Billionairs in space

Sunday, September 19th, 2021

Først var det Sir Richard Branson der sad og kiggede ud på jordens krumning. Få dage efter var det så Jeff Bezos tur. I hvert deres genanvendelige “rumfartøj” fik de inviteret (i det store hele) almindelige mennesker ud i rummet. Eller til kanten af rummet. Kármán-linjen ( ca. 100 km oppe i atmosfæren )er den officielle grænse, og derfor er det lidt kontroversielt at kalde Bransons tur, en tur ud i rummet. Det var mere meget højt op i luften, helt op til der hvor der ikke er ret meget luft tilbage. Bezos Blue Origin kommer over Kármán-linjen, lige akkurat, med apogee omkring 106 km.

Der er ingen tvivl om at det er pænt store bedrifter, for private mennesker at komme dertil. Men, ja, der er et men, for mig er det lidt som da Ellehammer fløj på Kløvermarken for lidt over 100 år siden. Giant leap for Ellehammer, knapt så imponerende i det store regnskab. Men nogen kom jo efter.

Bezos og Elon Musk har nu “konkurreret” i over 10 år, mest om NASAs gunst. Det er vel en underdrivelse at sige Elon Musk lige i øjeblikket har fordelen, med en ret stor margin. Og den 15. September 2021 blev så tiden for Elon Musks SpaceX at sende civile ud i rummet, for deres egen regning. En regning anslået at være på 200 millioner USD. Det er jo en pæn sjat penge at skulle rive ud af portemonnæen, her midt i måneden. Og igen lyder røsterne, hvad skal de dog der. Med 200 millioner dollars kan de redde hele den tredie verden og deres nærmeste naboer. Og tænk på klimaaftrykket.

Og, for nu at være ærlig, det har jeg tænkt ved både Sir Richard og Bezos balistiske meritter. Og der er ingen tvivl om at Falcon 9 rakettens Merlin motorer er store miljøsvin. Men, efter min mening, det vilde ved Elon Musk er at de 4 glade amatører der blev sendt ud i rummet, rent faktisk kom ud i rummet, de var i kredsløb om Jorden i 3 dage. Igen, glade amatører skal tages med et gran salt. Commander var Jared Isaacman, som har certificat til at flyve fighter jets. Piloten Sian Proctor gennemførte NASAs astronaut uddannelse, blev valgt fra sammen med 38 andre til den endelige udvælgelse. Men var altså SÅ tæt på.

De 2 sidste var vel amatører, en IT mand og en Sygeplejerske ( tænker jeg physician assistant er nærmest ved i DK ), men også de har fået en ret grundig træning, på NASAs træningslejr og hos SpaceX. Mens de var i rummet udførte de en del medicinske studier (som af den ene eller anden grund ikke er foretaget på ISS), deres resultater vil blive public domaine. Sygeplejersken Hayley Arceneaux er også kræftoverlevende og har en kunstig lårbensknogle. Så indenfor kræftforskning kan der måske opstå noget. Og Comander Jared Isaacman, som altså smed de 200 millioner ud på en gruppebillet, startede i samme omgang en indsamling til fordel for St. Jude Children’s Research Hospital, der hvor Hayley Arceneaux var som barn. Målet er netop at nå de 200 milioner USD. Så man “fjerner” den største del af kritikken, nemlig hvorfor ikke bruge pengene til noget andet. Ved redaktionen slutning 😉 var der indsamlet lidt over 210 millioner USD.

