Nemesis

Igår, fredag den 28. oktober 2016, anbefalede jeg en god ven på den anden side af grænsen, at han flyttede til en anden bolig, for for 3. gang (som jeg er bevidst om) havde han vand i stuen under denne regntid, pga. oversvømmelse. Vi har indimellem oversvømmelse på vores gade (kaldet en soi) her. Det kan blive ret højvande omkring 30 cm. vand normalt. Men det er endnu aldrig kommet ind på matriklen, det er blevet pænt ude på vejen. Til stor glæde for Bell og jeg der elsker at plaske med vand når vi ser en vandpyt 😀

Nåmen, mens vi – min ven og jeg – altså “sludrede” over skype, og jeg fortalte om forholdene her, så begyndte det så småt at regne her udenfor, og jeg skrev til ham at jeg jo nok snart mister strøm = mister internet – så ønske “hav en god aften” og så ellers videre med livet.

Det blev helt mørkt udenfor og så kunne man høre en svag rumlen over bjergene. Regnen blev kraftigere, og klokken 22 stod himmel, og oversvømmelse i soien udenfor, ud i et. Regnen piskede hen over tagene, palmerne i nabohaverne svejede for vinden og efterhånden blev soien fyldt op. Men hvad – det er da sket nogen gange før, det gør ikke så meget for inden soien er fyldt rigtigt op er der jo et enormt område ude omkring der OGSÅ skal være fyldt op, ifølge loven om tyngdekraft og vand. Så ingen grund til bekymring.

Klokken 01:45 – Kate og Bell sover, Kate har flyttet sengen (en helvedes stor tung sag på 180×210) ind i stuen, for at Bell kan sove om aftenen, mens vi stadig har frihed til at arbejde. Så de ligger og sover, jeg sidder og venter på Free Practice 2 i Mexico. Da et gigantisk dobbelt lyn flænger himlen og umiddelbart efter trænger et voldsomt vinduesklirrende brag igennem mine høretelefoners beskyttende øreluffer, nok til at (Bell sover videre) Kate vågner og rejser sig lidt småforvirret. Jeg sender hende et smil og ser videre på Formel 1 genudsendelse fra USA i sidste weekend.

Kate står ud af sengen og kigger ud gennem døren, så siger hun: John!! Der er vand helt op til huset. Ahhh Siger jeg tvivlende. Men rejser mig dog alligevel og går hen og kigger. Udenfor sejler en masse små sko rundt om motorcyklen, der står med hjulene halvt begravet i vand INDE på grunden :-O – vi har nogen pænt store afløb ud gennem muren, så jeg er jo klar over at det må være vand ude fra soien.

Åbner døren og går ud, i regnvand, eller vel nærmere flashflood vand for det er grumset af støv og skidt som er rendt med ned fra de omkringliggende bjerge. Jeg går ud og redder alle Bells sko, der sejler rundt, og et par af Kates sandaler der er dykket under vand. En kat sidder oppe i vinduet men hopper i vandet da jeg nærmer mig en udvendig stikkontakt (som heldigvis stadig er ca. 10 cm over havets overflade) – jeg kan se på vores ene yderdør at vi MÅ have vand i huset, nemlig i “pulterkammeret” – så ind og derfra ind i pulterkammeret, gennem grovkøkkenet (som er lidt oversvømmet) og ganske rigtigt der står forskellige “pulterede” ting under vand, heldigvis ikke mere end vi bare kan rykke lidt rundt på det så er det i tørvejr, eller placeret højt nok til at det ikke bliver vådt lige med det samme.

Ud på bagsiden af huset og se, der er det højvanden ude på soi 1, det har jeg ikke oplevet før, herunder er en lille gif der viser hvad vores ene security camera “så” fra klokken ca. 22:30 28.10.2016 til klokken 08:00 den 29.10.2016 hvor vandet igen trækker sig tilbage. Klokken 6 kan man se at munkene går gennem vandet ude på vejen for at komme frem.

flood

Men jeg vil nok undlade at spille “smart” igen overfor folk der har oversvømmelse, det kommer igen gør det 😀 😀 😀

Med renters rente

Jeg har jo altid ment at, på trods af fuldt lovligt, IKANO finans og den type finansierings selskaber, er det rene åger – men i lovens forstand der er de jo ikke, de tager sig bare godt betalt, for at understøtte et overforbrug hos de der låner deres penge.

