Nattergale

Thursday, August 7th, 2014

Hvis du elsker noget så sæt det fri, kommer det tilbage så er det dit, kommer det ikke var det aldrig dit til at begynde med. Det er en talemåde, hvor den stammer fra ved jeg ikke, men den giver mig associationer til H. C. Andersens “Nattergalen”

I Kina som vi ved, er kejseren kineser og alle i hoffet er kinesere, det er nu mange år siden men det kan godt være godt at høre historien igen, inden den bliver glemt.

Det er jo en smuk indledning på et fantastisk eventyr, kejseren er en sur gammel mand dybest set – med et mildt storheds vandvid – han finder en fugl der synger så smukt, han fanger den, lukker den inde i et bur af purt guld, besmykket med ædelstene – silkesnore om foden han beder den om at synge for ham, og den lille fugl synger – men imperfekt, dette råder kejseren af Japan bod på han sender en kunstig men perfekt fugl.

Den lille nattergal sendes på ferie i parken igen, landsforvises vel. Men ak og ve den kunstige fugl af fjedre og tandhjul den går jo i stykker over tid, og ingen kan få den i stand igen så den ender som en død dyr kopi af den virkelige verden. Kejseren bliver ældre og døden sætter sig på hans bryst – han kan næsten ikke trække vejret og tigger og beder den kunstige fulg om at synge, synge bare en enkelt gang så døden og forfædrende skræmmes væk, og døden kan vente… Men den kunstige fugl er en stum støtte uden sang uden humør.

Da lyder der fra det øverste vindue den smukkeste sang, den virkelige nattergal er vendt tilbage og forfædrenes spøgelser, døden selv må vige.

Nu var det næppe det H. C. Andersen tænkte da han skrev eventyret – hans nattergal landsforvises og kommer tilbage, mens citatet der indleder bloggen her – taler om at blot give slip. Men jeg får alligevel associationen.

Og jeg tænker det tit og tænker på H. C. Andersen, når jeg mødes af historier om jealousi – når jeg oplever folk er jealous af den ene eller anden grund, berettiget eller ej. Jeg har haft et forhold for mange mange år siden til en frygtelig jealous kvinde – det var jo umuligt at gå på arbejde, gjorde jeg det var det jo i virkeligheden for at være sammen med et eller andet kvindemenneske… Den type jealousi holder jeg ikke ret længe til.

Jeg giver og forventer fuld frihed, det er ikke ensbetydende med at så ligger man og krøller lagner med alt der har puls og det rette køn, men det betyder at man ikke går og bruger resourcer på at tænke om nu ens partner krøller lagner med Gud og hver mand, alene udfra tanken om at gør han/hun det, så er det OK – hvis bare der er rene linier (altså at man ikke snyder eller lyver).

Så er det fordi du ikke elsker nok, hører jeg allerede de mest højrøstede læsere udbryde, mens kaffen langsomt synker ned gennem spiserøret. Mit svar er : sludder – det er DIG der tror at kontrol og ejerfornemmelse overfor et andet menneske (levende væsen) er kærlighed… Men som i eventyret – selv om buret er skabt af det pureste guld, og det er besat med diamanter og brillianter, om dine ben og dine hænder lænker flettet af den fineste silke, så befinder du dig stadig i et fængsel.

Tremmer og lænker kan være usynlige, men jeg møder så ofte på min vej mænd og kvinder der ønsker at kontrollere partnerens valg og veje. Lad være med at glo efter andre kvinder (min ex kone sagde : sålænge du kigger på kvinder ved jeg da at du ikke er til mænd) – jeg vil ikke have at min kone arbejder, hører jeg folk sige… for man ved jo ikke hvad de taler om når jeg ikke er der.

Nej OG ???

Jeg møder folk der beder MIG om at fortælle deres kone/mand at den ide DE har er enormt god, og den bør partneren altså indfinde sig under, kontrol, jealousi det burde ikke høre hjemme i et moderne forhold.

Nu har jeg fået mig en meget ung, meget smuk også, kone – og folk spørger da : er du ikke nervøs for om hun finder en yngre model – rigere – frem for alt slankere ??? Joo – det ER jeg da, men det fylder ikke min hverdag – min kone kan godt lide at tage på vulkaner ind imellem, det har jeg aldrig nogensinde været til – jeg kunne (og herude helt uden nogen problemer) sige – det stopper nu, nu er vi sammen og det er mig du koncentrerer dig om…

Resultatet ville jo nok blive at hun egentlig ikke er så tilfreds, det gætter jeg på, så i stedet siger jeg “fedt nok, afsted afsted, mor dig, hyg dig dans dine ben i smadder, ring når du vil hentes” – så bliver det jo ikke fordi lænkerne snærer at hun forlader mig.

Når hun så danser rundt og får en lille en til næsen og hvad der nu er – er du så ikke bange for at det er en vildt lækker, vildt rig og slank (alle er bekymret for min vægt) gut der svinger hende rundtosset ?? Jo da – tanken strejfer mig da, indtil hun ringer og siger “jeg vil hentes”…

Det er så der at nattergalen, associationen træder i kraft igen, hun kommer tilbage – og jeg tror  på at det gør hun – fordi jeg giver hende fri, og at hun elsker mig for at give hende friheden. En frihed alle mine forhold har indeholdt – en frihed som er gensidig og som vi begge forstår som gensidig.

Jeg bryder mig ikke om at danse, jeg går ikke ud om natten – men jeg har friheden til det 😉


Tags : Hverdagen | jealousi | Thailand | ungdom |