Noget om at gemme

Jeg er kendt for ikke rigtigt at smide noget ud, man ved jo aldrig hvornår man igen får brug for… Jeg har en kravsspecifikation som jeg fandt, genfandt, for noget tid siden, programmering af en dBaseIII+ application. Programmet lavede jeg i 1986-87, men man ved jo aldrig hvornår man lige står og skal bruge en codesnippet til en dBase III+ Application. Nogen år senere konverterede jeg programmet til Nantuckets Clipper compiler, men den kravsspecifikation (som jeg husker det, blot et tillæg til den oprindelige) er bortkommet i en flytning, sikkert fra Danmark til Thailand, hvor en 20 fods container røg på forbrændingen, den var uoverskuelig dyr at få hertil, og ville alligevel være for dyr at opbevare.

Nåmen det var blot indledningen, og har absolut intet som sådan at gøre med historien jeg vil fortælle. Den kommer her.

Jeg har flyttet server, fra een udbyder til en anden, det gik let og smertefrit, alle domæner benytter gratisdns som navneserver, så ikke noget problem der, det hele kunne gøres henover 2 weekender.

Men så fik jeg alligevel en mail fra gratisdns, at det så ud til at eet af mine domæner ikke hørte til på deres navneserver, det undrede mig så jeg måtte slå efter hos dk-hostmaster og ganske rigtigt, det var så gammelt at det var registreret hos en anden udbyder, og bare har stille og roligt befundet sig der i årevis uden at jeg har tænkt over det.

Nu er Danmark jo et digitalt samfund, så det med at skifte navneserver, er jo som en tur i parken en søndag formiddag. Eller?

Jeg kom til dk-hostmasters hjemmeside med tast et domæne og find din handle (dit id hos dk-hostmaster) – det gjorde jeg, tilbage til selvbetjening, taste handle og det jeg mente jeg kunne huske som password – men det var ikke det password – ikke noget problem, tryk: Jeg kan ikke huske mit password.

Så er der 2 muligheder: Enten få en mail – den tilknyttede mail var en mail fra Get2Net et forlængst hedengangent firma, jeg mener de blev opkøbt til sidst af Telia og Telia besluttede nogen år senere at nedlægge Get2Net servicen, der var webhost og email udbyder. Da de gjorde det havde jeg forlængst flyttet hjemmesiden til en anden server hos surftown, så jeg havde ikke noget problem med det, min Get2Net email brugte jeg udelukkende til at registrere mig med på diverse hjemmesider, så den indeholdt kun spam, og så den årlige faktura fra dk-hostmaster.

Så email muligheden var ikke god. Så var der en mulighed: send password med snailmail. Ja… Jo… Ehm… Tjaa… Godt så. Den adresse domænet var registreret på, befandt sig i Valby, og jeg har ikke selv boet der siden Nov. 2007, har haft adressen i de første år jeg boede herude, men solgte endeligt lejligheden i 2008. Så hvem der bor der, og ligefrem satse på at de vil vidresende herud, var… Optimistisk.

I mandags satsede jeg så og skrev til dk-hostmaster, der venligt sendte en automatisk svarmail at de ville svare indenfor 24 timer. Det går nok tænkte jeg, selvom jeg havde aftale med min læge igår tirsdag. Men minsanten 15 minutter senere havde jeg svar fra dk-hostmaster. Svaret var: Du kan bare omregistrere domænet til din nuværende email, og adresse. Her er et link… Og det fulgte jeg så… Linket.

Der var en formular, udfyld denne, skriv den ud, underskriv den, scan den og send den via mail.

Ja… Jooo… Tjaa… Mnjaaaa… Nu er der desværre lige det at min printer døede under transport fra Bangkok til Phuket, og jeg har ikke haft “tid” til at købe en ny endnu. Så det virker jo lidt besværligt. Jeg skrev tilbage med en varm takketale og spurgte om ikke det var muligt at de kunne sende den samme sted hen som min faktura, der, efter nedlæggelsen af Get2Net, altid havner i min statslige e-boks. Men nej DET kunne ikke lade sig gøre, det var helt udelukket.

Jeg forsøgte, lidt vagt måske, at argumentere med at hvis jeg loggede ind på e-boks, med mit nemid kort, så burde der ikke være tvivl om at det rent faktisk ER mig der modtager koden, især da jeg jo plejer at betale min faktura?

Men så moderne og digital er dk-hostmaster trods alt ikke, så der var levnet 2 muligheder, enten finder du en printshop (skal siges at de er spredt ud i landskabet med rund hånd) eller også finder du den gamle harddisk, som sad i den laptop du flyttede til Thailand med, som døede i 2008 og deri finder du dine mails, og blandt dem den mail hvori du har dit password til dk-hostmaster.

Jeg er kendt for ikke rigtigt at smide noget ud, man ved jo aldrig hvornår man igen får brug for en harddisk fra 2003 som sad i en laptop der døede i 2008, jeg fandt harddisken men den ville ikke spinde op, sikkert rustet sammen på de 8 år der er gået siden den sidst var i aktion. Så jeg grublede og tænkte. Hvordan overbeviser man dk-hostmaster om at tage det næste kvantespring ind i den moderne tidsalder og sende også almindelig post via e-boks.

