Mere om mor

Saturday, August 23rd, 2014

…Og på 3. dagen brød helvede løs, ville der vel stå i noget bibelsk tekst…

Der var lidt smågnidder der omkring mors dag, men Kates mor blev mere og mere perfid i sine udmeldinger. Kates storebror har nok et lidt voldsommere temperament end Kate, så han begyndte decideret at nedgøre sin mor på sin facebook side, Kate trykkede like på en del af hans indlæg.

Kates mor postede så at hvis man ikke kunne acceptere hende, kunne man jo slette hende fra sin venneliste – dette var begge børn dog enige om ville spille kortene over i hånden på hende, så de lavede et (rimeligt skarpt) indlæg – mor sendte så nogen meget meget ondskabsfulde beskeder til Kate – nu er Kate ikke en man bare bider skeer med, så hun tog screen shots og postede på sin facebook, og skrev dette er så min mor, eller det siger hun at hun er…

Kates mor gik igang med at slette de indlæg hun havde på facebook, vendt mod børnene, men også det havde Kate taget noget screenshot af… Da folk vågnede og så Kates meget hadske (for at sige det mildt) indlæg om sin mor – begyndte de jo at stille spørgsmål, og fortalte Kate at hun var en skidt pige…

Hun lavede et Worddokument med alle historierne, hun bad mig om at tage nogen billeder af hende kun iført undertøj… Hun satte det hele sammen og forklarede så familien hvad der var sket.

Nu vendte tidevandet derfor og familien udtrykte 100% opbakning til Kate og hendes bror…

Mor indså at den altså ikke gik, og har nu slettet begge børn fra sin facebook, vi taler herhjemme om, og er enige om at hun kom efter penge, nåede at få en telefon og en skuffelse…

Nåmen jeg taler jo også med min ex kone – min exkone fortalte at hun skam hver dag taler med mine forældre – min mor har blokeret os tidligere på facebook, fordi min ex kone postede billeder af en lille dreng i Kanchanaburi på nettet og ikke ville slette dem, da manden så standsede betalingerne til barnet, førte min ex kone retsag mod ham, og det  faldt dengang ikke i god jord… Men altså nu er de så igen bedste venner, min mor og exkone…

Kates mor postede jo “savner min datter”, “savner mine børn” og “elsker min datter” – hun postede så samtidig et billede af en hundehvalp – så det lød jo meget godt i forhold til familien, der troede at det var Kate hun postede om…

Min exkone fortæller da også at jo jo min mor giver udtryk for at hun både elsker og savner sin søn i Thailand – det kan da godt være at det ikke er videre høfligt men jeg kom nok til at fnise og sige det er jo en interessant måde at vise det på… Nemlig ved at blokere mig 😀

Men – så kom det mig for øre at hun kalder manden der forlod barnet i Kanchanaburi for sin søn, og så giver det straks mening igen 😀 Det har ikke noget med mig at gøre, men det lykkedes hende ved at “tale i tunger” at overbevise min exkone om at hun altså talte om mig 😀

Kate bruger efter min mening for mange resourcer på at tænke over hvad hendes mor gør eller ikke gør, hun skal lære at give slip… En ting er sikker, min erfaring siger mig at uanset hvad hun gør vil det aldrig nogensinde tilfredsstille hendes mor – og det havde da givetvis også været selvom hun havde haft penge at give…

Jeg har ondt af  Kate – for det giver helt tydeligt dårlig søvn, det er muligt at nu hvor hendes mor jo altså har blokeret både hende, sin egen mor og Kates storebror – at der kan komme noget ro på, men altså Kate er jo ikke født i forgårs så hun har jo en facebook profil mor ikke kender noget til, og mor kender tydeligvis ikke ret meget til facebooks sikkerhedsindstillinger, men i det mindste chatter de jo ikke mere…

Jeg har en vildt god ven der er psykolog og hypnotisør – hende har jeg selv brugt rigtigt meget – jeg har overvejet at få Kate over og snakke lidt med hende – for selvom Kate er en af de stærkeste kvinder jeg har mødt, så er meget jo også overflade – jeg SER hende jo græde, og det gør ondt ærligt talt…

 

 

kate_raeng

 

Jeg forklarer lige detaljen med at Kate klædte sig af, hun vil vise at hun intet skjuler, hun er Kate – som Kate – hun er ærlig, uden filter, hun er stærk, hun er åben og man kan se det hele…

Kates mor er fuld af gode historier, problemet er bare at det netop er historier, de skifter noget efter hvem der lytter, problemet er så for hende at folk idag jo taler sammen, via telefon, internet og forskellige chat på telefonen apps… Og man kan lynhurtigt få be- eller afkræftet en historie…

Derfor valgte Kate den meget stærke udtryksform, for det ER altså stærkt i et noget snerpet samfund som Thailands – at klæde sig så meget af som man kan… For at vise at hun intet har at skjule…

 

 


Tags : Bangkok | Kate | Kærlighed | mor | Thailand |