Nemesis

Igår, fredag den 28. oktober 2016, anbefalede jeg en god ven på den anden side af grænsen, at han flyttede til en anden bolig, for for 3. gang (som jeg er bevidst om) havde han vand i stuen under denne regntid, pga. oversvømmelse. Vi har indimellem oversvømmelse på vores gade (kaldet en soi) her. Det kan blive ret højvande omkring 30 cm. vand normalt. Men det er endnu aldrig kommet ind på matriklen, det er blevet pænt ude på vejen. Til stor glæde for Bell og jeg der elsker at plaske med vand når vi ser en vandpyt 😀

Nåmen, mens vi – min ven og jeg – altså “sludrede” over skype, og jeg fortalte om forholdene her, så begyndte det så småt at regne her udenfor, og jeg skrev til ham at jeg jo nok snart mister strøm = mister internet – så ønske “hav en god aften” og så ellers videre med livet.

Det blev helt mørkt udenfor og så kunne man høre en svag rumlen over bjergene. Regnen blev kraftigere, og klokken 22 stod himmel, og oversvømmelse i soien udenfor, ud i et. Regnen piskede hen over tagene, palmerne i nabohaverne svejede for vinden og efterhånden blev soien fyldt op. Men hvad – det er da sket nogen gange før, det gør ikke så meget for inden soien er fyldt rigtigt op er der jo et enormt område ude omkring der OGSÅ skal være fyldt op, ifølge loven om tyngdekraft og vand. Så ingen grund til bekymring.

Klokken 01:45 – Kate og Bell sover, Kate har flyttet sengen (en helvedes stor tung sag på 180×210) ind i stuen, for at Bell kan sove om aftenen, mens vi stadig har frihed til at arbejde. Så de ligger og sover, jeg sidder og venter på Free Practice 2 i Mexico. Da et gigantisk dobbelt lyn flænger himlen og umiddelbart efter trænger et voldsomt vinduesklirrende brag igennem mine høretelefoners beskyttende øreluffer, nok til at (Bell sover videre) Kate vågner og rejser sig lidt småforvirret. Jeg sender hende et smil og ser videre på Formel 1 genudsendelse fra USA i sidste weekend.

Kate står ud af sengen og kigger ud gennem døren, så siger hun: John!! Der er vand helt op til huset. Ahhh Siger jeg tvivlende. Men rejser mig dog alligevel og går hen og kigger. Udenfor sejler en masse små sko rundt om motorcyklen, der står med hjulene halvt begravet i vand INDE på grunden :-O – vi har nogen pænt store afløb ud gennem muren, så jeg er jo klar over at det må være vand ude fra soien.

Åbner døren og går ud, i regnvand, eller vel nærmere flashflood vand for det er grumset af støv og skidt som er rendt med ned fra de omkringliggende bjerge. Jeg går ud og redder alle Bells sko, der sejler rundt, og et par af Kates sandaler der er dykket under vand. En kat sidder oppe i vinduet men hopper i vandet da jeg nærmer mig en udvendig stikkontakt (som heldigvis stadig er ca. 10 cm over havets overflade) – jeg kan se på vores ene yderdør at vi MÅ have vand i huset, nemlig i “pulterkammeret” – så ind og derfra ind i pulterkammeret, gennem grovkøkkenet (som er lidt oversvømmet) og ganske rigtigt der står forskellige “pulterede” ting under vand, heldigvis ikke mere end vi bare kan rykke lidt rundt på det så er det i tørvejr, eller placeret højt nok til at det ikke bliver vådt lige med det samme.

Ud på bagsiden af huset og se, der er det højvanden ude på soi 1, det har jeg ikke oplevet før, herunder er en lille gif der viser hvad vores ene security camera “så” fra klokken ca. 22:30 28.10.2016 til klokken 08:00 den 29.10.2016 hvor vandet igen trækker sig tilbage. Klokken 6 kan man se at munkene går gennem vandet ude på vejen for at komme frem.

flood

Men jeg vil nok undlade at spille “smart” igen overfor folk der har oversvømmelse, det kommer igen gør det 😀 😀 😀

Iværksætteri

Skaaaat? Mmmm!! Jeg kunne godt tænke mig at sælge sæbe.
Sådan startede en morgen for nogen måneder siden. Men der har også været tale om tasker, telefon casings (hvad hedder sådan nogen på dansk?) og kjoler. Så jeg var nok ikke så vildt entusiastisk.