Mens jeg sad og tænkte geniale tanker, kom det til mig at jeg jo sikkert på en eller anden server fra den tidsalder havde lavet en backup af mine mails. Så tænke – hvilken server var i brug dengang – det var da vi havde kontoret på Lat Prao så det var egentlig bare en velproportioneret desktop computer med 2 netkort. Den står endnu ude i skuret, der er ikke gang i den, for strømforsyningen døede for nogen år siden og jeg har ikke haft “tid” til at få en ny siden. Men lige puste den fri for støv og så erkende at haddiskene er pillet ud også, så de ligger i plastikboksen mærket netcables, det er mit eget arkivsystem hvis nogen undre sig.

Jeg åbnede boksen og de første 3-4 netkabler forsøgte at flygte, det virkede lynhurtigt som en uoverskuelig opgave at finde netop den disk som jeg har brug for. Så jeg begyndte at tænke i: Finde en USB nøgle som formularen kunne være på, så jeg kunne tage i en printshop og få den skrevet ud, skrevet under og scannet tilbage.

Men inden det kom dertil kiggede jeg på den ene af mine 4 externe storage devices, den er delt op i 2 partitioner af 500 GB, den ene partition er kaldt “Arkiv”, og den er der kun adgang til fra den computer der har den tilsluttet, men den computer har jeg adgang til via teamviewer så det behøvede ikke at betyde jeg skulle flytte mig fra min stol.

Koble på computer, finde drev I som er “arkiv” og så ellers “søg i filer” med notepad++ Find: dk-hostmaster.

Efter en rum tid fandt notepad nogen hundrede filer der indeholder ordet “dk-hostmaster”, og lo and behold den 22 februar 2008 klokken 21:04:34 fik jeg en ny pinkode til min konto på dk-hostmaster – så tilbage til dk-hostmaster og taste ind, og ved samtlige Guders mirakel – den virkede. Så nu kunne jeg uden at skulle løbe byen igennem efter en USB nøgle (sådan en har jeg heller ikke mere, nu om dage virker telefonen jo som USB nøgle) og en printshop, kunne jeg rette oplysningerne. Og sikre mig at domænet ikke forsvandt ud i internettets kulsorte forglemmelse.

Jeg er kendt for ikke rigtigt at smide noget ud, man ved jo aldrig hvornår man igen får brug for… Noget der er gemt i “arkivmappen” 🙂

Med renters rente

Jeg har jo altid ment at, på trods af fuldt lovligt, IKANO finans og den type finansierings selskaber, er det rene åger – men i lovens forstand der er de jo ikke, de tager sig bare godt betalt, for at understøtte et overforbrug hos de der låner deres penge.

Engang i foråret var Kate og Bell hjemme ved Kates plejefamilie, moderen der blev passet op af 2 mænd i en sort ladvogn, uden nummerplade, og med tonede vinduer. Kate fortalte mig at mors hånd rystede mens hun stod og talte med mændene i bilen. Kate var overbevist om at det var lånehajer, og at de truede moderen at hvis hun ikke betalte så…

Der gik vel en måneds tid, så blev vi ringet op at nu var mor på sygehuset, for hun var blevet overfaldet i forbindelse med at indbrud, vi hoppede i bilen med det samme og kørte nordpå, moderen var blevet overfaldet af en mand med en stor machete, hun havde fået et hug over øret, og i hånden mellem lillefingeren og ringfingeren. Men hun nægtede at blive på sygehuset, så vi vendte om og afventede næste dag at kunne køre derop i god ro og orden.

Mens vi var der kom den sorte ladvogn igen, med de tonede ruder, og jeg sad på den anden side af vejen ved noget andet familie men kunne da se at mor var ude og tale med manden i bilen, men bilen var imellem hende og jeg så jeg kunne ikke høre noget, og heller ikke se om hun gav dem noget, men da de var kørt var hun synligt mærket.

På vej hjem spurgte jeg Kate, selvom jeg egentlig HAVDE bestemt mig for at IKKE blande familie økonomi med min økonomi, så spurgte jeg alligevel – hvor meget tror du at hun har lånt ? Kate svarede at det slet ikke var sikkert at hun havde lånt, men at det nok ikke var alverden hvis hun havde.

Tiden gik og for ikke længe siden ringede Kates “storesøster” til Kate og sagde at hun var alvorligt nervøs for moderens helbred, for det viste sig at hun hver eneste dag skulle betale 800.- THB i “rente”…

Jeg begyndte at fantasere om hovedstolen, hvis man HVER dag skylder 800.- THB så har man jo lånt det halve af landet, samt nabolandet også ellers er det ganske enkelt ikke muligt at ryge ud i så høje renter. Det svarer jo til 24,000 om måneden, tager vi almindelig bankrente på 6.5% PA og låner 4,500,000.- Aftaler at betale alle pengene tilbage på et år – så ender vi med 24,000.- i rente om måneden.

Nu er det her jo åger, det VED jeg godt – så her er nok tale om langt mere end 6.5% PA – det vildeste jeg kan tænke (jeg mener at IKANO tager 2.5% pr måned) er derfor 6.5% pr måned :-O DET vil være åger i en hvilken som helst forretning, og for mig uhyrligt.

Med 78% PA i rente skulle mor altså have lånt 370,000.- Ikke urealistisk hvis man vil købe jord eller bygge hus, men for en familie med absolut minimum indkomst er det et ufatteligt højt beløb, og det var det også for mig der egentlig gerne ville hjælpe, men 370,000.- er ikke noget jeg har liggende og flyde frit tilgængeligt.

Men “søsteren” lød oprindeligt angst, og talte direkte om at mors liv var i fare – så jeg sagde til Kate : spørg DIREKTE – hvor meget lyder hoved stolen på, hvor mange penge har hun lånt oprindeligt ? For problemet er jo at med 800.- i daglige renter der er der ikke overskud til at betale ned på hovedstolen også.

