Billionairs in space

Først var det Sir Richard Branson der sad og kiggede ud på jordens krumning. Få dage efter var det så Jeff Bezos tur. I hvert deres genanvendelige “rumfartøj” fik de inviteret (i det store hele) almindelige mennesker ud i rummet. Eller til kanten af rummet. Kármán-linjen ( ca. 100 km oppe i atmosfæren )er den officielle grænse, og derfor er det lidt kontroversielt at kalde Bransons tur, en tur ud i rummet. Det var mere meget højt op i luften, helt op til der hvor der ikke er ret meget luft tilbage. Bezos Blue Origin kommer over Kármán-linjen, lige akkurat, med apogee omkring 106 km.

Der er ingen tvivl om at det er pænt store bedrifter, for private mennesker at komme dertil. Men, ja, der er et men, for mig er det lidt som da Ellehammer fløj på Kløvermarken for lidt over 100 år siden. Giant leap for Ellehammer, knapt så imponerende i det store regnskab. Men nogen kom jo efter.

Bezos og Elon Musk har nu “konkurreret” i over 10 år, mest om NASAs gunst. Det er vel en underdrivelse at sige Elon Musk lige i øjeblikket har fordelen, med en ret stor margin. Og den 15. September 2021 blev så tiden for Elon Musks SpaceX at sende civile ud i rummet, for deres egen regning. En regning anslået at være på 200 millioner USD. Det er jo en pæn sjat penge at skulle rive ud af portemonnæen, her midt i måneden. Og igen lyder røsterne, hvad skal de dog der. Med 200 millioner dollars kan de redde hele den tredie verden og deres nærmeste naboer. Og tænk på klimaaftrykket.

Og, for nu at være ærlig, det har jeg tænkt ved både Sir Richard og Bezos balistiske meritter. Og der er ingen tvivl om at Falcon 9 rakettens Merlin motorer er store miljøsvin. Men, efter min mening, det vilde ved Elon Musk er at de 4 glade amatører der blev sendt ud i rummet, rent faktisk kom ud i rummet, de var i kredsløb om Jorden i 3 dage. Igen, glade amatører skal tages med et gran salt. Commander var Jared Isaacman, som har certificat til at flyve fighter jets. Piloten Sian Proctor gennemførte NASAs astronaut uddannelse, blev valgt fra sammen med 38 andre til den endelige udvælgelse. Men var altså SÅ tæt på.

De 2 sidste var vel amatører, en IT mand og en Sygeplejerske ( tænker jeg physician assistant er nærmest ved i DK ), men også de har fået en ret grundig træning, på NASAs træningslejr og hos SpaceX. Mens de var i rummet udførte de en del medicinske studier (som af den ene eller anden grund ikke er foretaget på ISS), deres resultater vil blive public domaine. Sygeplejersken Hayley Arceneaux er også kræftoverlevende og har en kunstig lårbensknogle. Så indenfor kræftforskning kan der måske opstå noget. Og Comander Jared Isaacman, som altså smed de 200 millioner ud på en gruppebillet, startede i samme omgang en indsamling til fordel for St. Jude Children’s Research Hospital, der hvor Hayley Arceneaux var som barn. Målet er netop at nå de 200 milioner USD. Så man “fjerner” den største del af kritikken, nemlig hvorfor ikke bruge pengene til noget andet. Ved redaktionen slutning 😉 var der indsamlet lidt over 210 millioner USD.

Og det er jo fedt, tænk sig at nu kan almindelige millionære blive underholdt i rummet. Det kan jo vække følelser i alle, hvad enten det er alm. misundelse over at rige mennesker kan alt det vi andre drømmer om. Eller det er forskellige måder at se muligheder. Men, jeg tror ikke at det bliver de 4 her. Eller Branson og Bezos med mandskaber. Der sikre fremtiden. Men Musk, for de der ikke følger så nøje med, er ved at bygge den største raket i historien. I en lille landsby i det sydlige Texas. Starship som den hedder er en raket i 2 trin. Til forskel fra alle andre raketter i verden er den fuldt ud genbrugelig. Og den er (i princippet) CO2 neutral. Som brændstof anvendes CH4 Metan og O2 ilt, som ved forbrænding bla. skaber frit Carbon, som i atmosfæren møder frie Ilt atomer, og kombinerer til CO2 og det er jo noget gris. Men det “smarte” kommer så når man skaber brændstoffet for man hiver CO2 ud af atmosfæren sammen med vanddamp (H2O) Gennem elektrolyse vil man så splitte Brint (H) og Ilt (O) og senere gennem en anden proces samle til CH4 og O2. Det hele tænkes drevet af vind og sol.