Nåmen, Kate gik igang med at kontakte fabrikker. Vigtigt var det at det var kvalitet, at det var naturprodukter, men aller vigtigst at de kunne sælges til fattige mennesker, ingen fordyrende ting. Så simpelt og billigt som det er overhovedet muligt. For som hun overbeviste mig om, fattige mennesker ønsker OGSÅ at være smukke.

Sæben hun ønskede at starte med indeholder Alovera i opskriften, det skulle være enormt effektivt mod bumser, og det lider hun selv af i rimelig svær grad så hun tænkte at hun selv kunne være levende reklamesøjle.

Hun har på sin venneliste på facebook og Instagram en del berømte mennesker her i Thailand. Hun diskuterede på en chat med een af dem, og de blev enige om at gå sammen, Kate med ideerne, hun med kontakterne.

Der blev sendt prøver frem og tilbage, inden de ramte lige præcis den sæbe som de ønskede. Så skulle der laves et logo, men de er enige om at brande individuelt, så Kate sagde til mig: Jeg ønsker at når Bell fylder 5 år, så skal hun i fødselsdagsgave have sit eget brand. Så jeg vil kalde det Nong Bell. Og sådan blev det.

Der blevet lavet logo og stickers og spændt ventede den første “rigtige” sending fra fabrikken. Det blev Bells fødselsdag, men stadig intet, og da Kate har gjort et enormt arbejde i at finde forhandlere så var de begyndt at blive lidt utålmodige (og det var vel omkring der at jeg begyndte så småt at indse at der var gang i noget, som har potentiale)

Den første sending kom dagen efter Bells 5 års fødselsdag, og blev pakket om med det samme, så de kunne sendes ud af huset igen til forhandlernettet. Så dagen efter afsted til posthuset, og sende rundt i landet. Hver sæbe vejer 100 gram, men er der mange nok så er det dælme slidsomt 😀

Det var den 23. September at den første sending gik afsted, endnu en sending skal afsted imorgen. Og fabrikken er nu, en uge senere, blevet bedt om at levere en ny sending. Forhåbenlig tager det ikke helt så lang tid som sidste sending, men ting tager tid herude.

En ting som udeforstående har spurgt Kate om er: Hvorfor er de ikke i en kasse, men forklaringen er at en kasse koster i produktion det samme som en sæbe koster. Derudover skal der lægges til at Kate har ansøgt den lokale fødevarestyrelse om godkendelse, en godkendelse som også koster penge. I det hele taget er det med at sælge ultra billigt ikke SÅ nemt – posthuset skal have lidt, staten skal have lidt, fabrikken skal have en hel del, grafikeren skal have sin del for tryk af labels og nu skal fødevarestyrelsen også have en del af kagen. Så selvom Kate kører ultra lav indtjening pr. sæbe (og satser på volumen) så koster de stadig mere end en almindelig håndsæbe i Aldi (der herude hedder Tesco Lotus)

Men det er testet, og det er tydeligt at der ER et marked for “luxus” sæbe, til en billig pris i lavinkomstområderne. Kate har forhandlere i de fattigste egne, og de kan sælge. Så jeg tror på at hendes omsætningsmål (som jeg lige holder indenfor husets mure) nok skal være realistisk indenfor en overskuelig fremtid.

Kate har vist sig som en fantastisk forhandler, en meget struktureret forretningskvinde, og så kan jeg ikke lade være med at være lidt stolt over at hun gør det hele i Bells navn, det er Bell der har et brand ikke Kate.