Engang i foråret var Kate og Bell hjemme ved Kates plejefamilie, moderen der blev passet op af 2 mænd i en sort ladvogn, uden nummerplade, og med tonede vinduer. Kate fortalte mig at mors hånd rystede mens hun stod og talte med mændene i bilen. Kate var overbevist om at det var lånehajer, og at de truede moderen at hvis hun ikke betalte så…

Der gik vel en måneds tid, så blev vi ringet op at nu var mor på sygehuset, for hun var blevet overfaldet i forbindelse med at indbrud, vi hoppede i bilen med det samme og kørte nordpå, moderen var blevet overfaldet af en mand med en stor machete, hun havde fået et hug over øret, og i hånden mellem lillefingeren og ringfingeren. Men hun nægtede at blive på sygehuset, så vi vendte om og afventede næste dag at kunne køre derop i god ro og orden.

Mens vi var der kom den sorte ladvogn igen, med de tonede ruder, og jeg sad på den anden side af vejen ved noget andet familie men kunne da se at mor var ude og tale med manden i bilen, men bilen var imellem hende og jeg så jeg kunne ikke høre noget, og heller ikke se om hun gav dem noget, men da de var kørt var hun synligt mærket.

På vej hjem spurgte jeg Kate, selvom jeg egentlig HAVDE bestemt mig for at IKKE blande familie økonomi med min økonomi, så spurgte jeg alligevel – hvor meget tror du at hun har lånt ? Kate svarede at det slet ikke var sikkert at hun havde lånt, men at det nok ikke var alverden hvis hun havde.

Tiden gik og for ikke længe siden ringede Kates “storesøster” til Kate og sagde at hun var alvorligt nervøs for moderens helbred, for det viste sig at hun hver eneste dag skulle betale 800.- THB i “rente”…

Jeg begyndte at fantasere om hovedstolen, hvis man HVER dag skylder 800.- THB så har man jo lånt det halve af landet, samt nabolandet også ellers er det ganske enkelt ikke muligt at ryge ud i så høje renter. Det svarer jo til 24,000 om måneden, tager vi almindelig bankrente på 6.5% PA og låner 4,500,000.- Aftaler at betale alle pengene tilbage på et år – så ender vi med 24,000.- i rente om måneden.

Nu er det her jo åger, det VED jeg godt – så her er nok tale om langt mere end 6.5% PA – det vildeste jeg kan tænke (jeg mener at IKANO tager 2.5% pr måned) er derfor 6.5% pr måned :-O DET vil være åger i en hvilken som helst forretning, og for mig uhyrligt.

Med 78% PA i rente skulle mor altså have lånt 370,000.- Ikke urealistisk hvis man vil købe jord eller bygge hus, men for en familie med absolut minimum indkomst er det et ufatteligt højt beløb, og det var det også for mig der egentlig gerne ville hjælpe, men 370,000.- er ikke noget jeg har liggende og flyde frit tilgængeligt.

Men “søsteren” lød oprindeligt angst, og talte direkte om at mors liv var i fare – så jeg sagde til Kate : spørg DIREKTE – hvor meget lyder hoved stolen på, hvor mange penge har hun lånt oprindeligt ? For problemet er jo at med 800.- i daglige renter der er der ikke overskud til at betale ned på hovedstolen også.

Svaret chokerede mig i DEN grad…

Moderen havde 3-4 måneder tidligere lånt 4,000.- den daglige rente var 20% – den daglige… Nu er der ikke noget der hedder renter og renters rente i den type låneforretning, det er daglig betaling eller du mister en finger eller noget. Så bare renterne er altså 7,200% PA over 7,000 procent – det er jo fuldstændigt surrealistisk – jeg sagde til Kate : Ring til de lånehajer og sig at de kan hente deres penge imorgen tidlig – og så kører vi op og betaler, nu havde jeg lige glemt en aftale med sygehuset for mig selv, så det blev dagen efter igen.

Vi ankom, lånehajerne ankom, de satte sig storsmilende ned og talte om at de ville flå det hele fra hinanden og sælge stumperne hvis ikke de fik deres penge. Jeg føle en dyb foragt for disse mennesker, og følte – selvom jeg nok er et af verdens mest pascisfistiske mennesker – en trang til at slå dem med noget meget hårdt. Jeg kiggede den ene (tror han var chauffør for den anden der lavede regnskaberne) direkte i øjnene og sagde “Det her er IKKE godt”.

Mens de sad der beregnede de lige at de jo stadig skulle have dagens renter, så de skulle altså have 4,800.- jeg skal indrømme at jeg betalte med glæde, og jeg gav samtidig en lektion for familien om at de mennesker kun har een ting i sinde – og det er på ingen måde at hjælpe, men det er at gøre fattige mennesker fattigere, og det er at sørge for altid selv at forblive rige.