Svaret chokerede mig i DEN grad…

Moderen havde 3-4 måneder tidligere lånt 4,000.- den daglige rente var 20% – den daglige… Nu er der ikke noget der hedder renter og renters rente i den type låneforretning, det er daglig betaling eller du mister en finger eller noget. Så bare renterne er altså 7,200% PA over 7,000 procent – det er jo fuldstændigt surrealistisk – jeg sagde til Kate : Ring til de lånehajer og sig at de kan hente deres penge imorgen tidlig – og så kører vi op og betaler, nu havde jeg lige glemt en aftale med sygehuset for mig selv, så det blev dagen efter igen.

Vi ankom, lånehajerne ankom, de satte sig storsmilende ned og talte om at de ville flå det hele fra hinanden og sælge stumperne hvis ikke de fik deres penge. Jeg føle en dyb foragt for disse mennesker, og følte – selvom jeg nok er et af verdens mest pascisfistiske mennesker – en trang til at slå dem med noget meget hårdt. Jeg kiggede den ene (tror han var chauffør for den anden der lavede regnskaberne) direkte i øjnene og sagde “Det her er IKKE godt”.

Mens de sad der beregnede de lige at de jo stadig skulle have dagens renter, så de skulle altså have 4,800.- jeg skal indrømme at jeg betalte med glæde, og jeg gav samtidig en lektion for familien om at de mennesker kun har een ting i sinde – og det er på ingen måde at hjælpe, men det er at gøre fattige mennesker fattigere, og det er at sørge for altid selv at forblive rige.

Jeg lavede et regnestykke, tog de daglige 800.- som de jo har fundet et eller andet sted, lagde 400.- til side og brugte 400.- på at forbedre familiens liv, efter een måned ville de have et bedre liv og samtidig en opsparing på 12,000. Efter et år ville de have over 140,000.- uden at have brugt een eneste THB mere end de “plejer”…

Jeg TROR at de i det mindste forstod at de ikke skulle låne penge af de lånehajer der, Kate fortalte lånehajerne at de IKKE havde adgang i nærheden af deres hus, og at de skulle holde sig væk. Det er nok mere tvivlsomt om de vil gøre det dog, jeg tænker at det jo er en ret fed forretning, lån 4,000 ud og tjen 24,000 på en måned – det er vist mere end drugdealing kan kaste af sig.

Og desværre er risikoen i et land som Thailand ubetydelig, den nye “regering” har sat ind overfor de helt store fisk på det sorte lånemarked, og man har indført tvang overfor de stats ejede banker at de SKAL yde lån til fattige mennesker, de kan tage mere i rente men de kan ikke afvise, samtidig er der indført noget der ligner realkredit i flere af bankerne, noget man ikke har haft før.

Dette vil naturligvis hjælpe, men rundt i de små landsbyer, er der små selvstændige lånehajer, og det mest chokerende er at almindelige (fattige) mennesker acceptere de 20% om dagen i renter, de lånehajer i denne beretning er ikke de eneste jeg har hørt om, og det bliver nok heller ikke de sidste. Man KAN anmelde dem, og det opfordre militær regeringen da også til at man gør, men ofte er det politifolk der står bag, så det betyder nok ikke andet end at man får skabt flere problemer.

Skattesmæk

Jeg arbejder på en blog om spøgelser, spøgelser spiller en pænt stor rolle i vores liv, i mit liv er spøgelser jo sådan nærmest at betragte som hjælpe ånder, eller forvirrede sjæle, dem kan man jo også møde i dagliglivet på gaden og i levende live.

Men det var bare indledningen, og forklaringen på hvorfor forklaringen på spøgelser ikke er voldsomt uddybende i det efterfølgende. Så for at starte et helt andet sted starter jeg med en næse.

Kate har lige siden jeg mødte hende talt om at hun ville have “en næse” – ikke en som dem vi udstyrer politikere med i Danmark, men en vaske ægte tud. Asiater har sårn generelt en lidt flad næse, det synes jeg jo er charmerende nok, så i alt den tid jeg har kunne sige at jeg synes Kate er ualmindelig smuk som hun er – har jeg sagt det.

Men mænd er fra udlandet og fatter ikke thailandske kvinder (eller thailandske mænd for den sags skyld) – plastik kirurgi  er en mega enorm business herude, man kan få lavet ALT uden undtagelse, fra fedt sugning til silikone implantater og tattoveringer lige hvor man ønsker det. Thailandske læger skulle være verdens førende udi at skifte mænd om til kvinder og omvendt.

Men altså Kate ville ikke høre på en småskør farang – så hun aftalte (da hun har sparet op) med en klinik at nu skulle det være, så vi kørte til Phatchaburi og fik påsat en ny næse. Jeg ved ikke hvad hun gav for den, men hun kom ud og forsøgte at smile, det kunne hun ikke for det gjorde ondt. Nu er de jo svært at have ondt af et menneske der har BETALT for en brækket næse, men det er også svært ikke at have ondt af. Så jeg gav hende et kram og vi kunne køre hjem.

Det var slet ikke næsen denne blog skulle handle om, men om skattevæsnet. Hvert år i December betaler jeg forsikring på bilen, en ordentlig plamage og så lidt mindre, min tidligere kone sørgede så for at skattebilletten sad i vinduet, når det var betalt, smadder nemt. Nu var vi så ikke gift i år – men hun sendte mig dog en mail hvori hun skrev – husk nu at du SELV skal sørge for at betale skatten, og jeg svarede vel : ja ja skal nok… Og glemte alt om det, og det er jo gået fint, men så kom vi fra doktoren med brækket næse, en Bell der var træt som en børnehave fyldt med ADHD børn, og der i betalingsanlægget sydgående retning på den ydre ringvej, der stod en årvågen betjent.