Ved at stå for fremstilling af brændstof selv, reduceres udgiften til brændstof betydeligt. Ved at sørge for genbrug reduceres udgiften pr. affyring betydeligt. Hvor NASA brugte op mod 1 milliard USD pr. opsendelse af rumfærgen der er målet for SpaceX at et starship skal kunne sendes afsted for omkring 2 millioner USD. Eller ca. 1% af den seneste private opsendelse fra SpaceX.

Nu er 2 millioner jo stadig et væsentligt indhug i den gennemsnitlige husholdning. Men, når man tænker på at det samlede rumfang under tryk i et Spaceship, er sammenligneligt med et meget stort passagerfly. Starship er oprindeligt udtænkt til at kunne transporterer store mængder cargo og passagerer til Mars. Og skal kunne rumme 100 mennesker der skal leve ombord i de omkring 6 måneder den tur vil tage. Hver passager vil have lidt mindre plads end der er i en 8 fods container. Jeg håber at de har et godt entertainment system, nogen lukkede rum man kan trække sig tilbage til og være i fred, ellers bliver Mars befolket med extroverte exhibitionister 😀

Men tænk på en Jumbojet, der behøver man jo ikke næsten 9 kubikmeter plads. Ikke engang på businessclass. Så hvis man apterede efter at flyve fra New York til Hong Kong, f.eks. Så kunne Musk godt blive en alvorlig konkurrant til almindelig flytraffik. Lad os for “sjov” skyld aptere den 9 meter i diameter raket i 2 passagerdæk der udnytter den fulde diameter på 9 meter. Det er 3 meter bredere end 747, men kun ca. 1/3 længde. Men jeg tænker at en 3 – 4 – 4 – 3 sæde konfiguration er mulig de første 8 meter (bagerst) og vi giver god benplads så der er kun 10 rækker, eller plads til 140 på hvertdæk på monkeyclass, foran dem kommer i 3 – 3 – 3 konfiguration 4 meter med Businessclass 36 på hvert dæk, og de forreste 2 meter 2 – 2 firstclass rooms med minibar og store vinduer. I alt altså mulighed for at kunne flyve 360 passagerer til Hong Kong fra New York på under en time. Hvis prisen KAN holdes på 2 millioner så er det en gennemsnitlig billetpris på godt 5.555.- USD. Jeg tror godt man kunne få forretningsfolk (de forreste 80) til at betale op mod 10,000 for deres plads. De vil som de eneste f.eks. have adgang til den enorme forreste udsigtsplatform – Derved kan monkeyclass komme helt ned på 4,500. I 1997 kostede det knapt 8,000 at få en returbillet med Concorden (ca. 12,000 i nutidspenge). Og den var til sammenligning en snegl på vejen. Så jeg tror ærligt talt at Elon Musk er igang med ikke bare at revolutionere rumfarten, men også langdistanceflyvninger. Forestil dig København – Bangkok 45 minutter, med indbygget vægtløshed i de 30 af minutterne. Der bliver ikke serveret undervejs, men der er gratis lounge i afgangshallen og en snack samt vand ved landing. Det tror jeg godt kunne blive populært.

Photo by Kindel Media from Pexels

Den døde poet.

Han har altid været der, uden at jeg nogensinde har reflekteret over det, hele mit bevidste liv har han været der, på den ene eller anden måde, nærværende og aldrig fysisk til stede.

Engang i oktober 1968 valgte poeten, forfatteren og sangeren Eik Skaløe at forlade livet, drage videre ad veje asfalteret med rågummisåler. Jeg husker svagt Itzi Bitzi fra radioen, om det har været på bagsædet af folkevognen “Knas” eller om det var hjemme. Men den har rørt noget ved mit indre, og det noget har så fulgt mig på min egen, til tider hvileløse, vandring gennem livet.

 

 

Itzi Bitzi tag med mig til Nepal, det flyvende tæppe går klokken otte, Bob Dylan har ringet og sagt vi kan nå det, og billederne fyldte mit sind, jeg er fløjet bort til øen som vi to så og jeg tager mine violette snabeltyrkersko på.

Jeg måtte eje et par violette snabeltyrkersko, jeg har haft snabelsko, de var ikke købt i Tyrkiet (jeg har aldrig været i Tyrkiet) men i Tunesien, så de var autentiske nok.

8 sange der ændrede verden. Min verden i det mindste, det tog mange år inden jeg fandt min egen kopi af “Hip” som den første og eneste LP hed, Eik Skaløe sang på, men jeg husker stadig da jeg stod med den mellem hænderne i GUF butikken på Nørrebro.

