Noget om mor

Friday, August 15th, 2014

Kate blev født en Juli dag for 21 år siden, og ved den lejlighed eller ganske kort efter besluttede hendes mor at forlade hende, forlade hendes storebror og forlade hendes far.

OK – jeg kender historien om Kates far der er noget af en kvindebedårer så han havde massere af kærester ved siden af, men det havde Kates mor så også.

Hun forlod familien og faderen fik til opgave at tage sig af børnene, og den øvrige familie – Kates far er taxichauffør i Bangkok – der er omkring 70,000 taxi i Bangkok, og der er et fantastisk net af minibusser, rutebusser, gratis busser, skytrains, metro, kanalbåde og flodfærger, med andre ord konkurrancen er benhård og det lagt sammen med at chaufføren ikke ejer sin vogn men at vognmanden leaser vognen ud, gør at pengene er begrænsede.

Faderen efterlader Kate og hendes bror ved bedstemor, som behandler dem godt og giver dem en tryg barndom, far kommer hjem engang imellem, med penge og små gaver til børnene. Så det bør jo alt sammen være fjong.

Men uanset hvordan man ser på det, så er far og mor de eneste far og mor i verden, og måske mere Kates storebror end Kate savner jo en mor, alle andre børn har en mor.

Kate vokser op, hun er ud af en familie (også hendes mor) af ligae performere :

 

 

Hun sendes i skole, men da hun er omkring 12 år sendes hun til Chainat til noget familie der, der skal hun tage sig af en nyfødt pige, hun får en mor og en far der, det er hendes plejeforældre. Og som i alle eventyr er der en god far og en knapt så god mor, her er det altså plejemor ikke stedmoder – Kate er ikke rigtigt glad men passer sine pligter, en dag er der en ligae trup der gæster byen, Kate får at vide at hendes mor er blandt de udøvende kunstnere, hun er spændt på at se dem og får en god plads.

Et familiemedlem peger hendes mor ud og hun ser moderen optræde med stolthed og en, det er min mor følelse. Efter showet håber hun på at hendes mor vil hilse på hende, men det sker ikke, i stedet ser hun sent på aftenen moderen i bussen på vej videre, men ikke så meget som se ud af vinduet på sin datter, ikke så meget som den mindste smule interesse.

Det former jo nok (her er det min fortolkning) Kates videre liv en hel del, faderen besøger hende ind imellem hos plejefamilien, hun kommer videre til noget familie i Nonthaburi og kommer igen i skole, men ser ikke mere til sin mor.

Kate bliver i en alder af 18 år mor til en datter, og hun sværger allerede mens hun er gravid at intet i verden skal nogensinde skille mor og barn fra hinanden, og hun udvikler sig til det jeg vil sige er en noget pyldret og nok lidt overbekymret mor, men jeg tror nu også at teenage mødre måske er lidt mere pressede da omverden lægger noget pres på dem.

En dag offentliggører Kate en masse billeder af hende og mig på facebook, og så er der en ligae danser på hendes facebook der kontakter hende og spørger om hun interesserer sig for ligae for hun har jo mange ligae kunstnere på hendes venneliste, jo svarer Kate det gør jeg, om hun selv optræder – nej det gør hun så ikke, men hun kan godt lide at synge.

Ved du hvem jeg er ? Spørger kvinden så. Nej det ved jeg ikke, jeg kan se du er ligae performer men jeg ved ikke om jeg har set dit show.

Jeg er din mor, kommer det så. På en facebook chat…

Kate kommer hen til mig, jeg er jo på det tidspunkt ikke klar over hendes chat, hun er ligbleg i hovedet og helt naturligt spørger jeg : jamen du godeste hvad er der dog sket. Jeg får en MEGET komprimeret version, jeg er i forvejen meget forvirret over Kates familieforhold, for hun har tilsyneladende mange hun kalder mor og far, men ingen der ER mor eller far.