Vinkede mig ind til siden.

Mig : Goddag Hr. Betjent
Betjent : Det koster 500.- THB
Mig : Ehm???
Betjent (går over til Kates side) : Der er ikke betalt skat, det koster 500.- THB

Betjent grifler på livet løs, og giver mig en bøde mens han beholder kørekortet. ÆV – det er 72 km hjemmefra :-/ og kørekortet kan tidligst komme hjem igen dagen efter.

Nåmen vi kører hjem igen, og i den stedlige Big C (superbrugsen agtigt) kan man betale bilskat, spørg mig ikke hvorfor men det kan man, igen hjulpet af min tidligere kone der ved den slags. Dog KUN lørdag og søndag. Så først betale den, det koster godt 4,000.- THB og så Kunne vi komme til politiet, så tilbage 72 km, finde politistationen som angivet på bøde forlægget, da vi ankom var det en bygning midt på Lars Tyndskids mark, omgivet af bananpalmer. De kan altså det der med at lægge offentlige bygninger centralt for alle andre end borgerne.

Vi gik rundt om bygningen, da parkering er på bagsiden. Kate talte om spøgelser og at det var uhyggeligt der, jeg synes jo at det virkede meget “normalt” mellem politistation og rismark en condo, jeg tænker at den nok huser politifolk, og måske markarbejdere – Kate synes bare at den er uhyggelig.

En lille tynd gut i lyserød t-shirt lusker rundt mellem en stak gamle konfiskerede motorcykler og ellers er der død damp stille. Så med Kates vedblivende tale om spøgelser og uhygge bliver man da LIDT påvirket.

Men vi går ind på politistationen, jeg mest en dels med hovedet fyldt af tanker om besværlighed, og de kan ikke finde kortet og så videre. Naturligvis holder det stik, politimanden leder højt og lavt efter kørekortet, ja ja tænker jeg der skal nok betales til “kaffe kassen” for at få det til at dukke op, så jeg begynder at grave i lommen for at se om der er lidt ekstra mønt i tilfælde af at jeg får brug for det, betjenten udtrykker sin oprigtige bekymring og undskylning – mens han tager sin telefon frem og ringer til manden der har udskrevet bøden. Han kan godt huske John Karl :-O

Det viser sig at han har afleveret kørekortet i en skurvogn lige ved siden af betalingsanlægget, som naturligvis – på trods af hans meget præcises køre vejledning – er umulig at finde, vi kører fra det ene hus efter det andet og spørger og alle peger de på motorvejen og siger det er lige der (i fugleflugt 500 meter) men skal man køre i bil 10 kilometer (og det er uden at overdrive) vi har ikke lov til at færdes frit på motorvejen, så vi må køre. Og det lykkes til sidst at komme frem, betale 500.- og få kørekortet tilbage.

I morges sidder Kate og læser nyhederne, og hun er ligbleg i ansigtet – så kommer hun hen til mig og siger : se lige her – på den første spøgelses, uhyggelige politistation, fandt man efter vi forlod stationen, en politimand der havde hængt sig. Ikke pga af os dog – han havde hængt der i minimum 3 dage – så nu er Kate sikker på at vi må i tempel, for tænk om hans spøgelse har set os… Så vi må vel finde en dag vi kan det også 🙂

 

 

Sæder skaber folk

Jeg sidder og kigger noget youtube, Bell ligger henslængt i sofaen med sin bamse og Kate står ude i køkkenet og er ved at gøre klar til at vi skal have aftensmad. Så kalder hun på mig og spørger om jeg ikke lige kan køre ned i 7/11 efter nogen ting.

Jo det kan jeg godt, sidder jo alligevel og holder pause agtigt, så jeg får en kort indkøbsliste og skal til at tage sko på, hvor skal du hen ? Spørger Bell, jeg skal bare ned og købe nogen ting til aftensmad, jeg er snart tilbage, jamen så vil jeg med… OK så gå ud i køkkenet og fortæl mor at du kører med… Så Bell løber ud og siger at hun vil med i “sææven”.

Hun kommer løbende glad tilbage at det er OK og tager sine sko på, ude ved bilen vil hun sidde på mors sæde (forsædet) OK siger jeg men du skal SIDDE og du er spændt fast, ja ja.

Jeg spænder hende fast og går om til min side af bilen, hun sidder stadig og så kigger hun på mig mens jeg bakker ud, far??  Hmmm… Lås døren!! Det plejer at være Kate der siger det hun er hysterisk bange for at nogen en dag flår døren op og bortfører Bell, det ER noget der sker herude – men jeg er nok lidt tung naiv dansk andedams tænkende ind imellem, så jeg personligt synes det er noget pjat, men døren bliver låst.

Så kører vi ud af landsbyen/villa kvarteret og skal dreje til venstre, der kommer en motorcykel – lyder det fra passagersædet, det GØR der også, men det er på sidevejen 😀 Men det er noget Kate godt kunne have sagt også, hvis den kunne udgøre en kollisionstrussel dog.

Vi kører lidt, IH hvor ER himlen altså smuk i aften… Lyder det fra passagersædet, ja det har du ret i, og det var den faktisk – hvor skal vi køre hen ? spørger Bell, ja jeg tror vi kører i Big C det er nok bedre end 7/11 – ja svarer hun med alvorstunge øjne, Big C er bedre.