Jeg boede selv på ydre Nørrebro og turen hjem var lang, inden jeg kunne lade diamanten hvile på yderste rille, sætte mig på sengen i den lille nørrebrolejlighed, lukke øjnene og skråle : Og jeg elsker dig langt højere end du aner.

Lissom liljer der vugger til ro på en mark, vil jeg plukkes af vinden der bor i din park. Få ord der sætter dybe spor, spor der trænger helt derind hvor grænsen mellem fornuft og fantasi viskes bort som ord skrevet i sandet på en varm indisk strand.

Kan et barn fornemme en vibration, af “de varme lande” ? Jeg har altid vidst at jeg var både et politisk, og religiøst menneske, dybt forankret i naturvidenskaben. Dette kan virke som et paradoks og var det også da jeg lærte om Gud. Det er paradoksalt at tænke på “Big Bang” og Gud skabte alt på 6 dage, uanset hvor mange timer hver dag så måtte have. Så jeg vidste at Gud kunne det ikke være, der kaldte på mig.

Jeg boede i den lille lejlighed på Nørrebro, men flyttede efterfølgende op i en lidt større på 4. sal, her havde jeg en kæreste, senere hustru, og hun var venner med en spræl spillevende pige der hed Anne Mette, Anne Mette med det ufatteligt smukke smil og de drømmende øjne. Hun delte min begejstring for Eik Skaløe og ved et tilfælde kendte hun også Stig Møller.

Så vi tog ud og besøgte Stig Møller. Som nok distancerede sig lidt (det var trods alt i slutningen af 1970’erne) til Steppeulvene, han var videre på sin egen måde. Men det var alligevel spændende og interessant at høre hans historier, og synge med på “Sikken dejlig dag det er idag”.

Jeg fandt mit sted i buddhismen uden at ane hvorfor, Stig Møller hjalp med i processen, mens sange fra barndommens halvdunkle skygger, og Eik Skaløes hypnotiske stemme betød mere for underbevidstheden end egoet, men sivede langsomt til overfladen og fandt også et bevidst plan at udvikle sig på.

Hvordan udvikler man børn, til at opfatte vibrationer i et univers der ikke er, måske aldrig var da det er som en drøm af glemte minder langt ude finder man betydningen af ord som : København ligner alle andre byer, hvor tiden er inde og ingen forstår det.

En død poet der ser gennem tiden, for det hele bevægede sig mod mindre demokrati, mindre frihed, mindre nærdemokrati, flere overgreb. En udvikling der har fortsat ufortrødent og uformindsket til idag også.

Byggelegepladsen blev rømmet, det samme gjorde vi der kom forbi. Endnu et kapitel var forbi. Nye var under opsejling på Rutanas grund, den tidligere brødfabrik med det firkantede tårn, slog man midlertidig lejr, men forandringens vinde sejrede og Rutana måtte vige, Allotria bygningen med spillested blev revet ned, efter en fantastisk flugt under vejen. Historien gentog sig mange år senere i ungdomshuset.

Tiden var inde, København ligner andre byer, konform og strømlinet og selv døede poeter kan ikke få miljøet gravet frem og bygget op i de nye firkantede betonkasserner man stillede op til at dække over sårene.

Min bevidsthed blev vækket af uretfærdighederne og sviget, og jeg lyttede til Eik Skaløes stemme, indtil pladen var alt for ridset til at ville spille et helt nummer.

Atomer der marcherer. Det blev en søn, “Lille Kræn for fred” stod der på et lille skilt i barnevognen da hans forældre stred sig en forårs morgen gennem vinden på strandvejen på vej fra Vedbæk, i march for bedre liv, en bedre fremtid, og fred for atomer. Atomer der lægger grunden for krig og ødelæggelse også når den benyttes fredeligt. Ingen jeg mødte var klar over at også Eik Skaløe var med i de første atommarcher, dengang jeg var en baby, og kunne have ligget i en barnevogn, på vej fra Holbæk til København.

En søn kom til at hedde Eik, måske var det i håbet om at fange en smuk sjæl ? Det skal jeg ikke kunne bedømme selv, men hvis det var, så er det efter min egen mening lykkedes meget godt, personificeret i min egen globetrotter søn, der i sin egen ret er en smuk sjæl.

Men tiden var inde og tiden ændrede sig, langsomt lukkedes verden om de frie ideer, og vi skulle alle ensrette og op i tempo. Eik Skaløe fulgte mig på mine egne rejser, inde i min sjæl var han altid nærværende på trods af at jeg aldrig har haft nogen jordisk chance for at kende ham.