Jeg lavede et regnestykke, tog de daglige 800.- som de jo har fundet et eller andet sted, lagde 400.- til side og brugte 400.- på at forbedre familiens liv, efter een måned ville de have et bedre liv og samtidig en opsparing på 12,000. Efter et år ville de have over 140,000.- uden at have brugt een eneste THB mere end de “plejer”…

Jeg TROR at de i det mindste forstod at de ikke skulle låne penge af de lånehajer der, Kate fortalte lånehajerne at de IKKE havde adgang i nærheden af deres hus, og at de skulle holde sig væk. Det er nok mere tvivlsomt om de vil gøre det dog, jeg tænker at det jo er en ret fed forretning, lån 4,000 ud og tjen 24,000 på en måned – det er vist mere end drugdealing kan kaste af sig.

Og desværre er risikoen i et land som Thailand ubetydelig, den nye “regering” har sat ind overfor de helt store fisk på det sorte lånemarked, og man har indført tvang overfor de stats ejede banker at de SKAL yde lån til fattige mennesker, de kan tage mere i rente men de kan ikke afvise, samtidig er der indført noget der ligner realkredit i flere af bankerne, noget man ikke har haft før.

Dette vil naturligvis hjælpe, men rundt i de små landsbyer, er der små selvstændige lånehajer, og det mest chokerende er at almindelige (fattige) mennesker acceptere de 20% om dagen i renter, de lånehajer i denne beretning er ikke de eneste jeg har hørt om, og det bliver nok heller ikke de sidste. Man KAN anmelde dem, og det opfordre militær regeringen da også til at man gør, men ofte er det politifolk der står bag, så det betyder nok ikke andet end at man får skabt flere problemer.

Sæder skaber folk

Jeg sidder og kigger noget youtube, Bell ligger henslængt i sofaen med sin bamse og Kate står ude i køkkenet og er ved at gøre klar til at vi skal have aftensmad. Så kalder hun på mig og spørger om jeg ikke lige kan køre ned i 7/11 efter nogen ting.

Jo det kan jeg godt, sidder jo alligevel og holder pause agtigt, så jeg får en kort indkøbsliste og skal til at tage sko på, hvor skal du hen ? Spørger Bell, jeg skal bare ned og købe nogen ting til aftensmad, jeg er snart tilbage, jamen så vil jeg med… OK så gå ud i køkkenet og fortæl mor at du kører med… Så Bell løber ud og siger at hun vil med i “sææven”.

Hun kommer løbende glad tilbage at det er OK og tager sine sko på, ude ved bilen vil hun sidde på mors sæde (forsædet) OK siger jeg men du skal SIDDE og du er spændt fast, ja ja.

Jeg spænder hende fast og går om til min side af bilen, hun sidder stadig og så kigger hun på mig mens jeg bakker ud, far??  Hmmm… Lås døren!! Det plejer at være Kate der siger det hun er hysterisk bange for at nogen en dag flår døren op og bortfører Bell, det ER noget der sker herude – men jeg er nok lidt tung naiv dansk andedams tænkende ind imellem, så jeg personligt synes det er noget pjat, men døren bliver låst.

Så kører vi ud af landsbyen/villa kvarteret og skal dreje til venstre, der kommer en motorcykel – lyder det fra passagersædet, det GØR der også, men det er på sidevejen 😀 Men det er noget Kate godt kunne have sagt også, hvis den kunne udgøre en kollisionstrussel dog.

Vi kører lidt, IH hvor ER himlen altså smuk i aften… Lyder det fra passagersædet, ja det har du ret i, og det var den faktisk – hvor skal vi køre hen ? spørger Bell, ja jeg tror vi kører i Big C det er nok bedre end 7/11 – ja svarer hun med alvorstunge øjne, Big C er bedre.

Næææ har du set de flotte blomster det er da helt fantastisk så smukke de er, det er en busk der er i blomst og jooo det er vel meget pænt trods alt, men jeg sidder og tænker at Bell er omdannet til en voksen i meget små klæder – for hun tager det virkelig på sig at skulle “samtale” – hvor vil det være godt at parkere ? spørger hun da vi når hen til Big C – jeg tror vi bare skal finde en tom plads siger jeg, ja det er nok bedre, lyder det super fornuftigt.