Næææ har du set de flotte blomster det er da helt fantastisk så smukke de er, det er en busk der er i blomst og jooo det er vel meget pænt trods alt, men jeg sidder og tænker at Bell er omdannet til en voksen i meget små klæder – for hun tager det virkelig på sig at skulle “samtale” – hvor vil det være godt at parkere ? spørger hun da vi når hen til Big C – jeg tror vi bare skal finde en tom plads siger jeg, ja det er nok bedre, lyder det super fornuftigt.

Da vi er ude af bilen vil hun ikke som ellers, op i en indkøbsvogn med det samme, nej hun kan godt gå selv. Så vi går hånd i hånd ind i Big C – her er vi så nok ikke 100% enige længere om hvad det er der står på indkøbs sedlen, så vi SKULLE have købt ind for et par hundrede THB, men endte over 500.- 😀

På vej hjem mener Bell at mor nok savner os HELT vildt, og at vi nu har været væk meget længe så måske græder mor ? Jeg mener at hun nok er i gang med at lave mad, mon ikke – Bell sidder en stund og tænker – så siger hun : Jeg tror mor måske leger med Noo Lek (hamsteren). Det bliver vi enige om at det gør hun nok, men da vi triller ind på den hjemlige parkeringsplads der står mor og tager imod – meningen var jo at vi skulle rundt om hjørnet til 7/11 nu blev det Big C nogen kilometer væk, så vi var lidt længere tid væk end hun havde regnet med (pylderhoved).

Noget om drager

For mange år siden i eftersommeren mødte jeg dragen, jeg deltog i en masse debatter på et datingsite og fik nogen (få) følgere, der synes godt om den måde jeg skrev på – ikke nødvendigvis indholdet.

Dragen (eller solodragen som hun kaldte sig dengang) var een af disse, hun kommenterede ikke voldsomt meget, men gennem private beskeder fandt vi ud af at vi så meget ens på mangt og meget her i livet.

Hun boede i Randers jeg i København, så selvom vi endte med at flirte kraftigt var selve tanken om langdistance kærlighed nok lidt mere end hvad jeg kunne acceptere. Dette talte vi om og enedes om at forblive i venskabelig kontakt.

Og sådan blev det, jeg startede denne blog og har skrevet lidt om mit liv her – og dragen fulgte med, og traditionen tro fortsatte hun vores samtale om mine indlæg i private beskeder, nu blot på facebook. Altid kunne man regne med uforbeholden støtte fra dragen. Og hun skrev at hun elskede mine små fortællinger om Tinker Bells liv og færden, det satte naturligvis en ny gnist til at skrive mere.

Omvendt fortalte hun mig om sit liv og sit engagement i “missing peoples Denmark”, noget hun var meget optaget af, og min fornemmelse er at hun var noget af en slider også, uden at dette dog kom fra hende selv. For dragen var ved Gud noget af det mest ydmyge og uselviske, så det var mellem mellemrummene mellem linierne at jeg læste lige det.

Vi talte omkring nytår om at hun igen ville tage blogging op og spurgte om det var noget jeg kunne hjælpe hende med, og det har jeg jo da nogen forudsætninger for at kunne så det blev vi enige om, når der var lidt mere råderum i vores begges liv.

Det skulle så aldrig blive, for en dag i februar følte dragen sig dårlig og ringede efter hjælp, jeg har fået at vide at hjælpen kom, men ikke kom ind af hendes dør, for det er ulovligt, så hjælpen ventede på hjælp fra hvem der nu kan hjælpe i den situaton af politi, låsesmed, vicevært o.a.

Der lå dragen hjælpeløst døende, og hun drog videre et par dage senere, i en alder af blot 47 år. Til det sidste hjalp hun andre mennesker videre.

Da hun ærligt talt har været en af de der har holdt mig til ilden mht min blog – så er det altså årsagen til at der er blevet lidt længere imellem ordene fra min side. Ikke at der ikke var noget at skrive om, Belle bliver ældre og sjovere, mere selvbevidst og har jo nu et fantastisk ordforråd og bruger det flittigt – også de ord vi bestemt mener at VI ikke har lært hende.

Men denne blog er til mindet om en helt speciel kvinde, som jeg kendte som solodragen – og som altid i mit minde vil få mig til at tænke på Puff the magic dragon og landet Honah Lee, dragen har trukket sig tilbage i sin store hule. Æret være hendes minde.

Charles Darwin

Charles Darwin 12. februar 1809 – 19. April 1882.

Uden tvivl en af menneskehedens største udfordrere og opdagere, manden der formulerede den evolutionære teori om naturlig udvælgelse, i sit værk om arternes oprindelse.

Alt foregår efter en naturlig udvælgelse, de der opfylder flest kriterier kommer med i næste runde resten stemmes hjem – kort fortalt.

I skolen lærte jeg om disse teorier, ikke kun Darwin, men også Spencer og Gregor Mendel – i 1979 da jeg mødte Dr. Roger Abrantes på en fugtig græsmark i Hvidovre, og blev inviteret indenfor i varmen til kaffe og varm chokolade – talte han glødende om netop det at man kunne udsøge adfærd relateret til farvegener i hunde. Han var af den overbevisning at visse farvekombinationer medførte gener også for “uønsket adfærd”.

