinker Bell passer ikke kjolenummer – så det gik jo op i gråd og tænderskæren…

 

IMG_8266

OK OK OK far køber kjole til dig imorgen så, sagde Kate for at få stoppet gråden, og det hjalp – i det mindste indtil det gik op for Tinker Bell at imorgen er EFTER man har sovet een gang… Det var lidt for lang tid – så ned i Tesco Lotus, der naturligvis lige NU ikke har en Snehvide kjole – bummer…

Så det blev aftalt at imorgen er imorgen efter du har sovet een gang, skynd dig hjem og sove… Og dagen oprandt, Tinker Bell sprang ud af sengen, havde tilsyneladende glemt alt om at skulle til lægen også – Far idag skal du købe en Snehvide kjole til mig, og den kunne vi købe kjole i Central Pin Klao storcentret, den var dyr dyr men en meget bøsset modeekspert forklarede om kjolens fortræffeligheder og at den beSTEMT ville sidde HELLT perFEKT på den lille princesse, alt imens han klappede en bandende og svovlende Tinker Bell, på håret…

 

IMG_8402

Hjemme skulle erobringen på, og så kunne man sove til middag endelig… Da søvnen var overstået skulle der ses Snehvide – og iført den rette kjole, et alter ego og et par chip og chap bamser – kunne dramaet udfolde sig live lige her på vores gulv i stuen…

 

IMG_8513

Fint nok, men nu er der så indført et nyt dagligt drama – for een ting er at Tinker Bell elsker at se Snehvide, hun elsker også at se Mawa Kawa (en russisk tegnefilm om en bjørn og en ualmindeligt kær og øretæveindbydende lille pige) – problemet er så at man KAN altså ikke se Mawa Kawa iført Snehvide kjole – det er ganske enkelt en uskik… Omvendt er det praktisk tage umuiligt at se Snehvide uden snehvidekjolen – så er Kate da i det mindste underholdt en del af dagen med at skifte kostume…

Livet er nu sjovt med trodsalder barn (børn) 😀

Hos doktoren

I et stykke tid, faktisk næsten 14 dage har Tinker Bell haft et underligt sår på sin ankel som ikke rigtigt ville hele, og for nogen dage siden fik hun så et tilsvarende på sin ene balle – så blev vi alligevel lidt nervøse og talte om at vi nok måtte tage os sammen og opsøge en læge.

Det er ikke uden problem at komme til lægen med Tinker Bell, for man gør jo sine fejl og tidligere der har Kate sagt “hvis ikke du gør dit og dat, så kører vi til lægen og så stikker han dig i rumpen med noget medicin” – man kan nok godt diskutere den pædagoiske fremgangsmåde da vi jo VED med børn at på et eller andet tidspunkt ja der SKAL vi jo bruge en læge, og ganske rigtigt da det skete sidst var Bell skræmt fra vid og sans…

Nåmen så lærte man jo det.

Vi har holdt øje med hendes sår på anklen, og talt om at vi nok burde finde en læge til at se på det, og Bell hører jo at vi taler om det – i starten råbte hun “nej nej jeg vil ikke til lægen” – men da hun fik sår på ballen begyndte det alligevel at tiltale lidt med den der læge…

Så igår aftes der kom hun til mig – vel klokken 22 eller noget – og sagde “Far – vi skal til lægen, jeg vil ha medicin”

Virkelig ?? Eller driller du ??
Virkelig – jeg vil til lægen – nu!!!