Da vi er ude af bilen vil hun ikke som ellers, op i en indkøbsvogn med det samme, nej hun kan godt gå selv. Så vi går hånd i hånd ind i Big C – her er vi så nok ikke 100% enige længere om hvad det er der står på indkøbs sedlen, så vi SKULLE have købt ind for et par hundrede THB, men endte over 500.- 😀

På vej hjem mener Bell at mor nok savner os HELT vildt, og at vi nu har været væk meget længe så måske græder mor ? Jeg mener at hun nok er i gang med at lave mad, mon ikke – Bell sidder en stund og tænker – så siger hun : Jeg tror mor måske leger med Noo Lek (hamsteren). Det bliver vi enige om at det gør hun nok, men da vi triller ind på den hjemlige parkeringsplads der står mor og tager imod – meningen var jo at vi skulle rundt om hjørnet til 7/11 nu blev det Big C nogen kilometer væk, så vi var lidt længere tid væk end hun havde regnet med (pylderhoved).

Noget om drager

For mange år siden i eftersommeren mødte jeg dragen, jeg deltog i en masse debatter på et datingsite og fik nogen (få) følgere, der synes godt om den måde jeg skrev på – ikke nødvendigvis indholdet.

Dragen (eller solodragen som hun kaldte sig dengang) var een af disse, hun kommenterede ikke voldsomt meget, men gennem private beskeder fandt vi ud af at vi så meget ens på mangt og meget her i livet.

Hun boede i Randers jeg i København, så selvom vi endte med at flirte kraftigt var selve tanken om langdistance kærlighed nok lidt mere end hvad jeg kunne acceptere. Dette talte vi om og enedes om at forblive i venskabelig kontakt.

Og sådan blev det, jeg startede denne blog og har skrevet lidt om mit liv her – og dragen fulgte med, og traditionen tro fortsatte hun vores samtale om mine indlæg i private beskeder, nu blot på facebook. Altid kunne man regne med uforbeholden støtte fra dragen. Og hun skrev at hun elskede mine små fortællinger om Tinker Bells liv og færden, det satte naturligvis en ny gnist til at skrive mere.

Omvendt fortalte hun mig om sit liv og sit engagement i “missing peoples Denmark”, noget hun var meget optaget af, og min fornemmelse er at hun var noget af en slider også, uden at dette dog kom fra hende selv. For dragen var ved Gud noget af det mest ydmyge og uselviske, så det var mellem mellemrummene mellem linierne at jeg læste lige det.

Vi talte omkring nytår om at hun igen ville tage blogging op og spurgte om det var noget jeg kunne hjælpe hende med, og det har jeg jo da nogen forudsætninger for at kunne så det blev vi enige om, når der var lidt mere råderum i vores begges liv.

Det skulle så aldrig blive, for en dag i februar følte dragen sig dårlig og ringede efter hjælp, jeg har fået at vide at hjælpen kom, men ikke kom ind af hendes dør, for det er ulovligt, så hjælpen ventede på hjælp fra hvem der nu kan hjælpe i den situaton af politi, låsesmed, vicevært o.a.

Der lå dragen hjælpeløst døende, og hun drog videre et par dage senere, i en alder af blot 47 år. Til det sidste hjalp hun andre mennesker videre.

Da hun ærligt talt har været en af de der har holdt mig til ilden mht min blog – så er det altså årsagen til at der er blevet lidt længere imellem ordene fra min side. Ikke at der ikke var noget at skrive om, Belle bliver ældre og sjovere, mere selvbevidst og har jo nu et fantastisk ordforråd og bruger det flittigt – også de ord vi bestemt mener at VI ikke har lært hende.

Men denne blog er til mindet om en helt speciel kvinde, som jeg kendte som solodragen – og som altid i mit minde vil få mig til at tænke på Puff the magic dragon og landet Honah Lee, dragen har trukket sig tilbage i sin store hule. Æret være hendes minde.

Sprogforvirring

Vi har, Kate og jeg, været lidt optaget i vores egen verden idag, Bell har tullet rundt og har prøvet tøj (hun har fået 3 Furby t-shirts idag).

Vi er ikke R I G T I G T gode til at holde det ved lige, men vi forsøger efter bedste “gode forældre” evne at lære lidt engelsk, og såmænd også lidt dansk hver dag, men desværre er vi som sagt ikke gode til at det så BLIVER hver dag…

Men noget fiser åbenbart ind alligevel – Bell kom hen til mig, mor har låst sig inde i soveværelset, og spurgte (på thailandsk)

Bell : Far ? Hvor er min tablet ?
Mig : DET ved jeg ikke, der hvor du har lagt den er jeg sikker på.
Bell : Nej det er den ikke, køb en ny OK ?
Mig : Du må have spist søm, den ligger garanteret enten på sofaen eller inde på dit værelse.