Jeg blev hvirvlet ind i mange interessante samtaler om det emne og det blev besluttet at søge midler til forskning i teorien, der stødte vi så på en mur kan man vel roligt sige, i starten af 1980erne var Danmark ikke rede til den type forskning, men i Sverige havde boxerklubben dengang store problemer med agressivitet og vi fik til opgave at udarbejde et studie – mødtes med flere hundrede hundeejere, dag ind og dag ud i en lang periode, og havde et enormt statistisk materiale at gå igang med.

Dengang var computer noget forholdsvist nyt og extremt dyrt – men det statistiske materiale blev lagt ind i en nyindkøbt IBM . og vi kunne uddrage data, og for at ende denne lille anekdote – vi kunne med meget stor sandsynlighed bevise at visse resisive farvegener medførte gen for latent agressivitet.

Der er løbet meget sand gennem vandløbene siden. og i perioder har Rogers og mit liv taget så store udsving at vi har mistet kontakt, men for mig (og jeg fornemmer også for Roger) har vi altid været der, i hinandens liv. Og i 2008 fandt jeg ved et tilfælde ud af at vores liv havde noget parallelitet alligevel, for det viste sig at Roger var på Phuket med sin thailandske kone, mens jeg sad i Bangkok med min thailandske kone 😀

Jeg sendte en mail til Roger og kort tid efter mødtes vi i Bangkoks myldrende liv omkring Pratunam, og nød en fantastisk aftensmad. Siden har vi været i daglig kontakt, jeg har kastet anker her i Bangkok og farer ikke så meget rundt, mens Roger vel stadig i høj grad ligner en sattelit i omløb, men den daglige kontakt hvor vi kan vende ideer om udvikling, nyt i etologien, der har udviklet sig eksplosivt de sidste 30 år, “gamle dage” og jokes førte til i 2010 at vi talte om hvordan man kan få kvalificeret undervisning ud til så mange som muligt, og tanken om online studier var født.

Ethology Institute Cambridge havde allerede en hjemmeside, men den blev hacket og lagt i graven i 2010, det var en side med en masse information, og studierelevant materiale, men det vi ville var at lave et komplet online studie, fra enrollment, træning, til endelig eksaminer og censurerede test. Uanset du befinder dig på højsletten i Nepal (med internet adgang) eller i Tokyo med fibernet og penge nok.

I december 2012 så siden http://ethology.eu/ så verdens lys for første gang, en udvalgt gruppe af hårde testere blev sat på opgaven med at få systemet testet igennem, og vi satte en officiel launch date til Charles Darwins fødselsdag 2014.

Den 12. februar 2014 med let nervøsitet (Roger havde forladt Bangkok efter at have været her i nogen måneder) i 2 tidszoner slog vi portene op, og lige med et skete der absolut intet… Da jeg gik i seng ved 1 tiden den 13. februar havde vi få registreringer og ikke den store interesse tilsyneladende…

Få timer efter stod jeg op igen, ved 6 tiden kunne ikke sove, gik ind på kontoret og reloadede siden, jeg måtte skænke mig en kop kaffe og gnide søvn ud af øjnene – på de omkring 5 timer jeg havde sovet havde vi fået 200 studerende, jeg nægtede ganske enkelt at tro på det, gennemgik sikkerheden og prøvede at finde de bots og snavs der havde automatiseret tilmelding uden om mine sikkerheds værker – men den var tilsyneladende god nok, og jeg kunne se på vores “live monitor” at siden nærmest lignede myldret af bier omking bikuben, vi var en øjeblikkelig success – fantastisk.

Meget hurtigt stod det klart at det kunne serveren ikke klare, så vi arbejdede på at få en ny løsning på server problemet, servage blev valgt som udbyder og det hele faldt til ro igen, vi havde fuld fart på, fik rettet nogen fejl og uhensigtsmæssigheder – men den 3. maj 2014 udgav Roger en blog “do you know what the canine hip nudge behaviour means ?” og vi fik den 5. maj over 90,000 hits, det var servages servere ikke gearet til, jeg talte i et par timer med deres tekniker for at finde en løsning og de skruede op for specielt sql server performance, vi kunne køre igen – men nogen faste læsere af bloggen fandt historien fantastisk og begyndte at dele den på deres egen blog og vi nåede op på 140,000 sqlserver hits i timen (det er mange gange flere end besøgende, hver besøgende er skyld i mange sqlhits) – hvilket igen var langt over hvad Servage kunne håndtere. Men igen leverede deres teknikkere en fantastisk service, dels i hurtighed dels i villighed til at løse problemet.

Men det var dog klart at ved vores success udsatte vi også andre der brugte servages servers for den mulighed at vi knækkede en serverlinie, så vi måtte igen søge nye veje, men denne gang ikke i panik, men i god til til at finde den rette hosting løsning.

I forbindelse med en meget stor opdatering i Oktober, besluttede vi at flytte server, og det var meget godt for serveren ramte nye rekorder umiddelbart efter opdatering, men har siden kørt upåklageligt på serversiden.

Vi kører udfra filosofien : Knowledge to everyone everywhere, et skridt af vejen er at gøre det hele online – personlig tutoring sker via mail eller i nogen tilfælde skype, men der er udgifter forbundet og vi vil gerne være philantroper, men vi har desværre ikke råd til at være det 😀 Så vi er nødt til at tage penge for kurser m.m. Vi er dog på markedet blandt de billigste udbydere af online undervisning og uddannelse.

Derudover har vi scolarships – til minde om tidligere direktør ved det portugisiske undervisningsministerium og mangeårig professor ved universitetet i Lisabon Paulo Abrantes, de uddeles til studerende der beviseligt har evnerne og også har vist vilje til at studere, fra hhv. Asien eller Afrika, og det var med enorm stolthed at være med til uddelingen af de første scolarships. Og nogen helt fantastisk dygtige studerende er det også.

