Sæder skaber folk

Sunday, May 17th, 2015

Jeg sidder og kigger noget youtube, Bell ligger henslængt i sofaen med sin bamse og Kate står ude i køkkenet og er ved at gøre klar til at vi skal have aftensmad. Så kalder hun på mig og spørger om jeg ikke lige kan køre ned i 7/11 efter nogen ting.

Jo det kan jeg godt, sidder jo alligevel og holder pause agtigt, så jeg får en kort indkøbsliste og skal til at tage sko på, hvor skal du hen ? Spørger Bell, jeg skal bare ned og købe nogen ting til aftensmad, jeg er snart tilbage, jamen så vil jeg med… OK så gå ud i køkkenet og fortæl mor at du kører med… Så Bell løber ud og siger at hun vil med i “sææven”.

Hun kommer løbende glad tilbage at det er OK og tager sine sko på, ude ved bilen vil hun sidde på mors sæde (forsædet) OK siger jeg men du skal SIDDE og du er spændt fast, ja ja.

Jeg spænder hende fast og går om til min side af bilen, hun sidder stadig og så kigger hun på mig mens jeg bakker ud, far??  Hmmm… Lås døren!! Det plejer at være Kate der siger det hun er hysterisk bange for at nogen en dag flår døren op og bortfører Bell, det ER noget der sker herude – men jeg er nok lidt tung naiv dansk andedams tænkende ind imellem, så jeg personligt synes det er noget pjat, men døren bliver låst.

Så kører vi ud af landsbyen/villa kvarteret og skal dreje til venstre, der kommer en motorcykel – lyder det fra passagersædet, det GØR der også, men det er på sidevejen 😀 Men det er noget Kate godt kunne have sagt også, hvis den kunne udgøre en kollisionstrussel dog.

Vi kører lidt, IH hvor ER himlen altså smuk i aften… Lyder det fra passagersædet, ja det har du ret i, og det var den faktisk – hvor skal vi køre hen ? spørger Bell, ja jeg tror vi kører i Big C det er nok bedre end 7/11 – ja svarer hun med alvorstunge øjne, Big C er bedre.

Næææ har du set de flotte blomster det er da helt fantastisk så smukke de er, det er en busk der er i blomst og jooo det er vel meget pænt trods alt, men jeg sidder og tænker at Bell er omdannet til en voksen i meget små klæder – for hun tager det virkelig på sig at skulle “samtale” – hvor vil det være godt at parkere ? spørger hun da vi når hen til Big C – jeg tror vi bare skal finde en tom plads siger jeg, ja det er nok bedre, lyder det super fornuftigt.

Da vi er ude af bilen vil hun ikke som ellers, op i en indkøbsvogn med det samme, nej hun kan godt gå selv. Så vi går hånd i hånd ind i Big C – her er vi så nok ikke 100% enige længere om hvad det er der står på indkøbs sedlen, så vi SKULLE have købt ind for et par hundrede THB, men endte over 500.- 😀

På vej hjem mener Bell at mor nok savner os HELT vildt, og at vi nu har været væk meget længe så måske græder mor ? Jeg mener at hun nok er i gang med at lave mad, mon ikke – Bell sidder en stund og tænker – så siger hun : Jeg tror mor måske leger med Noo Lek (hamsteren). Det bliver vi enige om at det gør hun nok, men da vi triller ind på den hjemlige parkeringsplads der står mor og tager imod – meningen var jo at vi skulle rundt om hjørnet til 7/11 nu blev det Big C nogen kilometer væk, så vi var lidt længere tid væk end hun havde regnet med (pylderhoved).


Tags : Bangkok | bilkørsel | Hverdagen | Kate | Kærlighed | Tinker Bell |