Bell går hen til døren ind til hendes (noget kaotiske) værelse – og råber tilbage over skulderen, den er her ikke
Mig : Nåmen det er jo ærgeligt, så har du ikke nogen tablet, leg med dit nye tøj.
Kate kommer ud og spørger mig om noget vedr. hendes projekt, vi går sammen (alle 3) ind i soveværelset. På vej ud ser Bell sin tablet på sofaen, og løber hen imod den…

Og så lyder det – krystalklart : Oh there you are…

Iøvrigt interessant nok ikke en sætning vi bruger, men hun har forskellige undervisnings programmer på sin tablet, samt ser (måske også for meget) en del tegnefilm 🙂

.

Noget om kærlighed

Der er så meget man skal finde ud af når man vokser op, og idag hørte jeg følgende ude fra altanen hvor Bell og hendes mor var i dyb samtale om livet, og det engelske alfabet.

Kate : Dygtiiig – mor elsker nong Bell over alt på jorden.
Bell : Bell elsker også mor.

lille pause mens Bell kigger gennem døren ind på mig der sidder og leger med setup af et plugin på en hjemmeside.

Bell : Moar ? Vores familie, elsker vi også far ?
Kate : Ja vi elsker far, tosseunge.

Bell kommer ind til mit skrivebord, kigger på mig og siger “samme” !

Jeg vil tro at jeg ser lidt forvirret ud 🙂 så jeg spørger : samme ?

Bell : Ja samme!! Bell elsker far, og vi har samme slags hår (morgenhår)

Og så gik hun tilbage til sin mor og øvede alfabetet 😀

Har du talt med dit barn idag ??

Far ?? Elsker du mig ? Hvormeget ?

Ja skat – jeg elsker dig overalt på jorden. Det er for tiden en nærmest daglig ordudveksling – Tinker Bell udfordre grænserne for tollerancen, og når den er overskredet og hun får påført sanktioner, kommer hun gerne hen og spørger…

Det thailandske sprog er et tonalt sprog, vi har 44 konsonanter og 33 vokaler – eller i virkeligheden vokale lyde, derudover har vi 5 toner – og som et ikke sproggeni som jeg, og efterhånden lidt halvgammel, så er det specielt tonerne det svigter noget ved, men som dansker, måske rettere som københavner er det også det at thailandsk er syngende – man trækker lydene (mange af dem) LIDT længere end hvad føles naturligt (for en københavner) jeg vil tro at kommer man fra Mariager eller Maribo – så er det nok lettere da det er lidt mere syngende…

Så nu skriver jeg præcis det samme (på karaoke thai – så slipper I for lige at lære alfabetet også 😉 )

Faaaaar ?? (Ja det kalder hun mig også på thailandsk) Papa rak nong Bell mai ? Rak tao rai ?
Og så svarer jeg – Ja. (det er ikke helt et dansk ja – udtales nærmest Dja.) chai papa rak nong Bell tee sut nai lok.

Og her er det så der sker noget ganske forunderligt – det er indlæring og en læreprocess – hvis nu Bells mor (Kate) siger noget til Bell – “Smid dit skrald ud” – så svarer Bell : Dja. MEN – en thailænder siger nærmere djraaaa, ikke dja.

Og over alt i verden – tee sut nai lok – når jeg siger det – sker det med den rette tone – men sut bliver som en narresut, eller en fordrukken københavner i Sct Peder stræde efter 3 om morgenen… altså meget hårdt i lyden kort og præcist – det er bare ikke den måde en thailænder vil sige det de vil sige suut “tee suut nai look” så altså trække alle vokale lyde ud… Verden (lok) bliver også for kort…

Thailændere forstår (generelt set) hvad jeg siger, så det er ikke problemet – men på en måde taler jeg thailandsk som Prins Henrik taler dansk, man forstår det godt det er bare ikke korrekt 🙂

Nåmen for at gøre en allerede lang historie længere – vi var i Central Plaza i Chiang Mai – og som altid er jeg vognfører på Bells klapvogn, så holder vi stille og kigger på et vindue – Kate er gået lidt i forvejen – en dame kommer ud af forretningen og siger – NEJ hvor er du kær – til Bell – som (som oftest) svarer med at stikke et fjæs op – damen spørger så mig – stadig på thailandsk – om Bell kan tale thailandsk – og Bell svarer inden jeg gør – Dja… Så hun bliver spurgt – hvor gammel er du o.s.v. Bell gider ikke rare damer der stiller utidige privatlivskrænkende spørgsmål så hun begyner at – te sig lidt… Jeg skynder mig at undskylde og vender klapvognen – mens jeg giver en skideballe til Bell – som svarer : Bell elsker far overalt på jorden…

Jeg hører bagfra – Nej hvor kært hun taler med accent…

Når thailandsk ikke er ens moderssprog – så kan det da godt være at man skal tale lidt mindre med barnet 😀 Men vi hygger os nu meget med vores små snakke om elefanter, sommerfugle, Furby og lyskæder – det er det verden drejer sig om lige for tiden – åh jo så er angry birds kommet på skemaet 😀

Noget om prioriteter

For noget tid siden fortalte jeg historien om Tinker Bell der under en hård opbremsning fløj (sovende) ned mellem bagsædet og forsædet.