Som skrevet VIL vi gerne være filantroper, derfor var det ekstra glæde at vi havde et overskud stort nok til at kunne give yderligere delvise stipendier til studerende der af den ene eller anden grund ikke opfyldte alle kriterier, men som gennem vilje i deres forløb havde vist at de bestemt fortjente et scolarship. Vi kan ikke give fuldt scolarship, men kan delvist dække uddannelsen, en dag i fremtiden vil der være overskud til at også uddele fulde scolarships til de der ikke formelt opfylder kravene.

2015 har allerede set et par nyudviklinger, en af de største tiltage vi havde i slutningen af 2014 var indførelsen af “installments” at man kan bide prisen på uddannelsen over i mindre bidder – det har man taget rigtigt godt imod og det er jeg glad for vi tog den vej også. I 2015 vil bøgerne alle blive omdannet til HTML5 frem for flash, idag er det flash og det virker ganske enkelt ikke på mobile enheder, men det var hvad teknologien kunne dengang – bøgerne er trods alt omfattende, sat op i tryk kvalitet og det tager tid at konvertere dem. Der er en større opdatering på vej i selve koden af siden, men det er nok mest programmør og admin team der vil mærke det 🙂 dog vil jeg tro at der falder lidt af til de studerende også.

Idag er det Charles Darwins fødselsdag, vi har sat prisen på alle (undtaget VIP kurset) ned til 50% af normal prisen, for at fejre denne dag, det er vores fødselsdags gave til nye studerende, de der har registreret sig allerede i 2015 bliver dog gratis opgraderet til næste level, så de ikke føler at vi laver bagholdsangreb på dem.

Idag er det også http://ethology.eu fødselsdag – vi var 2 år undervejs med udvikling, vi har haft et successfuldt men også tumult år til tider, men vi har vist, også os selv, at vi har kunne håndtere krise situationer også – længste blackout var 6 timer hvor serveren totalt brød sammen, siden da har den længste offline tid været minutter.

Sikkerheden er blevet styrket ganske mange gange – mennesker der ikke har en hjemmeside ved givetvis ikke hvor mange og ofte meget voldsomme angreb hjemmesider udsættes for, også ganske almindelige hjemmesider. Har du en hjemmeside vil jeg derfor anbefale at bruge rigtig meget tid på sikkerhed.

1,000 tak til alle I der støtter og følger siden.

Sprogforvirring

Vi har, Kate og jeg, været lidt optaget i vores egen verden idag, Bell har tullet rundt og har prøvet tøj (hun har fået 3 Furby t-shirts idag).

Vi er ikke R I G T I G T gode til at holde det ved lige, men vi forsøger efter bedste “gode forældre” evne at lære lidt engelsk, og såmænd også lidt dansk hver dag, men desværre er vi som sagt ikke gode til at det så BLIVER hver dag…

Men noget fiser åbenbart ind alligevel – Bell kom hen til mig, mor har låst sig inde i soveværelset, og spurgte (på thailandsk)

Bell : Far ? Hvor er min tablet ?
Mig : DET ved jeg ikke, der hvor du har lagt den er jeg sikker på.
Bell : Nej det er den ikke, køb en ny OK ?
Mig : Du må have spist søm, den ligger garanteret enten på sofaen eller inde på dit værelse.

Bell går hen til døren ind til hendes (noget kaotiske) værelse – og råber tilbage over skulderen, den er her ikke
Mig : Nåmen det er jo ærgeligt, så har du ikke nogen tablet, leg med dit nye tøj.
Kate kommer ud og spørger mig om noget vedr. hendes projekt, vi går sammen (alle 3) ind i soveværelset. På vej ud ser Bell sin tablet på sofaen, og løber hen imod den…

Og så lyder det – krystalklart : Oh there you are…

Iøvrigt interessant nok ikke en sætning vi bruger, men hun har forskellige undervisnings programmer på sin tablet, samt ser (måske også for meget) en del tegnefilm 🙂

.

Det der med SEO

Jeg er nok lidt en nørd, så jeg sad den anden dag og legede med en SQL konstruktion, der henter data fra flere forskellige tabeller, delt op efter ugedag…

Det var (virkelig) bare for sjov, men jeg fik faktisk et for mig meget overraskende og måske klart billede ud af min leg…

Jeg arbejdede på ethology.eus database, og fandt altså ud af at søndag, og lørdag – der registrer folk sig ikke som brugere på ethology.eu – men det gør de så helt markant om onsdagen, der er en forskel på 57% fra lørdage til onsdage.

Interessant er det så at når folk så har tilmeldt sig om onsdagen, så venter de en dag på at købe noget – det største salg foregår om torsdagen, undtaget for bøger der er salget størst fredag og lørdag… Og igen salget af kuser er i forhold til onsdag 58% højere på en torsdag…

Dette ses blandt andet ved det absolut mest populære kursus Canine Scent detection der har solgt helt markant bedre på torsdage.

For bøger er det lidt mindre markant, men dog markant at salget stiger fredag og lørdag.

Jeg gad vide om man reelt set kan bruge den viden til andet end at synes det er pudsigt ? Jeg er ikke selv nogen SEO haj, så jeg ser det som en sjov leg med data og jeg er et legebarn…

Hos doktoren

I et stykke tid, faktisk næsten 14 dage har Tinker Bell haft et underligt sår på sin ankel som ikke rigtigt ville hele, og for nogen dage siden fik hun så et tilsvarende på sin ene balle – så blev vi alligevel lidt nervøse og talte om at vi nok måtte tage os sammen og opsøge en læge.