Og det er jo fedt, tænk sig at nu kan almindelige millionære blive underholdt i rummet. Det kan jo vække følelser i alle, hvad enten det er alm. misundelse over at rige mennesker kan alt det vi andre drømmer om. Eller det er forskellige måder at se muligheder. Men, jeg tror ikke at det bliver de 4 her. Eller Branson og Bezos med mandskaber. Der sikre fremtiden. Men Musk, for de der ikke følger så nøje med, er ved at bygge den største raket i historien. I en lille landsby i det sydlige Texas. Starship som den hedder er en raket i 2 trin. Til forskel fra alle andre raketter i verden er den fuldt ud genbrugelig. Og den er (i princippet) CO2 neutral. Som brændstof anvendes CH4 Metan og O2 ilt, som ved forbrænding bla. skaber frit Carbon, som i atmosfæren møder frie Ilt atomer, og kombinerer til CO2 og det er jo noget gris. Men det “smarte” kommer så når man skaber brændstoffet for man hiver CO2 ud af atmosfæren sammen med vanddamp (H2O) Gennem elektrolyse vil man så splitte Brint (H) og Ilt (O) og senere gennem en anden proces samle til CH4 og O2. Det hele tænkes drevet af vind og sol.

Ved at stå for fremstilling af brændstof selv, reduceres udgiften til brændstof betydeligt. Ved at sørge for genbrug reduceres udgiften pr. affyring betydeligt. Hvor NASA brugte op mod 1 milliard USD pr. opsendelse af rumfærgen der er målet for SpaceX at et starship skal kunne sendes afsted for omkring 2 millioner USD. Eller ca. 1% af den seneste private opsendelse fra SpaceX.

Nu er 2 millioner jo stadig et væsentligt indhug i den gennemsnitlige husholdning. Men, når man tænker på at det samlede rumfang under tryk i et Spaceship, er sammenligneligt med et meget stort passagerfly. Starship er oprindeligt udtænkt til at kunne transporterer store mængder cargo og passagerer til Mars. Og skal kunne rumme 100 mennesker der skal leve ombord i de omkring 6 måneder den tur vil tage. Hver passager vil have lidt mindre plads end der er i en 8 fods container. Jeg håber at de har et godt entertainment system, nogen lukkede rum man kan trække sig tilbage til og være i fred, ellers bliver Mars befolket med extroverte exhibitionister 😀

Men tænk på en Jumbojet, der behøver man jo ikke næsten 9 kubikmeter plads. Ikke engang på businessclass. Så hvis man apterede efter at flyve fra New York til Hong Kong, f.eks. Så kunne Musk godt blive en alvorlig konkurrant til almindelig flytraffik. Lad os for “sjov” skyld aptere den 9 meter i diameter raket i 2 passagerdæk der udnytter den fulde diameter på 9 meter. Det er 3 meter bredere end 747, men kun ca. 1/3 længde. Men jeg tænker at en 3 – 4 – 4 – 3 sæde konfiguration er mulig de første 8 meter (bagerst) og vi giver god benplads så der er kun 10 rækker, eller plads til 140 på hvertdæk på monkeyclass, foran dem kommer i 3 – 3 – 3 konfiguration 4 meter med Businessclass 36 på hvert dæk, og de forreste 2 meter 2 – 2 firstclass rooms med minibar og store vinduer. I alt altså mulighed for at kunne flyve 360 passagerer til Hong Kong fra New York på under en time. Hvis prisen KAN holdes på 2 millioner så er det en gennemsnitlig billetpris på godt 5.555.- USD. Jeg tror godt man kunne få forretningsfolk (de forreste 80) til at betale op mod 10,000 for deres plads. De vil som de eneste f.eks. have adgang til den enorme forreste udsigtsplatform – Derved kan monkeyclass komme helt ned på 4,500. I 1997 kostede det knapt 8,000 at få en returbillet med Concorden (ca. 12,000 i nutidspenge). Og den var til sammenligning en snegl på vejen. Så jeg tror ærligt talt at Elon Musk er igang med ikke bare at revolutionere rumfarten, men også langdistanceflyvninger. Forestil dig København – Bangkok 45 minutter, med indbygget vægtløshed i de 30 af minutterne. Der bliver ikke serveret undervejs, men der er gratis lounge i afgangshallen og en snack samt vand ved landing. Det tror jeg godt kunne blive populært.

Photo by Kindel Media from Pexels


Tags : debat | penge | politik | prioriteter | raketter | rumfart |