OK sagde jeg – så tag dine sko på så kører vi, det kan sagtens lade sig gøre at komme til lægen her på det tidspunkt, men ærligt talt gad jeg ikke køre helt hen til sygehuset med en træt unge – så ude ved elevatoren ringede jeg til Kate inde i lejligheden…

Davs er det lægen ??
Er I på vej til lægen spurgte Kate – vi havde jo ikke aftalt at jeg ringede
Har du åben ??
Åben spurgte Kate – hvis I kører på sygehus er der vel åbent
Nå for søren sover du, det er jeg ked af at høre
John ?? Hvad laver du ??  Lød det i telefonen
Så er der altså lukket, kan jeg forstå – nå det er skidt, men imorgen der har du åben ??
Ja det er da meget bedre at vente til imorgen – svarede Kate

Så måtte jeg jo trække sørgeminen på og sige til Tinker Bell  – desværre skat, lægen sover allerede, skal vi gå hjem til mor ??  Det blev vi så enige om…

Til morgen hoppede Tinker Bell ud af sengen, far far idag skal du købe snehvide kjole til mig…

Ja jaaaa ja jaaaa – rooooolig nu, FØRST skal vi til lægen – sagde jeg, ja og så skal jeg spise medicin nam nam og SÅ køber du en snehvide kjole til mig.

Ja det skal jeg nok, sagde jeg…

Hun tog mor i hånden, og hoppede i bad, og gjorde sig rigtig fin med makeup og det hele for hun skulle jo til lægen.

 

Ja jeg er klar når I er...

Ja jeg er klar når I er…

Det er simpelthen for let det her – tænkte jeg, det skal NOK ende i gråd, skrig, tænders gnidslen og en læge der SPARKER os ud af konsultationen…

Men ved lægen hoppede hun ned på gulvet og stillede sig foran sygeplejersken, sagde jeg hedder nong Bell, det gør hun ikke hun hedder Natida – men det er OK, de kalder på hende med hendes rigtige navn og hun hoppede ned af stolen i venteværelset og gik målrettet efter sygeplejersken, og var først inde af døren til lægen – så satte hun sig på stolen og lod ham undersøge, pille, rode og rage – og så sagde han, hun er fin nok I får noget creme – det er ikke noget farligt…

Jeg skal også have noget medicin sagde Tinker Bell til lægen – han kiggede på hende og sagde – ja det er da det du skal – så fandt han en pose med forskelligt farvede piller i skuffen – det er cvitaminmedicin sagde han og gav Tinker Bell – så kunne vi komme ud til kassen – ude ved kassen lagde hun sine c vitaminer på disken og sagde – jeg skal også have medicin 😀

Hun fik en pose af dem også 😀

Og så kunne vi komme hen og købe Snehvide kjole. Tinker Bell var stolt, men det var hendes far og mor også – da vi SKRED ud gennem døren…

 

IMG_8402

 

 

Dukken fik hun den anden dag af en af Kates venner, der synes det var synd den samlede støv i skabet når nu Tinker Bell er vild med Snowwhite 🙂

Tegnefilm

For noget tid siden stod Kate og lavede mad, olien her i landet er ikke den bedste og det er mange råmaterialer jo heller så det sprutter jo noget, Tinker Bell ville se hvad mor lavede så hun skubber en stol hen foran køkkenbordet for at kunne kravle op – det kan du godt glemme siger hendes mor det er meget varmt det her, så gå hen og leg i stuen…

DET er Tinker Bell ikke tilfreds med, så lidt træt siger mor til mig : John – kan du ikke lige sætte en tegnefilm over det er altså varmt det her.

Og det kan jeg godt (remote control) – Så hun ser så Snehvide og de 7 dværge.

 

Idag bander hun og det bliver vi nok lidt vrede over, vi VED godt hvor det kommer fra – men altså een gang og så er det mejslet ind i knolden på en 2 årig…

Nåmen mor taler med MEGET store bogstaver og Tinker Bell flygter (fornuftigt nok) rundt hjørnet til mig, så kigger hun op på mig med sine meget store brune øjne og siger : Far – kan du ikke lige sætte en tegnefilm over, det er altså meget varmt her.

Det kunne mor så heller ikke stå for og vi spruttede af grin – og så kunne man jo ikke andet end at sætte en film på – eller idag blev det så en række Anders And film 🙂

 

 

 

IMG_6304