Det medførte nogen lidt kradse bemærkninger om barnestole. en sådan sag koster i Danmark et par tusind, og vælter derfor kun den enlige mor på kontanthjælps budget, her i Thailand koster den OGSÅ hvad der svarer til godt et par tusind danske kroner.

helt nøjagtigt har vi set en til 14,700.- THB

Nu er jeg selv barn af 60’erne og 70’ernes bilisme, og har altså klaret den hele vejen til at blive 55, Thailand er på mange måder et tredie verdens land, dog er der lysår til forskel mellem Bangkok og resten af Thailand – de fremtrædende turistdestinationer er en tand foran Bangkok også, men ude på landet hvor Kate kommer fra – der er det betragtet som highclass at have bil og støbte gulve i stuen…

Jeg kender mangen en thailandsk familie, som forguder deres børn, kører med dem på motorcykel uden hjelm – jeg er ikke et sekund i tvivl om at de elsker deres børn men en hjelm kan sagtens betyde en uges mad budget i udkantsområderne…

For 14,700.- THB der kan vi få en måneds husleje, betalt elregningen, vandafgiften, internet samt en uges madbudget dækket.

OK vi KUNNE spare de 699.- på internet, problemet i den løsning ville så være at der end ikke ville være penge til huslejen.

Så ja man skal jo prioritere, i nogen måneder har jeg ikke fået hjertemedicin, ganske enkelt fordi vi ikke har haft råd til det, det er blodtrykssænkende, det er noget anti imunforsvar for at holde mine stents (ballonudviddelser) på plads så de ikke afstødes af kroppen, det er noget regulerende for at hjertet ikke kramper og så er det blodfortyndende og kolesterol hæmmende.

Men jeg vælger altså at vægte husleje og mad til Tinker Bell højere.

Jeg får ind imellem også en lille bemærkning om “Nåååå de rige de kan” – hvis vi poster billeder fra nær og fjern, ja det ser jo ud som om det er fest og farver det hele 😀 Men…

Min meget gode ven Bent Skogeman han inviterede os på ophold på Kata Villa på Phuket – alt betalt (tak for det til familien Skogeman) – derefter kørte vi til Trang og boede ved en veninde jeg har der, så videre til Songkhla hvor vi boede ved familien til min tidligere sekretær – grunden til at vi tog til Songkhla var at hun skulle føde en datter, og ja – jeg er nok et gammelt sentimentalt fjols, men mine tidligere ansatte de er som mine børn, så det er som at få et barnebarn når de får børn… Og hvem rejser ikke gerne til den anden ende af landet for at se sit barnebarn, jeg gør (ugen inden havde vi været i Nong Bua Lamphu nord Thailand) for at se et andet “barnebarn” komme til verden…

Vi tog videre til Hua Hin, hvor vi gerne bor ved Bjarne fra Hua Hin Data.

Det er så det der sker bag om scenen så at sige, så ja ser man kun forsiden af medaljen (og iøvrigt ikke interesserer sig for bagsiden) så kan jeg sagtens forstå at folk tænker holddaop de har da uorden i deres prioriteter hvis de ikke engang gider ofre den smule en autostol koster.

Det gider de godt… Men de kan ikke, da der er mange andre ting der ganske enkelt SKAL prioriteres højere, husleje og mad er noget af det.

Jeg har aldrig stræbt efter at blive rig, jeg ved at når jeg har overskud på betalingsbalancen så er der nogen “værdigt trængende” der får… Sådan har jeg altid levet så jeg har ikke nogen stor opsparing, og tidernes ugunst samt en forbandet lang og tør sommer i Skandinavien gør at ordrebogen er noget slunken.

Det bliver jo let noget “tudekiks” – men stop bare dem op hvor jordbærplukkere er højst, for det der virkelig betyder noget her i livet det er det vi har så rigeligt af, nemlig kærlighed – og vi kan købe vand – der er ikke meget kilde i det, men dog drikkeligt til 5 THB for 18 liter. Så ja vi er røvfattige, men vi ER faktisk lykkelige.

