Har du talt med dit barn idag ??

Sunday, December 28th, 2014

Far ?? Elsker du mig ? Hvormeget ?

Ja skat – jeg elsker dig overalt på jorden. Det er for tiden en nærmest daglig ordudveksling – Tinker Bell udfordre grænserne for tollerancen, og når den er overskredet og hun får påført sanktioner, kommer hun gerne hen og spørger…

Det thailandske sprog er et tonalt sprog, vi har 44 konsonanter og 33 vokaler – eller i virkeligheden vokale lyde, derudover har vi 5 toner – og som et ikke sproggeni som jeg, og efterhånden lidt halvgammel, så er det specielt tonerne det svigter noget ved, men som dansker, måske rettere som københavner er det også det at thailandsk er syngende – man trækker lydene (mange af dem) LIDT længere end hvad føles naturligt (for en københavner) jeg vil tro at kommer man fra Mariager eller Maribo – så er det nok lettere da det er lidt mere syngende…

Så nu skriver jeg præcis det samme (på karaoke thai – så slipper I for lige at lære alfabetet også 😉 )

Faaaaar ?? (Ja det kalder hun mig også på thailandsk) Papa rak nong Bell mai ? Rak tao rai ?
Og så svarer jeg – Ja. (det er ikke helt et dansk ja – udtales nærmest Dja.) chai papa rak nong Bell tee sut nai lok.

Og her er det så der sker noget ganske forunderligt – det er indlæring og en læreprocess – hvis nu Bells mor (Kate) siger noget til Bell – “Smid dit skrald ud” – så svarer Bell : Dja. MEN – en thailænder siger nærmere djraaaa, ikke dja.

Og over alt i verden – tee sut nai lok – når jeg siger det – sker det med den rette tone – men sut bliver som en narresut, eller en fordrukken københavner i Sct Peder stræde efter 3 om morgenen… altså meget hårdt i lyden kort og præcist – det er bare ikke den måde en thailænder vil sige det de vil sige suut “tee suut nai look” så altså trække alle vokale lyde ud… Verden (lok) bliver også for kort…

Thailændere forstår (generelt set) hvad jeg siger, så det er ikke problemet – men på en måde taler jeg thailandsk som Prins Henrik taler dansk, man forstår det godt det er bare ikke korrekt 🙂

Nåmen for at gøre en allerede lang historie længere – vi var i Central Plaza i Chiang Mai – og som altid er jeg vognfører på Bells klapvogn, så holder vi stille og kigger på et vindue – Kate er gået lidt i forvejen – en dame kommer ud af forretningen og siger – NEJ hvor er du kær – til Bell – som (som oftest) svarer med at stikke et fjæs op – damen spørger så mig – stadig på thailandsk – om Bell kan tale thailandsk – og Bell svarer inden jeg gør – Dja… Så hun bliver spurgt – hvor gammel er du o.s.v. Bell gider ikke rare damer der stiller utidige privatlivskrænkende spørgsmål så hun begyner at – te sig lidt… Jeg skynder mig at undskylde og vender klapvognen – mens jeg giver en skideballe til Bell – som svarer : Bell elsker far overalt på jorden…

Jeg hører bagfra – Nej hvor kært hun taler med accent…

Når thailandsk ikke er ens moderssprog – så kan det da godt være at man skal tale lidt mindre med barnet 😀 Men vi hygger os nu meget med vores små snakke om elefanter, sommerfugle, Furby og lyskæder – det er det verden drejer sig om lige for tiden – åh jo så er angry birds kommet på skemaet 😀


Tags : accent | Furby | Kate | Kærlighed | sprog | Thailand | Tinker Bell |