Det bliver lidt spændende at se hvad fremtiden bringer, men vi taler da om hvordan hun (Kate) kan få et større kontor, for lige nu fylder hun det halve af stuen, alene med papirarbejde og planer 😀

Lige nu er det som sagt Alovera sæben der er i produktion og hos forhandlerne, men på tegnebræddet er papaya sæbe der skulle have den egenskab at den lysner huden, det er en gigantisk industri herude, de skal stadig ramme den rigtige opskrift, men det er næste step. Så er der gedemælks sæbe :-O det skulle have en foryngende virkning. At den ligger sidst i den aktuelle produktionskø skyldes nok at det ikke er voldsomt aktuelt endnu, for hverken Kate eller Bell 😀

Så er der lavet en vaskeægte Lars Larsen reklamefilm, med Bell som star – da pengene kom ind hævede vi dem alle, og har lagt dem ud i forskellig opstilling, det er herude enormt populært at vise at man bliver sindsygt rig på at sælge et brand. Som dansker er man nok anderledes vant. Men Lars Larsen “Jeg har et godt tilbud til dig” videoen kan ses herunder. Det er i den endelige version. Bell havde ikke helt forstået replikkerne, så i een version sagde hun: Hvis du ønsker at være rig skal du spille vildt meget. Den var de nødt til at kassere. I een version sagde hun: Hvis du ønsker at blive rig, så sender Nong Bell dig en masse penge som her.

Det hun SKULLE sige, og siger i denne video er: Davs, hvis du vil være rig skal du sælge Nong Bell sæbe. Så vil du også få så mange penge her.

 

Skattesmæk

Jeg arbejder på en blog om spøgelser, spøgelser spiller en pænt stor rolle i vores liv, i mit liv er spøgelser jo sådan nærmest at betragte som hjælpe ånder, eller forvirrede sjæle, dem kan man jo også møde i dagliglivet på gaden og i levende live.

Men det var bare indledningen, og forklaringen på hvorfor forklaringen på spøgelser ikke er voldsomt uddybende i det efterfølgende. Så for at starte et helt andet sted starter jeg med en næse.

Kate har lige siden jeg mødte hende talt om at hun ville have “en næse” – ikke en som dem vi udstyrer politikere med i Danmark, men en vaske ægte tud. Asiater har sårn generelt en lidt flad næse, det synes jeg jo er charmerende nok, så i alt den tid jeg har kunne sige at jeg synes Kate er ualmindelig smuk som hun er – har jeg sagt det.

Men mænd er fra udlandet og fatter ikke thailandske kvinder (eller thailandske mænd for den sags skyld) – plastik kirurgi  er en mega enorm business herude, man kan få lavet ALT uden undtagelse, fra fedt sugning til silikone implantater og tattoveringer lige hvor man ønsker det. Thailandske læger skulle være verdens førende udi at skifte mænd om til kvinder og omvendt.

Men altså Kate ville ikke høre på en småskør farang – så hun aftalte (da hun har sparet op) med en klinik at nu skulle det være, så vi kørte til Phatchaburi og fik påsat en ny næse. Jeg ved ikke hvad hun gav for den, men hun kom ud og forsøgte at smile, det kunne hun ikke for det gjorde ondt. Nu er de jo svært at have ondt af et menneske der har BETALT for en brækket næse, men det er også svært ikke at have ondt af. Så jeg gav hende et kram og vi kunne køre hjem.

Det var slet ikke næsen denne blog skulle handle om, men om skattevæsnet. Hvert år i December betaler jeg forsikring på bilen, en ordentlig plamage og så lidt mindre, min tidligere kone sørgede så for at skattebilletten sad i vinduet, når det var betalt, smadder nemt. Nu var vi så ikke gift i år – men hun sendte mig dog en mail hvori hun skrev – husk nu at du SELV skal sørge for at betale skatten, og jeg svarede vel : ja ja skal nok… Og glemte alt om det, og det er jo gået fint, men så kom vi fra doktoren med brækket næse, en Bell der var træt som en børnehave fyldt med ADHD børn, og der i betalingsanlægget sydgående retning på den ydre ringvej, der stod en årvågen betjent.

Vinkede mig ind til siden.

Mig : Goddag Hr. Betjent
Betjent : Det koster 500.- THB
Mig : Ehm???
Betjent (går over til Kates side) : Der er ikke betalt skat, det koster 500.- THB

Betjent grifler på livet løs, og giver mig en bøde mens han beholder kørekortet. ÆV – det er 72 km hjemmefra :-/ og kørekortet kan tidligst komme hjem igen dagen efter.