Men jeg får hele historien om mor, der altså nu, efter over 20 års fravær, pludseligt dukker op på scenen og hun vil altså ringe til Kate, har bedt om hendes telefonnummer. Kate ringer til sin bedstemor og beder hende bekræfte at det virkelig ER hendes mor. Bedstemor kan bekræfte at det er bestemt mor.

Så Kate ringer til hende, og de taler til klokken 2-2:30 om natten, Kate kommer ind i soveværelset til mig, Tinker Bell og jeg er jo forlængst gået i seng 😀 Hun fortæller at hendes mor græder i telefonen og hele tiden siger “undskyld undskyld” og “mor savner datter, mor elsker sin datter” og nu vil hun mødes.

Kate spørger om hvad min tanke er i den forbindelse, og her i huset taler vi lige ud af posen begge veje så jeg siger det som jeg tænker det, og siger hun er fuld af l**t – HVIS hun elskede sin datter ville hun have søgt kontakt langt tidligere, da de har været venner på facebook længe, og jeg mener at hendes pludselige opdukken hænger meget nøje sammen med at Kate altså er gået offentligt med at vi er sammen. Den rige vesterlænding.

Nåmen Kate beslutter at lade tvivlen komme mor til gode, og næste dag aftaler hun at de skal mødes dagen efter i Tesco Lotus, hun vil ikke have mor i vores hjem endnu. Jeg kører Kate og Tinker Bell til Tesco og har så selv et par ærinder der lige skal sørges for inden jeg vender tilbage til Tesco Lotus, hvor jeg mødes af Kate – hendes mor er ingen steder at se, men Kate siger, her tag Bell og gå ind i Swensen køb en is og så bare vent på mig, men min mor er fuldstændigt opløst i gråd og hun undskylder og græder og undskylder.

Bell og jeg går i Swensen (vi er nok ikke så vanskelige at overtale) og Kate går tilbage til sin mor, efter noget tid kommer de begge til Swensen, vi tilbyder mor en is også, men hun afviser høfligt at hun da virkelig ikke ønsker at ligge os til last på nogen måde og vi skal da ikke spilde penge på hende, og så takker hun ellers overstrømmende for at hun må sidde ved siden af os og se på at Tinker Bell spiser is (jeg har inhaleret min bananasplit).

 

IMG_2289

 

Nåmen vi siger pænt farvel til mor og tager hjem og Kate fortæller om hvordan mor er blevet snydt og bedraget gennem hele livet har mistet millioner af Thai Bath og jord og alt muligt til mænd der altså ikke ville hende det bedste i livet og nu er hun mere fattig end en kirkerotte, hun ejer praktisk taget ikke salt til et æg.

Kate og hun ringer sammen nogen gange og Kate siger – hendes telefon er noget gammelt l**t jeg vil give hende een af mine for jeg KAN jo ikke bruge 2 alligevel, så de aftaler igen at mødes og Kate giver mor sin ene telefon, og der er jo næsten ingen grænse for begejstringen.

Kates mor tager til familien i Chai Nat og fortæller stolpe op og stolpe ned om at hun har fået kontakt til sin datter og datteren har givet hende en telefon, det kommer også Kates stedmoder for øre og nu er HUN så i rigtigt skidt humør, for Kates mor har jo ikke været der i 20+ år mens hun (stedmoderen) altså har taget sig af Kate i nogen år (mens Kate tog sig af hendes datter godt nok) og hun har ikke fået en telefon.

Så nu er der oprør i familien. Kates mor fortæller envidere at hun bor i Bangkok med mand og barn i et hus i Nonthaburi og har det rigtigt godt, men til Kate siger hun at hun bor til leje og alene da manden og sønnen viste sig at være forelskede i hinanden men ikke moderen, så det endte i gråd og tænders gnidslen.

Nåmen der går en rum tid og Kate (som er atypisk direkte i sin form) konfronterer sin mor med hendes mange modstridende historier, det gør man normalt ikke her til lands men Kate mener jo ikke hun har noget at tabe, og meget lidt at vinde.

