Hos doktoren

Thursday, September 4th, 2014

I et stykke tid, faktisk næsten 14 dage har Tinker Bell haft et underligt sår på sin ankel som ikke rigtigt ville hele, og for nogen dage siden fik hun så et tilsvarende på sin ene balle – så blev vi alligevel lidt nervøse og talte om at vi nok måtte tage os sammen og opsøge en læge.

Det er ikke uden problem at komme til lægen med Tinker Bell, for man gør jo sine fejl og tidligere der har Kate sagt “hvis ikke du gør dit og dat, så kører vi til lægen og så stikker han dig i rumpen med noget medicin” – man kan nok godt diskutere den pædagoiske fremgangsmåde da vi jo VED med børn at på et eller andet tidspunkt ja der SKAL vi jo bruge en læge, og ganske rigtigt da det skete sidst var Bell skræmt fra vid og sans…

Nåmen så lærte man jo det.

Vi har holdt øje med hendes sår på anklen, og talt om at vi nok burde finde en læge til at se på det, og Bell hører jo at vi taler om det – i starten råbte hun “nej nej jeg vil ikke til lægen” – men da hun fik sår på ballen begyndte det alligevel at tiltale lidt med den der læge…

Så igår aftes der kom hun til mig – vel klokken 22 eller noget – og sagde “Far – vi skal til lægen, jeg vil ha medicin”

Virkelig ?? Eller driller du ??
Virkelig – jeg vil til lægen – nu!!!

OK sagde jeg – så tag dine sko på så kører vi, det kan sagtens lade sig gøre at komme til lægen her på det tidspunkt, men ærligt talt gad jeg ikke køre helt hen til sygehuset med en træt unge – så ude ved elevatoren ringede jeg til Kate inde i lejligheden…

Davs er det lægen ??
Er I på vej til lægen spurgte Kate – vi havde jo ikke aftalt at jeg ringede
Har du åben ??
Åben spurgte Kate – hvis I kører på sygehus er der vel åbent
Nå for søren sover du, det er jeg ked af at høre
John ?? Hvad laver du ??  Lød det i telefonen
Så er der altså lukket, kan jeg forstå – nå det er skidt, men imorgen der har du åben ??
Ja det er da meget bedre at vente til imorgen – svarede Kate

Så måtte jeg jo trække sørgeminen på og sige til Tinker Bell  – desværre skat, lægen sover allerede, skal vi gå hjem til mor ??  Det blev vi så enige om…

Til morgen hoppede Tinker Bell ud af sengen, far far idag skal du købe snehvide kjole til mig…

Ja jaaaa ja jaaaa – rooooolig nu, FØRST skal vi til lægen – sagde jeg, ja og så skal jeg spise medicin nam nam og SÅ køber du en snehvide kjole til mig.

Ja det skal jeg nok, sagde jeg…

Hun tog mor i hånden, og hoppede i bad, og gjorde sig rigtig fin med makeup og det hele for hun skulle jo til lægen.

 

Ja jeg er klar når I er...

Ja jeg er klar når I er…

Det er simpelthen for let det her – tænkte jeg, det skal NOK ende i gråd, skrig, tænders gnidslen og en læge der SPARKER os ud af konsultationen…

Men ved lægen hoppede hun ned på gulvet og stillede sig foran sygeplejersken, sagde jeg hedder nong Bell, det gør hun ikke hun hedder Natida – men det er OK, de kalder på hende med hendes rigtige navn og hun hoppede ned af stolen i venteværelset og gik målrettet efter sygeplejersken, og var først inde af døren til lægen – så satte hun sig på stolen og lod ham undersøge, pille, rode og rage – og så sagde han, hun er fin nok I får noget creme – det er ikke noget farligt…

Jeg skal også have noget medicin sagde Tinker Bell til lægen – han kiggede på hende og sagde – ja det er da det du skal – så fandt han en pose med forskelligt farvede piller i skuffen – det er cvitaminmedicin sagde han og gav Tinker Bell – så kunne vi komme ud til kassen – ude ved kassen lagde hun sine c vitaminer på disken og sagde – jeg skal også have medicin 😀

Hun fik en pose af dem også 😀

Og så kunne vi komme hen og købe Snehvide kjole. Tinker Bell var stolt, men det var hendes far og mor også – da vi SKRED ud gennem døren…

 

IMG_8402

 

 

Dukken fik hun den anden dag af en af Kates venner, der synes det var synd den samlede støv i skabet når nu Tinker Bell er vild med Snowwhite 🙂


Tags : Bangkok | Hverdagen | Kate | Kærlighed | lægen | tegnefilm | Tinker Bell |