Nåmen vi kører hjem igen, og i den stedlige Big C (superbrugsen agtigt) kan man betale bilskat, spørg mig ikke hvorfor men det kan man, igen hjulpet af min tidligere kone der ved den slags. Dog KUN lørdag og søndag. Så først betale den, det koster godt 4,000.- THB og så Kunne vi komme til politiet, så tilbage 72 km, finde politistationen som angivet på bøde forlægget, da vi ankom var det en bygning midt på Lars Tyndskids mark, omgivet af bananpalmer. De kan altså det der med at lægge offentlige bygninger centralt for alle andre end borgerne.

Vi gik rundt om bygningen, da parkering er på bagsiden. Kate talte om spøgelser og at det var uhyggeligt der, jeg synes jo at det virkede meget “normalt” mellem politistation og rismark en condo, jeg tænker at den nok huser politifolk, og måske markarbejdere – Kate synes bare at den er uhyggelig.

En lille tynd gut i lyserød t-shirt lusker rundt mellem en stak gamle konfiskerede motorcykler og ellers er der død damp stille. Så med Kates vedblivende tale om spøgelser og uhygge bliver man da LIDT påvirket.

Men vi går ind på politistationen, jeg mest en dels med hovedet fyldt af tanker om besværlighed, og de kan ikke finde kortet og så videre. Naturligvis holder det stik, politimanden leder højt og lavt efter kørekortet, ja ja tænker jeg der skal nok betales til “kaffe kassen” for at få det til at dukke op, så jeg begynder at grave i lommen for at se om der er lidt ekstra mønt i tilfælde af at jeg får brug for det, betjenten udtrykker sin oprigtige bekymring og undskylning – mens han tager sin telefon frem og ringer til manden der har udskrevet bøden. Han kan godt huske John Karl :-O

Det viser sig at han har afleveret kørekortet i en skurvogn lige ved siden af betalingsanlægget, som naturligvis – på trods af hans meget præcises køre vejledning – er umulig at finde, vi kører fra det ene hus efter det andet og spørger og alle peger de på motorvejen og siger det er lige der (i fugleflugt 500 meter) men skal man køre i bil 10 kilometer (og det er uden at overdrive) vi har ikke lov til at færdes frit på motorvejen, så vi må køre. Og det lykkes til sidst at komme frem, betale 500.- og få kørekortet tilbage.

I morges sidder Kate og læser nyhederne, og hun er ligbleg i ansigtet – så kommer hun hen til mig og siger : se lige her – på den første spøgelses, uhyggelige politistation, fandt man efter vi forlod stationen, en politimand der havde hængt sig. Ikke pga af os dog – han havde hængt der i minimum 3 dage – så nu er Kate sikker på at vi må i tempel, for tænk om hans spøgelse har set os… Så vi må vel finde en dag vi kan det også 🙂

 

 

Livet med Tinker Bell

Livet med Tinker Bell – Tinker Bell hedder Natida – men i Thailand har kært barn mange navne, og Tinker Bell hedder Tinker Bell til hverdag dog bare “nång Bell”

En dag var vi ude at køre, Tinker Bell lå og sov på bagsædet, trafikken i Bangkok er lettere kaotisk, og man skal reagere hurtigt for ikke at få buler. Vi var havnet i en sådan situation, jeg bremsede hårdt for ikke at skade fronten af bilen – og Tinker Bell fløj ned mellem bagsædet og forsædet…

Hun rejste sig op, kiggede fornærmet på mig og sagde : FAR!!!! kør ordentligt…

Så tog hun sin sutteflaske, kravlede op på bagsædet og faldt i søvn igen…

 

IMG_2967

 

En nat havde jeg drømt løsningen på et problem jeg havde med en udviddelse til en WordPress side jeg arbejde med, så jeg hopper ud af sengen tager et håndklæde om mig og går på kontoret (her i lejligheden, så du ikke får grimme tanker)… Tinker Bell vågner, hun kommer gerne ind om morgenen og siger : far jeg vil se den eller den tegnefilm… Og det kan hun også – efter hun lige har terpet alfabetet…

Nåmen den morgen var det Puss in Boots – mens hun så den kravlede hun op på sofaen der står foran skrivebordet – kigge ind mellem mine 2 monitorer og spørger :

Tinker Bell: Far hvad laver du ??
Mig : arbejder.
T: kunne du ikke lige gå ned og købe noget kage ? Jeg kunne godt tænke mig at spise kage.
M: Jeg er nødt til at arbejde for at få råd til at købe kage.