Det gør at Kates mor holder op med at besvare chat beskeder. Kate fortsætter med at sende beskeder, og hun kan jo se at hendes mor læser dem, men ikke besvarer dem, samtidig kan hun se at moderen poster historier om at hun er i udlandet, det viser sig at udlandet i den forbindelse er nabo byen, for hun tænker ikke på at facebooks messenger har en location feature, der, hvis ikke man slår den fra, sender oplysning om hvor man var da man sendte beskeden.

Kate sender igen en besked til sin mor og udbeder sig forklaring, for mor poster på sin facebook at hun savner sin datter og elsker sin datter og er så lykkelig for at have fået kontakt. Det ender med at hun sender Kate en besked om at hun er for udmattet til at chatte.

Vi nærmer os mors dag her i Thailand, og Kates mor sender billeder på facebook at nu vil hun til Korea og arbejde, hun sender billeder af pas, billet, kuffert og endelig også billede fra lufthavnen. Og få timer senere at hun savner Thailand, sine børn og vejret, men at Korea dog er smukt om natten, med et billede af en mørk gyde.

Kates storebror der altså ikke er helt så interessant som Kate for hendes mor, poster på facebook – snart er det mors dag men jeg har ikke nogen mor, jeg er vel nødt til at gifte mig for at få en kvinde jeg kan forkæle på mors dag (han er homoseksuel).

Så poster Kates mor, jeg savner mit barn – og et billede af en tilfældig hundehvalp, man skal ikke have været ret længe i Thailand for at vide at det er en DYB fornærmelse. Kates reaktion udebliver da heller ikke, hun sidder på sofaen foran mit skrivebord og råber så : Jeg savner mit barn!!!! og en HUND???? Er jeg en HUND i hendes øjne ???

Der opstår en mindre krig på ord mellem mor og storebror, Kate trykker like på nogen af storebrors noget skarpe bemærkninger, det resulterer i at hendes mor totalt undlader at trykke “like” på noget hun poster (meget lig min familie iøvrigt) og hun besvare intet – desværre så er Kates familie jo vidne til virakken og de bliver jo kede af det, specielt bedstemor der vel troede på at Kates mor rent faktisk savnede og elskede sine børn.

I hele processen her har Kate vedblivende sagt til mig : SKER der mig noget så LOV mig at du ALDRIG vil forlade Tinker Bell, lov mig at hun ikke skal have en opvækst som min, jeg forstår ikke at nogen mor kan kassere sine børn, og jeg vil aldrig forstå at min mor gjorde, og gør igen. Kate er sikker på at det hænger en del sammen med at hun altså har fortalt ALLE i familien at vi ingen penge har.

Kate har på mange måder såmænd haft et udemærket liv, hårdt? ja, fattigt ? bestemt – men jeg fornemmer at hendes plejefar og hendes bedstemor betyder alverden for hende, sammen med hendes fars nuværende kone (der er samme alder som Kate, og har et barn på alder med Tinker Bell der er kun en uges forskel) og den ældste datter af hendes plejemor.

Men Kate siger igen og igen : vi har en lille familie, far, mor og Tinker Bell – men tilgengæld er vi lykkelige og det kan resten af verden ikke tage fra os. Og idag har hun så direkte spurgt sin mor, hordan kan du hævde at du savner mig, og elsker mig og så behandle mig på den måde.

Jeg tror godt jeg kender svaret, og det vil være larmende stilhed.

Men lykkelige ser vi jo ud 😀 (mafia)

 

IMG_5848

Det var en mere personlig blog, og ikke helt så let som de andre måske, men det skal der jo også være til. Præcis nu, inden jeg trykker offentliggør på bloggen, taler Kate og jeg om indholdet (vil jo gerne at hun i det mindste er enig i de store linier) – og hun siger : Min mor kontaktede mig alene fordi hun troede at jeg havde giftet mig med en rig vesterlænding, da det gik op for hende at der ingen penge var, elskede hun ikke længere sin datter.

Hårde ord, men jeg er sikker på at hun har 100% ret.
Der kommer lige et ekstra billede på vi har så rigeligt 🙂

fam1

 


Tags : Kærlighed | mor | nætter | Thailand |