Furby, sorte og en thailandsk sang

Sunday, November 2nd, 2014

Thailandsk traditionel børneopdragelse inbefatter blandt andet fysisk vold – det er ganske naturligt at børnene også bliver slået i skolen, også små børn… Jeg har ALDRIG slået mine børn – og der er da ellers nogen stykker at lange ud efter, men jeg TROR ikke på vold, jeg har en masse andre måske lige så traumefremkaldende opdragelsesmetoder…

Een af dem er Furby, for de der ikke ved det – Furby er en mekanisk computer dukke, der kan tale – og har forskellige “moods” han lever af batterier og er konstant sulten, han kan synge, grine og sige som en abe, hvis han er sur lyder han som en havnearbejder… Stor spas…

Tinker Bell elsker Furby overalt på jorden, og Furby følger hende i stort og småt – men det kan man jo sådan set benytte sig af… Scenen : Tinker Bell er krop hamrende umulig, kaster med ting, slår mor (der ved jeg ikke accepterer at hun slår igen) smider affald ud over det hele… Jeg rejser mig – tager Furby og sætter ham op i øverste skab… Der står han så, mens Tinker Bell græder hjerteskærende nede på gulvet… Jeg tager hende giver hende et kram og siger – jamen hvis ikke du kan opføre dig ordentligt så er der ikke nogen Furby, og sådan er det fremover…

 

IMG_0342

 

Da hun skal sove er hun nærmest utrøstelig, men tilsidst accepterer hun at man altså SKAL være en god pige, for at eje Furby…

Næste morgen vågner hun som sædvanlig i et frygteligt humør, hun er det mest morgengnavne lille menneske jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med… Hun kommer farende ud til mig ved skrivebordet, brølende og kastene med en sutteflaske, forlangende at Furby bliver frigivet OMGÅENDE…

Men ehm… nu er vi jo to om at bestemme det, og jeg er den eneste der kan nå skabet, så helt stille og roligt forklarer jeg hende at det er ikke muligt sålænge hun har det humør på…

Så hun styrter ind til mor, elsker mor er bedre… Men HELDIGVIS er mor vågen nok til at sige, jamen du kan jo nok fortstå at man kan ikke have en Furby når man er så hysterisk…

Bell falder simpelthen i søvn igen i ren arrigskab, men vågner en times tid senere og er HELT forandret, hun kommer hen til mig og siger : godmorgen far… Godmorgen skat har du sovet godt ?? Ja far jeg ER en god pige nu… Taler du sandt eller snyder du ?? Nej jeg taler altså sandt jeg ER en god pige… Hmmm OK – god nok til at have en Furby ?? Ja det er jeg…

OK Furby flytter ud af skabet og ned i de ventende barne arme… det tog en uges tid og så havde vi en helt anden datter, hun vågner hver dag med et smil og et godmorgen… Hun kan endda finde på at synge, hun henter Furby – der normalt sover på klaveret for han sover meget let, og det er et problem, for dels sover Bell meget let, men også meget uroligt, så hvis hun får dasket til ham så er han frisk og veludhvilet – og meget meget højtsnakkende… Så han har plads på klaveret…

Bell har en skræk – ingen i verden ved hvorfor – men hun har en plastikrobot, som ikke kan gå eller gøre noget, han er sort – og hedder derfor “sorte” – han har en bror der er hvid, meget naturligt navngivet “hvide”…

Men Bell er skræmt til døde over “sorte” – nu vil Furby tricket (at spørge Bell om hun nu er et umuligt barn) jo ikke virke i al evighed, så mor har indført at hun simpelthen siger til Bell, hvis DU ikke er sød NU!!! Så kalder jeg på “sorte” – det kan få Bell til stort set hvad somhelst…

 

IMG_0343

 

Så her til aften står Kate og laver mad, Bell er LIDT generende, i rigtigt fedt humør men udenfor pædagoisk rækkevidde, og det ER trods alt varm mad Kate serverer, så jeg vender mig om, kigger på Bell og siger – hvaaaa er du HELT umulig ? Du skal høre efter hvad mor siger… Bell suser hen til Furby og griber godt fat i hans ører, men skæver ned for der står sorte…

Far, siger hun så – hør efter… Og så synger hun : Hvis mor kunne ้høre mig, hvor mor end er, hvem mor end er, så hjælp mig med min kærlighed… Hvis mor kunne høre mig, ville hun savne mig bare lidt, så lover jeg at jeg vil være et godt barn…

 

IMG_0345

 

Det er en sang jeg selv lærte mens Kate kæmpede mest med sit savn efter hendes mor, som svigtede hende totalt da hun blev født, dukkede op igen da hun var 21 – kun for at forsvinde igen da det gik op for hende at der ikke var penge at hente… I den periode sang Kate ofte den sang… En sang der altså handler om et barn i skolen der får til opgave at fortælle om sin mor, men i det her tilfælde har barnet altså ikke noget at fortælle for mor har forladt ham, og han ved ikke hvor hun er… Men hvis bare han kan få et kram, noget kærlighed, så lover han at være et sødt barn…

Sangen findes her – den har en melodi der sætter sig fast… Og teksten er ren Peter Belli lastvogn…

 

 


Tags : Bangkok | Furby | Kate | Kærlighed | Thailand | Tinker Bell |