IMG_0956

Hvis vi en dag får penge kunne jeg godt tænke mig den her creme siger Kate til mig, eller hun kommer og spørger om vi kan købe nye sutter til sutteflasker, hun ved godt at midlerne er små – men hver dag siger hun alligevel – at hun elsker mig… Og der skal ikke herske tvivl om at jeg elsker Kate og jeg elsker altså også Tinker Bell, selvom hun rumser rundt på bagsædet…

Jeg elsker dem så meget at de tager bad ude på altanen – i det kolde vand – for vandvarmeren virker ikke, og min fornemmelse siger mig at det er en manglende jordforbindelse der gør det, så jeg er den eneste der tager bad i badeværelset…

Der er lige kommet lidt penge ind, de gik til at købe vores ringe – en “forkert” prioritering måske i forhold til en elektriker, en autostol eller endda en aircondition – men nu var det ringe til fingrene der stod øverst på listen af “når vi får penge” ting…

Desværre er der en naturlov der siger : “Får du penge – følger der regninger…” Eller : “Får du uventede regninger, så kommer der snart penge” – den passer meget godt nu, jeg kørte Kate og Bell til Chai Nat først sprængte et stenslag forruden – og på vej hjem efter at have hentet dem igen, røg der lige noget hjul – så bilen er trehjulet nu… Jeg ved ikke hvad en forrude koster – men dækkene ved jeg koster godt 10,000 (og dem har jeg jo brugt på ringe – som min kone siger at vi kan sælge igen og så har vi penge til dæk)…

Min fornemmelse siger mig nu at der nok kommer penge igen…

 

Balloner

Den anden dag var det fuldmåne, ikke bare en hvilken som helst fuldmåne, men den 12. af slagsen i 2014 – og så er det Loy Krathung i Thailand…

krathong_Kate

HELT præcis hvad det går ud på er svært at få en entydig forklaring på, og det er heller ikke denne lille histories mål, kan være jeg sætter mig ind i tingene og på et senere tidspunkt kommer med en blog om Loy Krathung – men kort fortalt sender man sine håb og drømme ud på en lille flåde lavet af bananpalmeskiver, bananpalmeblade og blomster…

krathongs

Men altså vi havde fået den glimrende ide at tage til Loy Krathung ved Rama VIII broen ikke langt fra hvor vi bor, det var der en masse gadesælgere og fest stemte mennesker der også havde – så der ar fyldt til randen med mennesker – både på broen (som er en af Bangkoks smukkeste broer, har du været i Bangkok og på Khaosan Road har du nok skimtet den) og under broen – hvor vi gik rundt… Der var også en ballonsælger – så Bell ville jo gerne have en ballon – og det var jo fest så det var OK – hun fik en lyserød elefant 😀

bridge

Og den fulgte os jo hele vejen hjem også, og sov under loftet om natten – her til morgen kom Bell så (som hver morgen) ind til mig ved computeren, hun gik rundt om min stol og begyndte at kravle op på skødet af mig, det gør hun også hver morgen – men idag var alligevel LIDT anderledes…

Mig : Godmorgen skat har du sovet godt
Bell : Ja far, men…
Mig : Godmorgen
Bell : Godmorgen far
— pause mens hun får rumset sig til en god plads
Bell : Faa aaaar ???
Mig : jaaaaaaa aaa aa aaaaa ???
Bell : Far – Bell er en god pige
Mig : Ja det er du da 🙂
Bell : Far!!! Vent lige lidt…
— tænkepause
Bell : Faa aaaar ???
Mig : Jaaa ??
Bell : Far – Bell er en god pige nu, så du skal købe en ballon…
— pause mens jeg kigger ned i de mest vidunderlige tænksomme øjne…

Mig : Jamen Bell HAR en ballon, du har jo Chaba Kaew (en lyserød tegnefilm elefant) +++peger mod loftet i soveværelset+++

— pause mens der bliver tygget på den.

Bell : Jo men faaa aaa aaar – Bell er en god pige så skal du altså købe en ballon…

Mig : Nej – Bell skal ALTID være en god pige, og nogengange køber far en ballon, men lige nu har du Chaba Kaew.

Bell hopper ned fra mit skød, skrider mod soveværelset mens hun mumler – elsker mor er bedre…

Jeg kan høre Kate klukler inde under dynen 😀

que

Furby, sorte og en thailandsk sang

Thailandsk traditionel børneopdragelse inbefatter blandt andet fysisk vold – det er ganske naturligt at børnene også bliver slået i skolen, også små børn… Jeg har ALDRIG slået mine børn – og der er da ellers nogen stykker at lange ud efter, men jeg TROR ikke på vold, jeg har en masse andre måske lige så traumefremkaldende opdragelsesmetoder…