Eller, jo idag fik jeg den chance, skænket mig af Eik Skaløes søster Iben Lassesen i form af en bog med alle hans breve, det er ikke tit at jeg får en bog som jeg bare ikke kan lægge fra mig igen, eller rettere, jeg sidder med den elektroniske udgave da det forekom mig for bøvlet at få en bogbutik til at forstå hvor de kan finde mig.

Breve fra vejen af rågummisåler, er en smuk beretning fra et ind imellem (fornemmer man) ensomt sind, det er ord ekvilibrisme og billeder af uendelig skønhed, jeg vil anbefale den til alle der har et forhold til “the summer of love”. Bogen er kommenteret af Iben Lassesen med en ufattelig kærlighed til sin familie og bogens hovedperson.

Jeg købte min elektroniske udgave ved Saxo, og det ser ud til at jeg nok skal have hældt lidt mere i indkøbskurven der 🙂 Men hvis nogensinde Iben Lassesen skulle finde vej her forbi, så kunne jeg nok synge : La’ mig knæle for din bestjernede fod, og gi’ dig et lotuslæbekys. Tak for denne indsigt

 

 

Tanker i natten

Tanker i natten, er måske ikke 100% retvisende, det sker da at jeg skriver og er inspireret midt i et eller andet arbejde, som så lige må vige pladsen for de tanker der presser på.

Jeg vil nok til dels skrive om mit liv i almindelighed, her i Bangkok. Ja det vil sige jeg bor faktisk slet ikke i Bangkok, men i Storbangkok, og Storbangkok er virkeligt stor, dækker et areal på størrelse med Sjælland, Lolland og Amager tilsammen. Men jeg bor meget tæt på Bangkok, selve byen, jeg kan faktisk gå dertil på under en halv time.

Grunden til at jeg i det hele taget havnede her er en længere og egentlig ret kedelig historie, men jeg besluttede i November 2007 at det skulle være her jeg for fremtiden skulle slå mine folder. En hel del af det praktiske i at “rykke alt op med rod” klarede jeg fra et værelse på 10. sal via Skype til Danmark, og så tog jeg tilbage til Danmark i Januar 2008 for at afslutte hvad jeg havde af projekter på det tidspunkt, sige pænt farvel til gode kollegaer og min arbejdsplads. Og så tage en tur til Oslo med båden med mine børn, en sidste tur af alle de ture vi havde drømt om.

 

Jeg deltager i online debatter. Og emner derfra kan naturligvis også give anledning til indlæg, og det kan sagtens være debatter jeg end ikke deltager i, men har en mening om, en mening som måske bare ikke passer ind i debattråden, eller hvor man kan sige at debattråden er langt forbi det jeg har associeret mig frem til.

Det bliver ikke en rejseblog for sådan een har vi allerede, det bliver nok heller ikke en udpræget fotoblog, jeg har et andet domæne som måske nok egner sig bedre til foto. hvis jeg en dag får den type lyster. Det er ikke umuligt at der kan komme på tale at sætte billeder i bloggen, hvis det på nogen måde reflekteres i teksten, men forvent ikke en billedbog.

 

Jeg kan godt lide at udtrykke min holdning til emner, jeg mener som udgangspunkt ikke at jeg har ret, eller at mine meninger og ideer er bedre eller mere valide end andre menneskers, men det er klart at jeg mener det jeg mener, og som sådan argumenterer jeg naturligvis fra mit ståsted. Af een eller anden grund er danskere,  sådan helt generelt ikke særligt gode til at acceptere uenighed.

Jeg støder ofte på : Du vil bare have ret. Men nej det vil jeg ikke bare, men jeg er højst sansynligt ikke enig med dig, og derfor, det er muligt at jeg sagtens kan gennemskue hvad du mener og siger, jeg er bare uenig, argumenterer jeg imod dine synspunkter og meninger, du burde gøre det samme, hvis du havner i en debat med mig.

Hvis du tror på dine egne holdninger og meninger, så stå dog fast og frem for alt argumenter, tag udgangspunkt i din mening, hold dig til emnet, lad være med at tolke hvad jeg mener, men læs mine ord, og argumenter imod hvis du ikke er enig, spørg hvis du er i tvivl om hvorvidt vi er enige eller uenige.

Dette er ikke en debatside, jeg har som skrevet intet imod at debattere, denne side er bare ikke det forum jeg ønsker at gøre det, derfor er kommentarfeltet udelukket fra temaet, det findes ganske enkelt ikke, så ikke engang noget bagdørs hacking vil kunne lægge en kommentar. Men som jeg skriver på “om” siden, du er altid velkommen til en kop kaffe, der er altid varmt vand på kedlen.

 

Tanker i natten, dette var en af dem, der kommer flere.