Den køber hun så, og sætter sig til at se tegnefilm igen.
Jeg får i mellemtiden løst problemet med programmet, og tænker at det er tid til et bad og blive klædt på, så jeg rejser mig og går mod badeværelset… Tinker Bell løber ind foran mig rejser hånden som en gammeldags betjent og råber :

T: STOP!!!! FAR!!!! STOP!!!! tilbage til arbejde TILBAGE TIL ARBEJDE, ARBEJDE!!! ARBEJDE!!!!!
M: Jeg skal da have et bad inden jeg kan købe kage…

Så fik jeg også lov til at gå i bad 😀

 
IMG_6094

 

 

 

 

Vi var nede sydpå en tur, stoppede på stranden ved Trang for at nyde udsigten, de har en statue af søelefanter – varemærket for Trang, jeg gik hen mod skulpturen men Tinker Bell stoppede op og ville ikke med…

Jeg spurgte hvad der var galt, jeg er bange for dem sagde hun grådkvalt og pegede på søelefanterne bag mig…

Er det rigtigt eller snyder du, spurgte jeg – Tinker Bell løb hen til mig storgrinende – jeg snyder…

Heldigvis fik hendes mor et billede 😀 så det får I også 🙂

 

 

 

Idag (den 9. August 2014) var vi på det store Jatujak marked. vi kom lidt sent ud af døren og Tinker Bell var faktisk klar til sin middagslur, hun var noget brokket på vej til hvor vi normalt parkerer, og som det jo sker ind imellem så nåede hun naturligvis at falde i søvn lige inden vi parkerede bilen, og vågnede altså fuldt op til dåd…

Vi fræsede Jatujak weekendmarked igennem – det er ikke gjort på en time, der er 23,000+ boder, men 3-4 timer senere var vi på vej tilbage til bilen med vores rov… Bell var jo ikke blevet mndre træt af alt virakken, varmen og gamle damer der synes at hun er kær… Så hun var for at sige det på Anders Mattesensk “ikke under kommando” – tilsidst trækker mor sit trumfkort og siger : nu sætter du dig stille og roligt ned, holder din mund og så kører vi hen og ser på aber (en elendig zoo på toppen af et supermarked)…

DET hjalp, Tinker Bell holdt mund – ja hun faldt ganske enkelt i søvn, naturligvis lige som jeg drejede ind på parkeringspladsen til Tesco Lotus (ikke dem der har abezoo) hvor vi skulle have lidt varer med hjem til at koge aftensmad.

Vi fik klapvognen ud fra bagagerummet, jeg rakte ind på bagsætdet, fik fat i Bell der var total slap, dyb søvn… Vi fik købt alle de varer vi skulle bruge, samt nogen vi åbenbart ikke KUNNE undvære, sådan går det jo gerne uden seddel med hjemmefra…

Vi betalte og Bell sov trygt som kun et barn kan gøre det, jeg hældte hende forsigtigt ind på bagsædet, tømte varene ind i bagagerummet og så kunne vi køre hjemad…

Da bilen blev parkeret hjemme, vågnede Bell – forvirret – og kravlede ud af bilen, om til bagenden hvor jeg var ved at tømme både rov og indkøb af – så begyndte hun at græde hjertensskærende og sige jeg vil se aber, jeg vil se aber…

Det har vi da lige gjort men du sov jo, reddede hendes mor den med – hun løb hen til mig kiggede med tårefyldte øjne og sprurgte : virkelig ??

“Jeps” svarede jeg – og resten af aftenen har vi haft en glad lille datter, der har set aber idag 😀

 

 

IMG_6466