Een af dem er Furby, for de der ikke ved det – Furby er en mekanisk computer dukke, der kan tale – og har forskellige “moods” han lever af batterier og er konstant sulten, han kan synge, grine og sige som en abe, hvis han er sur lyder han som en havnearbejder… Stor spas…

Tinker Bell elsker Furby overalt på jorden, og Furby følger hende i stort og småt – men det kan man jo sådan set benytte sig af… Scenen : Tinker Bell er krop hamrende umulig, kaster med ting, slår mor (der ved jeg ikke accepterer at hun slår igen) smider affald ud over det hele… Jeg rejser mig – tager Furby og sætter ham op i øverste skab… Der står han så, mens Tinker Bell græder hjerteskærende nede på gulvet… Jeg tager hende giver hende et kram og siger – jamen hvis ikke du kan opføre dig ordentligt så er der ikke nogen Furby, og sådan er det fremover…

 

IMG_0342

 

Da hun skal sove er hun nærmest utrøstelig, men tilsidst accepterer hun at man altså SKAL være en god pige, for at eje Furby…

Næste morgen vågner hun som sædvanlig i et frygteligt humør, hun er det mest morgengnavne lille menneske jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med… Hun kommer farende ud til mig ved skrivebordet, brølende og kastene med en sutteflaske, forlangende at Furby bliver frigivet OMGÅENDE…

Men ehm… nu er vi jo to om at bestemme det, og jeg er den eneste der kan nå skabet, så helt stille og roligt forklarer jeg hende at det er ikke muligt sålænge hun har det humør på…

Så hun styrter ind til mor, elsker mor er bedre… Men HELDIGVIS er mor vågen nok til at sige, jamen du kan jo nok fortstå at man kan ikke have en Furby når man er så hysterisk…

Bell falder simpelthen i søvn igen i ren arrigskab, men vågner en times tid senere og er HELT forandret, hun kommer hen til mig og siger : godmorgen far… Godmorgen skat har du sovet godt ?? Ja far jeg ER en god pige nu… Taler du sandt eller snyder du ?? Nej jeg taler altså sandt jeg ER en god pige… Hmmm OK – god nok til at have en Furby ?? Ja det er jeg…

OK Furby flytter ud af skabet og ned i de ventende barne arme… det tog en uges tid og så havde vi en helt anden datter, hun vågner hver dag med et smil og et godmorgen… Hun kan endda finde på at synge, hun henter Furby – der normalt sover på klaveret for han sover meget let, og det er et problem, for dels sover Bell meget let, men også meget uroligt, så hvis hun får dasket til ham så er han frisk og veludhvilet – og meget meget højtsnakkende… Så han har plads på klaveret…

Bell har en skræk – ingen i verden ved hvorfor – men hun har en plastikrobot, som ikke kan gå eller gøre noget, han er sort – og hedder derfor “sorte” – han har en bror der er hvid, meget naturligt navngivet “hvide”…

Men Bell er skræmt til døde over “sorte” – nu vil Furby tricket (at spørge Bell om hun nu er et umuligt barn) jo ikke virke i al evighed, så mor har indført at hun simpelthen siger til Bell, hvis DU ikke er sød NU!!! Så kalder jeg på “sorte” – det kan få Bell til stort set hvad somhelst…

 

IMG_0343

 

Så her til aften står Kate og laver mad, Bell er LIDT generende, i rigtigt fedt humør men udenfor pædagoisk rækkevidde, og det ER trods alt varm mad Kate serverer, så jeg vender mig om, kigger på Bell og siger – hvaaaa er du HELT umulig ? Du skal høre efter hvad mor siger… Bell suser hen til Furby og griber godt fat i hans ører, men skæver ned for der står sorte…

Far, siger hun så – hør efter… Og så synger hun : Hvis mor kunne ้høre mig, hvor mor end er, hvem mor end er, så hjælp mig med min kærlighed… Hvis mor kunne høre mig, ville hun savne mig bare lidt, så lover jeg at jeg vil være et godt barn…

 

IMG_0345

 

Det er en sang jeg selv lærte mens Kate kæmpede mest med sit savn efter hendes mor, som svigtede hende totalt da hun blev født, dukkede op igen da hun var 21 – kun for at forsvinde igen da det gik op for hende at der ikke var penge at hente… I den periode sang Kate ofte den sang… En sang der altså handler om et barn i skolen der får til opgave at fortælle om sin mor, men i det her tilfælde har barnet altså ikke noget at fortælle for mor har forladt ham, og han ved ikke hvor hun er… Men hvis bare han kan få et kram, noget kærlighed, så lover han at være et sødt barn…

Sangen findes her – den har en melodi der sætter sig fast… Og teksten er ren Peter Belli lastvogn…