Det er ikke uden problem at komme til lægen med Tinker Bell, for man gør jo sine fejl og tidligere der har Kate sagt “hvis ikke du gør dit og dat, så kører vi til lægen og så stikker han dig i rumpen med noget medicin” – man kan nok godt diskutere den pædagoiske fremgangsmåde da vi jo VED med børn at på et eller andet tidspunkt ja der SKAL vi jo bruge en læge, og ganske rigtigt da det skete sidst var Bell skræmt fra vid og sans…

Nåmen så lærte man jo det.

Vi har holdt øje med hendes sår på anklen, og talt om at vi nok burde finde en læge til at se på det, og Bell hører jo at vi taler om det – i starten råbte hun “nej nej jeg vil ikke til lægen” – men da hun fik sår på ballen begyndte det alligevel at tiltale lidt med den der læge…

Så igår aftes der kom hun til mig – vel klokken 22 eller noget – og sagde “Far – vi skal til lægen, jeg vil ha medicin”

Virkelig ?? Eller driller du ??
Virkelig – jeg vil til lægen – nu!!!

OK sagde jeg – så tag dine sko på så kører vi, det kan sagtens lade sig gøre at komme til lægen her på det tidspunkt, men ærligt talt gad jeg ikke køre helt hen til sygehuset med en træt unge – så ude ved elevatoren ringede jeg til Kate inde i lejligheden…

Davs er det lægen ??
Er I på vej til lægen spurgte Kate – vi havde jo ikke aftalt at jeg ringede
Har du åben ??
Åben spurgte Kate – hvis I kører på sygehus er der vel åbent
Nå for søren sover du, det er jeg ked af at høre
John ?? Hvad laver du ??  Lød det i telefonen
Så er der altså lukket, kan jeg forstå – nå det er skidt, men imorgen der har du åben ??
Ja det er da meget bedre at vente til imorgen – svarede Kate

Så måtte jeg jo trække sørgeminen på og sige til Tinker Bell  – desværre skat, lægen sover allerede, skal vi gå hjem til mor ??  Det blev vi så enige om…

Til morgen hoppede Tinker Bell ud af sengen, far far idag skal du købe snehvide kjole til mig…

Ja jaaaa ja jaaaa – rooooolig nu, FØRST skal vi til lægen – sagde jeg, ja og så skal jeg spise medicin nam nam og SÅ køber du en snehvide kjole til mig.

Ja det skal jeg nok, sagde jeg…

Hun tog mor i hånden, og hoppede i bad, og gjorde sig rigtig fin med makeup og det hele for hun skulle jo til lægen.

 

Ja jeg er klar når I er...

Ja jeg er klar når I er…

Det er simpelthen for let det her – tænkte jeg, det skal NOK ende i gråd, skrig, tænders gnidslen og en læge der SPARKER os ud af konsultationen…

Men ved lægen hoppede hun ned på gulvet og stillede sig foran sygeplejersken, sagde jeg hedder nong Bell, det gør hun ikke hun hedder Natida – men det er OK, de kalder på hende med hendes rigtige navn og hun hoppede ned af stolen i venteværelset og gik målrettet efter sygeplejersken, og var først inde af døren til lægen – så satte hun sig på stolen og lod ham undersøge, pille, rode og rage – og så sagde han, hun er fin nok I får noget creme – det er ikke noget farligt…

Jeg skal også have noget medicin sagde Tinker Bell til lægen – han kiggede på hende og sagde – ja det er da det du skal – så fandt han en pose med forskelligt farvede piller i skuffen – det er cvitaminmedicin sagde han og gav Tinker Bell – så kunne vi komme ud til kassen – ude ved kassen lagde hun sine c vitaminer på disken og sagde – jeg skal også have medicin 😀

Hun fik en pose af dem også 😀

Og så kunne vi komme hen og købe Snehvide kjole. Tinker Bell var stolt, men det var hendes far og mor også – da vi SKRED ud gennem døren…

 

IMG_8402

 

 

Dukken fik hun den anden dag af en af Kates venner, der synes det var synd den samlede støv i skabet når nu Tinker Bell er vild med Snowwhite 🙂

Tegnefilm

For noget tid siden stod Kate og lavede mad, olien her i landet er ikke den bedste og det er mange råmaterialer jo heller så det sprutter jo noget, Tinker Bell ville se hvad mor lavede så hun skubber en stol hen foran køkkenbordet for at kunne kravle op – det kan du godt glemme siger hendes mor det er meget varmt det her, så gå hen og leg i stuen…

DET er Tinker Bell ikke tilfreds med, så lidt træt siger mor til mig : John – kan du ikke lige sætte en tegnefilm over det er altså varmt det her.

Og det kan jeg godt (remote control) – Så hun ser så Snehvide og de 7 dværge.

 

Idag bander hun og det bliver vi nok lidt vrede over, vi VED godt hvor det kommer fra – men altså een gang og så er det mejslet ind i knolden på en 2 årig…

Nåmen mor taler med MEGET store bogstaver og Tinker Bell flygter (fornuftigt nok) rundt hjørnet til mig, så kigger hun op på mig med sine meget store brune øjne og siger : Far – kan du ikke lige sætte en tegnefilm over, det er altså meget varmt her.

Det kunne mor så heller ikke stå for og vi spruttede af grin – og så kunne man jo ikke andet end at sætte en film på – eller idag blev det så en række Anders And film 🙂

 

 

 

IMG_6304